Fodbold live resultater




Solbakken: Havde Brøndby spillet sådan hver gang, havde de ikke ligget, hvor de ligger

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 22. juni 2020

Brøndby IF og FC København spillede søndag aften 1-1 i Mesterskabsspillet efter sene mål af Pep Biel og Mikael Uhre. 

FCK-manager Ståle Solbakken roser Brøndbys indsats. Havde de spillet sådan i alle kampe, havde de ikke ligget, hvor de ligger nu på fjerdepladsen, mener nordmanden.

- Jeg har en dårlig følelse, fordi vi var foran. Men det var ikke ufortjent at Brøndby udlignede set over hele kampen. Vi havde god kontrol i den sidste halve time. De løb rigtig mange kilometer med høj intensitet. Havde de spillet og løbet sådan i alle kampe, havde de ikke ligget, hvor de ligger. De spillede en god kamp, lød det fra Solbakken til pressen efter kampen.

- Jeg er tilfreds med vores grundspil. Vi fandt de positioner på banen, vi skulle, og spillede os nemt frem til de sidste 20-25 meter på banen. Men de to unge på toppen manglede lidt power og at støtte hinanden bedre. De kunne have løbet mere dybt og Mo (Daramy, red.) kunne have fundet nogle andre rum. Det talte vi om i pausen og det blev bedre efter pausen. Vi var lidt låste i venstresiden. Jens (Stage, red.) har gjort det rimelig godt der, men i dag låste det sig lidt. Vi blev ikke farlige nok i lange perioder.

Brøndbys næste udfordring er en udekamp mod FC Nordsjælland.




Deltag i diskussionen




  • Tanken
  • Tanken   22. juni 2020   

  • Det var helt bestemt godt i går. Kan vi holde den defensive struktur vi har vist de sidste kampe og bygge det sidste på det offensive kan vi bestemt blive farlige helt fremme i tabellen næste sæson
    3 enige
     
    • Betalende bruger
        22. juni 2020   

    • @Tanken Som du skrev for et par dage siden er det et godt forsvar der vinder mesterskaber og et godt angreb der vinder kampe. NF har den seneste tid arbejdet på at styrke den mesterskabsvindende del af spillet. Til manges irritation da de hellere vil vinde 5-4 end at spille 0-0. Det har jo ikke på noget tidspunkt været meningen vi skulle spille kedeligt. Vi SKAL bare have en stærk defensiv hvis vi skal med i toppen igen. Og det skal vi og det kommer vi. Det bliver helt sikkert meget meget bedre næste år. Vi kommer tilbage i toppen og kommer til at spille med om guldet. Det er NF som alle andre trænere i BIF ansat til at sørge for. Det kommer til at ske. Vi kan ikke holdes nede.
      4 enige · 3 god kommentar
     
    • Tanken
    • Tanken   22. juni 2020   

    • @Dansplast jeg må da også sige jeg hellere vil vinde 5-4 end kun at få en 0-0. Men jeg ligeså gerne vinde 1-0 som 5-4. Men det er netop fordi mesterskabet vindes i forsvaret
      2 enige · 1 god kommentar

  • Det har han ret i. I de seneste par kampe har vi haft unødig overdreven respekt for modstanderen, specielt mod AGF. Når man ikke har modet, er det svært at skabe chancer. Men ok. I efteråret, med Kamil og Kaiser, mødte vi AGF, FCK og FCM i rap. Resultatet 0 point, målscore 3-6. Nu, med de samme hold 3 point og målscore 1-1. Så fremgangen er der i hvert fald. De to næste kampe mod FCN og Aab bliver tilsvarende åbne som den i går, det ligger godt til os, og jeg har nu en forventning om at der bliver skabt chancer igen og med et tilsvarende stærkt forsvar.

  • mp80
  • mp80   22. juni 2020   

  • Utroligt, at høre Ståle indrømme det havde været fortjent, hvis FCK havde vundet.

  • Chuck
  • Chuck   22. juni 2020   

  • Det viser at vi har en top 3-4 trup, men det er trænerens opgave at de præsterer på højeste niveau hver gang. Med lidt godt købmandsskab af CV i denne sommer, så kan det blive en godkendt sæson 20/21.

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner