Fodbold live resultater




SLUT: Peter Bjur og Brøndby-reserverne møder FC Nordsjælland

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 5. april 2022

Tirsdag klokken 13.00 er der Reserveliga på Right To Dream Park, hvor Brøndby IF og FC Nordsjælland mødes. Brøndby IF giver comeback til Peter Bjur og stiller med følgende 11:

Thomas Mikkelsen - Frederik Alves, Rasmus Wikstrøm, Henrik Heggheim - Christian Friedrich, Christian Cappis, Mathias Greve, Peter Bjur - Mathias Kvistgaarden, Andrija Pavlovic, Simon Hedlund

Vi liveopdaterer fra kampen i denne artikel. 

FC Nordsjælland reserver - Brøndby IF reserver: 1-0

1. minut: Hedlund bryder igennem i venstresiden og hans flade indlæg havner hos Friedrich i modsatte side. Han lægger den af til Cappis, som hakker på kassen, men langt forbi.

3. minut: Hedlund og Bjur kombinerer godt, så Hedlund kommer fri igen. Fint indlæg fra ham til Pavlovic, der får afsluttet, men keeperen redder.

8. minut: Brøndby dominerer og spiller generelt fint. Hedlund er virkelig livlig.

12. minut: Hjemmeholdet kommer til en afslutning fra kanten af feltet, men ingen problemer for Mikkelsen i målet.

13. minut: Pludselig en stor chance til FCNs Coulibaly, men han hamrer bolden ved siden af mål ved fjerneste stolpe.

15. minut: Coulibaly løber fra Kvistgaarden og slår et suverænt indlæg fra højresiden, men ingen når frem til den ellers godt slåede bold.

15. minut: Super godt Brøndby-angreb med masser af fart og førstegangsafleveringer. Desværre står Kvistgaarden offside på den sidste aflevering fra Pavlovic.

18. minut: Fin mulighed til Pavlovic, som afslutter selv og et godt stykke forbi mål. Hedlund ved helt fri til venstre for ham.

20. minut: Et boldtab af Cappis giver FCN en omstillingsmulighed, som de til sidst får en afslutning på, men den går langt over mål.

24. minut: Kampens største chance! Hedlund snupper bolden fra en FCN-forsvarer og spiller Pavlovic HELT fri foran kassen, men han trækker for langt ud i siden og sparker over.

30. minut: Klasseaflevering fra Cappis i dybden til Hedlund, der vælger afslutningen denne gang, men den går i sidenettet. Svenskeren har virkelig været god i dag - meget bevægelig og involveret i alt offensivt for Brøndby.

30. minut: Jagvir Singh erstatter Peter Bjur, der har fået de 30 kampminutter, som han skulle have i benene.

36. minut: Greve med udgå med en skade. Han ligger og tager sig til baglåret.

39. minut:  Pæn mulighed til FCN, men Mikkelsen kan se den over.

41. minut: Sorry, glemte at skrive at Marinus Larsen er kommet ind i stedet for skadede Greve.

42. minut: Kæmpechance til Kvistgaarden efter godt genpres af Brøndby, hvor Marinus erobrer og spiller Kvistgaarden i feltet, men igen svigter skarpheden.

43. minut: Fin omstilling til Brøndby efter en hurtig igangsætning af Heggheim. Kvistgaarden driver den frem, men ender med at drible ind i en mand i stedet for at spille en holdkammerat.

45+2. minut: Up in the box, Henrik, we have to score now! Lyder det fra Mikkelsen, da Brøndby får et frispark.

45+3. minut: Hedlund lægger den perfekt ind til Wikstrøm, der scorer, men målet bliver underkendt for offside.

PAUSE.

46. minut: Anden halvleg er sat i gang.

46. minut: Valdemar Kwasniak er kommet ind fra anden halvlegs start i stedet for Simon Hedlund.

48. minut: 1-0 til FCN. Friedrich begår en stor fejl og det giver en friløber til hjemmeholdet, som scorer. 

50. minut: Brøndby tæt på! Super detalje af Marinus, der først sætter en mand og siden spiller Pavlovic helt fri, men hans skud reddes af keeperen., Returen snupper Friedrich, men hans forsøg går i sidenettet.

51. minut: Ujj, udmærket af Pavlovic, der sender bolden med kurs mod det lange målhjørne, men igen er keeperen på plads.

55. minut: Friedrich er i jorden og han har virkelig slået sig. Ømmer sig højlydt, lyder ikke alt for godt.

56. minut: Han er gudskelov på benene igen og kan spille videre.

58. minut: Friedrich kan ikke fortsætte. Han beder om at blive skiftet ud.

61. minut: oliver Jeppe er kommet ind i stedet for Friedrich og Yousef Salech har erstattet Pavlovic oppe foran.

62. minut: Marinus med et perfekt oplæg til Salech i feltet, men han brænder. Marinus ligner en spiller, der er ved at være Superliga-klar.

66. minut: Rigtig god kamp af Alves og Wikstrøm i dag i øvrigt. Alves er et monster i duellerne og clearer gang på gang.

79. minut: Der er ikke meget at berette om fra pivkolde Farum lige pt. Det er en meget rodet kamp.

86. minut: Alves går op på toppen sammen med Salech for at forsøge at lægge pres på FCN i de sidste minutter af kampen.

88. minut: Ujjj, Marinus glider igennem FCN-defensiven og sender en afslutning på overliggeren. Den rettes af på vejen og derfor hjørnespark, men det kommer der ikke noget ud af ud over et voldsomt sammenstød.

90+2. minut: SLUT. FCN vinder 1-0. Tak fordi I fulgte med.




Deltag i diskussionen




  • Så fedt at Bjur er i gang igen!

  • BrianV
  • BrianV
    Betalende bruger
      5. april 2022   

  • Super fedt med Bjur på banen igen.
    Mon Pavlo begynder at få en fod indenfor igen? Endnu skønnere er det at se Friedrich..


  • Echo46
  • Echo46
    Betalende bruger
      5. april 2022   

  • Det er sgu for ubarmhjertigt hvis Greve skal trække en fiber eller hvad det nu er, lige som han er kommet i position til mere spilletid. Han har godt nok heller ikke været heldig! I øvrigt lidt bekymrende fordi midtbanen er tynd, men hvis det er længerevarende, får vi måske debut til en eller flere U19-spillere. Interessant og vidunderligt at det er midteraksen på U19 der udgør bænken i dag; Ægidius-Jeppe-Kwasniak-Mini-Yous
    1 enig

---

  • Afslutningskvaliteten i dag giver ikke forhåbninger om målforløsning i Superligaen. Det er virkelig svært at score, når man ikke kan ramme målet.

  • Marinus har allerede sat et større aftryk end Greve

  • Positive ting at tage med fra i dag:

    Alves ligner en spiller vi kommer til at få glæde af, selvom det er lidt på en billig baggrund

    Bjur fik minutter i benene, han har været savnet, ser ham som en god løsning på midtbanen samt den unge Marinus viser han bør få minutter i slutspillet og få erfaring, dejligt at se spillere andre end Slimane der tør udfordre.

    Vi har brug for boldspillere der kan noget ekstra, ikke boldflytteri, det er enormt trist at se på og dræber spillet og den DNA vi står for, samt har vi brug for tekniske gode spillere der kan skyde udefra og dødbolde, det har vi alt for lidt af på vores midtbane.

    Det kan både Bjur og Marinus, nu når vores angribere ikke kan levere nok mål





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner