Skipper efter reservederby: Vi fik trænet en plan B

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 9 dage siden

Tirsdag eftermiddag spillede FC København og Brøndby IF reservederby på Frederiksberg og det blev en kamp, hvor Anton Skipper fik 90 minutter i benene. Det var dejligt, fortæller midtstopperen til 3point.dk.

- Det var egentlig en god kamp. Vi vidste, at FCK også ville komme med et godt hold, så det var god træning for os. Især for mig og nogle af de andre, som ikke har spillet så meget. Det var dejligt at få 90 minutter, siger Skipper.

- Vi var meget på bolden og fik lagt et godt tryk på dem, specielt i anden halvleg. Meget af mit job bestod af at sætte nogle afleveringer sammen og stå ordentligt i restforsvaret, så de ikke bare kørte omstillinger på os. Det synes jeg vi klarede meget godt i dag.

Skipper ærgrer sig dog over, at Brøndby lukkede to mål ind, for det var ikke nødvendigt. Og særligt fordi begge FCKs mål faldt lige efter Brøndbys.

- Vi får lavet to dåser og begge gange går de op i nærmest deres første angreb bagefter og scorer. Der skal vi være bedre. Især i anden halvleg, hvor de næsten ikke havde bolden og ikke var oppe på vores halvdel og var farlige. At vi så lukker to mål ind, synes jeg er for meget.

Brøndby spillede 4-3-3 i kampen, men det var ikke den store omstilling for Skipper, selvom Brøndby nu spiller med tre stoppere. Det var god træning af en plan B.

- Det kræver en lille smule og man skal tænke en smule anderledes. Men gennem hele min ungdom har jeg spillet 4-3-3, så det var ikke så stor en omvæltning for mig. Vi spillede det også i starten under Niels (Frederiksen, red.), så det var ikke det helt store problem. Det var for også at træne en plan B, hvis det andet system ikke fungerer, så vi også kan gøre noget andet.

Brøndby skal i aktion i Superligaen igen på søndag, når det gælder en udekamp mod SønderjyskE.

 




Deltag i diskussionen




  • yep, vi eksperimentere mod pse nu. nemt.

  • BIF til jeg dør
  • BIF til jeg dør
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      9 dage siden   

  • Skipper er det bare mig, eller har du en lille mave :)

    Du kunne godt trænge til at ligge dine bluser i orden, for den er godt nok krøllet godt du ikke har Morten Olsen som træner, han ville med garanti bedt dig om at stryge den :)
     
    • @BIF til jeg dør Der er tilskuere på tribunen. Billedet er fra en svunden tid...

    Se 1 flere kommentarer

  • Håber virkelig cv lige for sendt hermansson afsted. Så skipper kan få den bænke plads. Og det samme med rado og mensh