Fodbold live resultater




Schwäbe pillede straffe og holdt buret rent: Vigtigt at vise den rigtige reaktion

Skrevet af Daniel Mads Andresen, 10. juli 2020

Ovenpå en skuffende indsats søndag, kom Brøndby tilbage på sporet torsdag aften med en 4-0-sejr over FC Nordsjælland. Det var især vigtigt for holdet at vise, at indsatsen i Aalborg var en enlig svale.

- Det var meget vigtigt. Vi viste den rigtige reaktion i dag fra første sekund. Vi prøvede at vise tilskuerne, at det var vigtigt for os, at de var tilbage, og det var en virkelig god præstation fra hele holdet, sagde målmand Marvin Schwäbe efter kampen til 3point.dk.

Schwäbe selv spillede en hovedrolle i storsejren, da han, ved stillingen 2-0, reddede et straffespark fra Martin Frese.

- Jeg troede, han ville skyde til venstre, men jeg ventede lidt længere end normalt. Da han prøvede at skyde midt i målet, var mine ben der stadig, så det var godt at få blokeret det.

- Det er en god følelse, selvfølgelig. Sidste kamp var ikke god, hverken fra mig eller hele holdet, så det var vigtigt at levere i dag for os alle.

Nu er det vigtigt for Brøndby-keeperen, at holdet fortsætter med at præstere, så folk kan glemme den dårlige indsats i sidste kamp.

- De første fire kampe har været gode, vi har spillet godt, og det skal vi bare fortsætte med. Så er alt muligt.

Brøndbys næste opgave er et derby i Telia Parken på søndag.




Deltag i diskussionen




  • Husted7
  • Husted7
    Betalende bruger
      10. juli 2020   

  • så vigtigt og især da han har fejlet på det sidste
     
    • Betalende bruger
        10. juli 2020   

    • @Husted7 Med på det sidste mener du vel blot sidste kamp? :P - Ligesom resten af holdet :)
      4 enige

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      10. juli 2020   

  • Så kan vi godt lægger €1M på prisen..
    1 enig
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        10. juli 2020   

    • @Saesonkort - Er det den €1M der forsvandt ved søndagens kamp, vi kan lægge til? Lige så vel som én dårlig præstation ikke gør ham til et flop, mener jeg personlig, at én god præstation heller ikke kan skyde ham så meget op...
      1 enig
     
    • myten
    • myten   10. juli 2020   

    • @Jensen enig i din holdning. dog kan det give pote for de scouts der er på plads, ved godt de ikke kun vudere over 1 2 kampe men det er fedt at han viser han kan bounce back.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner