Salech: Mål giver selvtillid og momentum

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 26. september 2021

Lørdag eftermiddag vandt Brøndbys U/19-hold med 4-1 over SønderjyskE. To af målene blev scoret af U/20-angriberen Yousef Salech. Han glæder sig over sejren og sine mål, men ville gerne have scoret en mere. Men uanset hvad giver mål selvtillid og momentum, siger han.

- Jeg synes vi dominerede på arbejdsindsatsen og var ærgerrige i forhold til at vinde hele kampen igennem. Vi skabte store chancer og kunne have scoret flere mål, siger han og fortsætter:

- Det er altid fedt at score mål, og dobbeltså fedt at score to. Det giver selvfølgelig noget selvtillid og noget momentum. Jeg er lidt ærgerlig over, at det ikke blev til tre, da jeg havde chancer nok til det.

19-årige Salech var ikke en del af den Brøndby-trup, der i torsdags spillede sig videre i Sydbank Pokalen. Det ville han naturligvis gerne have været, men han arbejder hårdt og venter tålmodigt på chancen.

- Jeg skal bare tage arbejdshandskerne på og være klar til at lære hver dag. Jeg havde da håbet på chancen i torsdags, men nu er fokuset bare på at forbedre mig og være tålmodig. Og selvfølgelig være klar når chancen byder sig, slutter angriberen.

Yousef Salech står nu noteret for tre mål og en enkelt assist i U/19 Ligaen i denne sæson.




Deltag i diskussionen




  • Pavlo ud - Salech ind
    9 enige · 6 god kommentar

  • Chuck
  • Chuck   26. september 2021   

  • Ja, han kan da umuligt have gjort det dårligere end Divkovic.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021