-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det var et tændt Brøndby Stadion, der lagde græs til det første opgør mod Basel. Slimane var tilfreds med den gode kulisse.
- Fantastisk kulisse fra første minut af. Vi starter kampen med et brag og med to chancer, det giver en masse energi til holdet og en masse selvtillid. Vi snakkede om, at vi skulle vise, at det var på Brøndby Stadion, vi spillede i aften, og det formår vi at gøre fra allerførste sekund af, siger Slimane til pressen efter kampen.
Slimane har roser til både de defensive spillere, men også de offensive, og synes det er et udtryk for et godt sammenhold, at spillere, der bliver skiftet ind, kommer ind og gør en forskel.
- Jeg synes de defensive spiller en fantastisk kamp og holder dem fra chancer, men omvendt synes jeg også de offensive har en anden rolle og det er selvfølgelig også at kunne presse og gøre det svært for deres forsvarsspillere at sætte spillet i gang. Så ved vi at vi har Hedlund, som er hurtig, og Marko Divkovic, som formår at komme ind og, for anden kamp i streg i Europa, gøre en forskel. Det viser også det sammenhold vi har, at selvom man starter ude, så har man stadig en opgave her i Brøndby.
Sidste års europæiske erfaring har gjort de blå-gule klogere, og med sejren på 1-0 har Brøndby et godt udgangspunkt til returopgøret i Schweiz om en uge.
- Det er et rigtig fint udgangspunkt. Vi er foran 1-0 og ved, at Basel skal ud og jagte. Man har en tendens til, når man skal jagte et mål, at efterlade et bagrum, og man bliver måske lidt ukoncentreret og ivrig, og det skal vi se, om vi ikke kan udnytte. Efter sidste sæson, så kan det godt være, at det ikke var helt prangende med vores resultater, men det giver noget erfaring. Det synes jeg også, at vi formår at vise i år, at, i Europa, skal vi være lidt klogere
Under kampen var Anis Slimane impliceret i en situation med Basel-spilleren Wouter Burger, der provokerede Brøndby-fansene. En situation, hvor Slimane ender med at få en rift.
- Når fansene er så vilde, som de er i aften, så har man for at sige det lige ud, lyst til at slås. Når man kan se, at han begynder at spille lidt smart over for fansene, så vil man gerne støtte fansene. Han pegede ud mod fansene og sagde et eller andet med “så kom” eller et eller andet, men jeg tror ikke, han havde lyst til, at nogen af dem skulle komme ind på banen. Det er klart, at det også giver noget boost, og det gør, at man får lyst til at gå lidt over grænsen. Det var på fuld smadder, og jeg var i hvert fald klar til at slås, hvis han ville.
Med gode europæiske præstationer og et par dårlige resultater i Superligaen, har det været en mærkelig start på sæsonen, men sejren giver selvtillid forud for derbyet på søndag.
- Det har været lidt ambivalent, for vi vinder vores kampe i Europa, og har ikke vundet de sidste to i Superligaen, men når vi vinder i aften mod et stærkt hold, så giver det noget selvtillid til på søndag mod FCK. Jeg håber vi kan tage det med fra i dag til på søndag, for jeg synes det er fantastisk af drengene, og jeg synes vi arbejder stenhårdt. Jeg synes ærlig talt ikke, at det var en kamp, hvor vi var sindssygt gode på bolden. Det var meget mentalt og hjertet, og det håber jeg vi kan tage med til på søndag.
- Jeg tror ikke, at vi skal kigge på tabellen lige nu, da der kun er spillet tre kampe. Det er klart, at vi har manglet at lave mål. Sidste sæson havde vi svært ved at skabe chancer. Nu skaber vi chancerne, men har svært ved at lave mål, slutter Slimane.
Deltag i diskussionen
CV fan side 8 dage siden
Synes Slimane skulle fokusere mere på sit spil, for han var ikke god igår. Brug din fokus på banen fremfor end hvad der sker udenfor banen, så kunne det være vi kan se den Slimane vi ved der kan noget særligt. For god var Slimane ikke i går,
RommeTilPhiriOgSå
Betalende bruger
8 dage siden
CV fan side 8 dage siden
Det her var ikke en af de kampe jeg husker Slimane bedst for, synes han var langsom med spillet og spillede under sit vanlige niveau.
Men måske for lidt hjælp fra Cappis, det skal jeg ikke kunne sige. En spiller der får alt for lidt ros er Hedlund, ser virkelig værdien i hans løb med og uden bold, ser hans speed og andre ting han rent faktisk levere i alle kampe, som at have en kæmpe betydning for holdet.
Uden Hedlund ville vores presspil slet ikke fungere, at manden er elendig til at ramme målet og score er desværre noget jeg aldrig tror vil ændre sig.
Men lad ham få en der kan fylde i boksen og tage slåskampene og banke den i kassen, så tror jeg vi får et super godt angreb. Vi har set det med Uhre, Jobbe osv. men lige nu har Hedlund ikke en makker i front der kan vinde de kampe i boksen.
Ja Kvistgaarden kæmper altid godt, men han er alt for fysisk underlegen mod modstandere der har lidt fysik, han taber for mange kampe. Men jeg respektere hans fight og vilje, men det er bare ikke altid nok.
Synes faktisk NF i går ventede for længe med udskiftning af Kvistgaarden
Laasss 8 dage siden
Og vinderen har altid ret.
CV fan side 8 dage siden
Divkovic kom ind ja og fint indhop men jeg taler om Kvistgaarden ikke Divkovic her
Kvistgaarden trænger en tur på bænken
Laasss 8 dage siden
Du skriver at du mener Kvistgården ikke fylder nok fysisk i boksen, og der påpeger jeg. At vis NF var af samme mening, at det er hvad vi mangler, så havde han kunne sætte Salec på banen.
Jeg forstår ikke hvorfor han ikke bruger Salec noget mere. Men som jeg skrev, har vinderen altid ret, også når det gælder mine egne holdninger.
CV fan side 8 dage siden
Og vi kan takke Hermansen for vi er vinder i går
mp80 8 dage siden
Ikke nogen prangende kamp,, man kan håbe på et stort bud på ham, så man kan få Wass ind på midten og Slimane kan fortsætte udviklingen i nye omgivelser. Tror han trænger til at prøve noget nyt, han er heller ikke interesseret i at forlænge.
Broder Salsa
Betalende bruger
8 dage siden
Og han var helt oppe at køre ned mod Sydsiden efter kampen! Bragede igennem på 'vi hader fck'-sangen.
Fandme fedt at se på!