Schwartau: Enhver knægts drøm at få debut for det hold, man holder med

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 11 dage siden

Bare 16 år gammel er Oscar Schwartau fra denne sommer blevet en del af Superliga-truppen i Brøndby IF. Han har alderen til stadig at spille U/17-fodbold, men er nu fuldtid sammen med Simon Hedlund, Anis Slimane og co. Lige nu er han i gang med sin første pre-season som senior - og det er hårdt.

- Starten her er rimelig hård med skoven om formiddagen og så træning om eftermiddagen. Det er rimelig hårdt. Man bliver træt, og det er meget anderledes og hårdere end hvad jeg har været vant til. Men det er fedt at være en del af, siger Schwartau til 3point.dk.

Det er gået stærkt for angriberen det seneste år. Han startede sidste sæson med at spille på U/17-holdet, siden spillede han sig ind på U/19-holdet og nu er han så Superliga-spiller. Han har undervejs også været inviteret til RB Salzburg og se på forholdene og der har uden tvivl været udenlandsk interesse for angriberen, der er årgang 2006. Men han var ikke i tvivl. Han ville blive i Brøndby IF.

- Jeg har ikke gjort mig så mange overvejelser omkring det. Brøndby kom med det, som jeg har brug for. Jeg er bare taknemmelig for denne kontrakt. Jeg var ikke i tvivl. Nu skal jeg bare kæmpe hårdt og prøve at spille mig på holdet. 

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget for mig at der er denne tro på mig. Men der er stadig lang vej endnu. Jeg skal vise for trænerne og medspillerne, hvad jeg kan, og så håbe at få debut.

Schwartaus familie er Brøndby-fans og det har han også selv været, siden han var lille. Derfor er det naturligvis en stor drøm for angriberen at komme ind og få sin debut for de blå/gule.

- Det er en kæmpe drøm. Det er jo enhver knægts drøm at komme ind og få debut for det hold, man holder med. Det er et kæmpe mål for mig, siger han og erkender, at det er stort for både familie og venner, at han nu er en del af Superliga-truppen.

- Jo, selvfølgelig er det lidt vildt. Mine venner synes også det er fedt på mine vegne. Det er fedt at komme op og blive den yngste mand i truppen. Min familie er Brøndby-fans og jeg har været Brøndby-fan lige siden jeg var lille, så det er også vildt for dem, at jeg nu er blevet en del af truppen.

Der er ingen tvivl om, at Schwartau er kommet for at score mål.

- Jeg er målscorer. Jeg er god til at sparke med begge ben og er god til at positionere mig i feltet. Jeg er stor og god til at holde modstanderne væk, og så har jeg et godt overblik. Jeg er også god til at arbejde hårdt. 

Herunder kan du se et interview, som 3point.dk lavede med Schwartau i efteråret - så du kan lære ham lidt bedre at kende.

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      11 dage siden   

  • Han er noget af en basse! Det er mærkeligt, at han introduceres som #33 og timen efter korrigeres til #41 på den hemmelige, i mens han træner i #33.

    Kommer han frem til lidt SL-spilletid i år, så vil sæsonen være mere end godkendt.

  • Uche91
  • Uche91   11 dage siden   

  • Ja, man må sige, at Kvist og Schwartau er begyndt fra bunden af igen, efter de er kommet op i Superligatruppen - bærer bolde til og fra træning, sådan skal det være :) Et par indhop i pokalen, reservebold og ellers U-19, er nok hvad det rækker til i år, alt andet vil være overraskende.

  • DF
  • DF   11 dage siden   

  • Rent fysisk ser han satme klar ud, af en 16 årig og være..
    1 enig · 1 god kommentar

  • mp80
  • mp80   10 dage siden   

  • Schwartau og Kvistgaarden vil være en farlig duo om et års tid, hvide de begge fortsætter den udvikling de har gang i. Det går stærkt fremad for dem begge, bliver spændende.

  • Hvis vi får solgt Pavlo og der ikke hentes en topangriber, kan jeg sagtens se at han får spilletid/indhop. Der er mange kampe på kort tid og Hedlund og MK kan ikke spille dem alle. Specielt hvis vi går videre i CL.
    Det kommer helt an på om Bjørk, Salech og/eller DIvkovic griber chancen.
    Hvis ikke, kan jeg ikke se hvorfor han ikke skal prøves af, i de sidste 30 min i nogle kampe. Det er nok mere åbent end man skulle tro, tror jeg.
    1 god kommentar





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER