-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Sean Klaiber gik i stykker i derbyet, og det var startskuddet til Sebastian Sebulonsens comeback i foråret. Han startede inde mod FC Nordsjælland og igen denne mandag mod Silkeborg IF, hvor han leverede en meget flot kamp.
- Jeg synes, vi spiller en god kamp, selvom det blev to forskellige halvlege. Vi fik angrebet dem godt i første halvleg, og i anden halvleg blev det mere en forsvarskamp. Men jeg synes, vi fightede godt igennem hele kampen, og så fik vi det vi kom for, hvilket var tre point, siger Sebastian Sebulonsen til 3point.dk.
- Man ønsker selvfølgelig altid at være en fast del af holdet. Nu har Sean (Klaiber, red.) spillet rigtig godt i lang tid, og jeg har bare prøvet at holde mig klar, så jeg kunne være det, hvis jeg skulle få chancen.
Og chancen fik han altså, og han kommer formentlig også til at spille den afgørende finale på Brøndby Stadion på søndag mod AGF. For selvom Sebulonsen måtte lade sig udskifte i anden halvleg, er det ikke en skade, som kommer til at holde ham ude.
- Heldigvis ingen skade. Jeg fik en krampe i højre læg, som havde svært ved at slippe taget. Så jeg er klar, lyder det med et smil fra nordmanden.
Deltag i diskussionen
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
21. maj 2024
Bravo Sebastian og Bravo Brøndby IF!
Nu gør I arbejdet færdigt på søndag og skriver jer ind i vores historiebøger! Det fortjener I fandme efter den her sæson.
MetroTilStadion
Betalende bruger
21. maj 2024
Jeg er fuldstændig enig. SEB har været klasse de sidste kampe, og for mig og se en perfekt spiller, som er anderledes end Kleiber, da Seb har mere fart og power, men ikke lige så god i de små rum, så de burde kunne dække pladsen over en sæson, hvis trænerne spiller dem i de rigtige kampe.
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
21. maj 2024
Det kræver noget mentalt robusthed hos en spiller, som har haft et rutsjebane-forløb i sin tid hos os.
Og jeg kan sagtens se ham som en glimrende spiller for os i fremtiden, hvis han kan affinde sig med, at Klaiber selvfølgelig er foran ham.
MetroTilStadion
Betalende bruger
21. maj 2024
Jeg fik nok formuleret mig lidt forkert, nu jeg læser det igen :-) det jeg mente var at SEB er det perfekte alternativ til Kleiber, fordi han kan noget andet, og det giver trænerteamet en valgmulighed. SEB er også bare blevet markant bedre, både til og forsvare, og komme med i noget ok godt offensivt, det haltede meget i begge ender tidligere.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
21. maj 2024
Tag Bundgaard som giver vores offensiv en helt anden dynamik, så når Jesper fortjent får ros, så skal der også kunne uddeles ris.
Jesper har på mange områder vokset med opgaven, det er svært at brokke sig over en træner, som på sidste dag henter guldet hjem forhåbentlig hjem.
Jeg håber dog, at Jesper kan se at han er nød til at kunne bringe flere i spil, for kunne udvikle spillerne, det kræver de får mere spilletid, vi har kunne se mentalt og fysisk træthed, på den grundstamme der er trukket mange veksler på, det har også givet lidt skavanker undervejs, særligt her til slutspillet, som ikke har været bedst. Efter nye friske kræfter er kommet ind, har det givet vores spil et pift, så håber at Jesper vil lære af dette til næste sæson, mange taler om bredden ikke er god nok, men Sebastian og Bundgaard fx som sad på bænken, er begge kommet ind og vist det modsatte.
Ohi er en super afslutter, men med Jespers spillestil, har han slet ikke passet ind, alligevel har han fået for mange minutter, jeg håber også det her er et wake up call for Jesper, til hvor han kan forbedre sig i den kommende sæson. Han og teamet samt spillerne, ønskes et stort tillykke, nu skal de gøre arbejdet færdigt på søndag, men det gør de også. Heldet har været med os i denne sæson, og med tanke på steder vi kan forbedre spillet, så er det lovende for fremtiden, og med mange mange gode MC spillere på vej. Vi skal også glæde os til Patrik skriver under på kontrakt 4-5 år med BIF for han har om nogen i mange kampe sikret os point og er en STOR årsag til vi på søndag kan forhåbentlig kalde os danske mestre.... TAK FOR HAM :))
Panenka 21. maj 2024
Lige da alt så håbløst ud, blev Bundgaard sat på toppes i stedet for Ohi.
Jeg er helt enig med dig om, at Ohi ikke er en dårlig spiller, han passer bare ikke ind i vores spillestil. Bundgaard tager også en masse defensive løb og dueller, som Ohi ikke har fart til.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
21. maj 2024
Bundgaard har givet vores offensiv et meget frisk pust, og burde nok have fået chancen før end han fik, men nu er vi her.
Alle kan se Bundgaard har budt ind med noget godt, Ohi har afslutnings kvalitet, det er der ingen tvivl om, men på den måde vi spiller, mener jeg ikke vi får nok ud af ham. Det er ikke Ohis skyld, men mere måden der spilles på, som passer Bundgaard bedre, det er tydeligt at se.
Ohi har i sæsonen også bidraget til gode og afgørende mål. det må vi ikke glemme, men synes Bundgaards ankomst på holdet og opstillingen har gjort en stor forskel for offensiven.
19Magic64
Betalende bruger
21. maj 2024
Håber at se langt mere til SebSeb i den nye sæson..
Nicklaspoulsen 21. maj 2024
Med henblik på at han har kontrakt til 2026 så må man da håbe at han bliver og tager de gode takter med over i næste sæson. Med mange kampe på programmet så er det altså helt okay at have en spiller med det her niveau også giver han da også noget taktisk.
---