-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby havde chancer til mere i dagens derby, og det var også en skuffet Niels Frederiksen, der efter kampen satte nogle ord på hans tanker om kampen.
- Vi er skuffede, fordi vi gik efter at vinde og følte, at vi var det bedste hold i flere perioder. FCK har helt sikkert også deres periode. Et kvarter af 1. halvleg og en lille periode i 2. halvleg. Ellers synes vi, vi er bedst. Vi synes, vi skaber det, der skal til. Så vi er skuffet. Vi synes, vi skulle have vundet, udtalte Frederiksen til 3point.dk efter kampen.
FCK startede 1. halvleg bedst, men så kom Brøndby ind i kampen. Og det er også den sidste halve time, Niels Frederiksen er tilfreds med. Han mener, at spillerne viser tro og selvtillid.
- Den sidste halve time i 1. halvleg er vi rigtig fint tilfreds med. Vi synes, vi spiller med sådan en fin form for positiv arrogance, hvor spillerne viser en tro på tingene og en selvtillid. Også med bolden synes jeg, det ser fint ud. Og defensivt ser det jo igen fint ud. Så der var mange ting, der så godt ud, men jeg er stadig ærgerlig over, at vi ikke får sat den sidste kvalitet i det allersidste, vi laver, så vi kan vinde.
Selvom dagens kamp endte 0-0 var der chancer nok til, at der kunne være scoret et eller flere mål. Blandt andet havde Andreas Maxsø en bold, der bare skulle prikkes ind. Også i anden halvleg havde Brøndby optræk til noget.
- Ja, der er nogle omstillinger. Tony (Anthony Jung, red.) har også en stor chance, og det samme har Maxsø, hvor han står en meter fra stregen og på en måde får bolden vippet udenom. Og så er der nogle situationer i 2. halvleg, hvor jeg tænker, lige om lidt har vi en åben chance, og det var også tæt på nogle gange.
Mange fans vil sikkert se tilbage på AGF-kampen, Brøndby spillede på hjemmebane i slutspillet, som forfærdelig. Derfor glæder det også Niels Frederiksen, at man kan spille 0-0 med et bedre udtryk end det, der var i den kamp.
- Ja, bestemt. Der er jo stor forskel på denne kamp og så AGF-kampen. Det her var jo et langt bedre udtryk ift. hvad vil vil.
Mod netop FCK har Brøndby i dette slutspil leveret to gode præstationer. Det overrasker dog ikke Niels Frederiksen, selvom han er tilfreds med de præstationer.
- Ej. Jeg synes ikke, man kan sige, vi er overrasket, men vi har været tilfredse med præstationerne i de to kampe, så afgjort. Vi synes, vi har gjort det godt.
Anis Slimane scorede dybt inde i overtiden. Et mål, der kunne have givet Brøndby sejren. Målet blev dog dømt offside. Og det var en fejlkendelse, siger Niels Frederiksen, der dog ikke vil brokke sig over fejlen.
- Jo jo, der er ikke offside. Det er der ikke. Men altså, jeg kan ikke stå og pive over det. Det kan og vil jeg ikke stå og pive over, for i torsdags fik vi et mål, hvor der var offside, som ikke blev dømt, og sådan går det jo op og ned i denne verden. Men selvfølgelig, lige nu er det ærgerligt.
Brøndby har meldt ud, at man går efter top 3 i Superligaen. Heller ikke Niels Frederiksen er bange for at sige, at det er det, man sigter efter. Da han bliver spurgt ind til det, har AGF netop bragt sig foran mod FC Midtjylland. Og hvis de vinder den kamp - som det i skrivende stund ser ud til - bliver det svært med bronzen, erkender Niels Frederiksen.
- Altså, 1-0 til AGF, så det vurderer jeg som besværligt. Det bliver svært, sepcielt hvis AGF vinder i dag. Vi har jo ikke tradition for, at dem, der lige er blevet mestre, lykkedes så godt med deres præstation i runden efter.
Brøndby skal i aktion igen på søndag, hvor AaB gæster Brøndby Stadion.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
12. juli 2020
MortenD 13. juli 2020
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
13. juli 2020
Lasse P
Betalende bruger
13. juli 2020
MortenD 13. juli 2020
mp80 12. juli 2020
del Piero
Betalende bruger
12. juli 2020
Tanken 13. juli 2020
Uche 13. juli 2020
Jensen
Betalende bruger
13. juli 2020
Ivan 13. juli 2020
---