Fodbold live resultater




Spillerbudget 25/26

Skrevet af Welkro, 7. juli 2025

En ny sæson er lige om hjørnet med under 14 dage til start.

Hvor meget har Schmedes så at handle for?

Jeg har ingen insider viden, men prøver at sætte budget op ud fra tal der har været fremme i pressen. 

Det gennemsnitlige spillerbudget der har været fremme for den seneste 24/25 sæson har været 140 millioner. Hvis vi fastholder det, vil det se sådan her ud:

Afgange:

J. Rasmussen - effekt på budget= -8 mill (årsløn 4 mill + afskrivning på transfer 4 mill)

Suzuki - effekt på budget= -3 mill

Wass ny kontrakt - må formode en nedgang i løn på omkring 1-2 mill årligt + 5,5 mill forsvinder i afskrivning af transfer. Effekt på budget= -7 mill

M. Kvistgaarden (formodet) - effekt på budget (løn, men ingen transferafskrivning)= -2,5 mill

Kowalczyk - effekt på budget (løn formodet betalt af polsk klub, så kun afskrivning på transfer)= 2,5 mill.

C. Bjørk - næppe nogen ny indflydelse på budget, med samme udlejning som 24/25.

Ludwig Vraa - næppe den store impact på budget med hans afgang.

Samlet:  -23 millioner.

Tilgange:

Uchino - effekt på budget= 0 kr transfer og årsløn 1.5 mill= 1,5 mill.

Fukuda - effekt på budget= transfer 2 mill årligt og 2,5 mill løn= 4,5 mill

Køhlert - effekt på budget= 0 kr transfer + årsløn 4 mill (jeg ved ikke hvordan eventuelle sign on fees fremgår af budgettet) = 4 mill

Samlet 10 mill.

Konklusion: alle tal er formodede og jeg har sat dem højt for en sikkerheds skyld. Men fastholder vi 140 millioner i spillerbudget som sidste sæson. Så er der 13 millioner tilbage til at handle for.

Eks. Køber vi en spiller til 20 millioner på en 4 årig kontrakt, der får 4 millioner i årsløn. Så koster han samlet 9 millioner af vores budget.(Årlig transferafskrivning + årsløn) Så der er ikke meget luft tilbage i budgettet.

At sælge MC spillere giver som regel ikke det store luft spillerbudget, da det kun er deres løn der trækkes ud, og ingen transferafskrivning.

OBS- selvom vi sælger Suzuki og Kvistgaarden for samlet 120 millioner, ryger de penge i drifts budgettet og der skal bestemmes om noget af det overføres til transfer/spillerbudget. Reelt kan det væres 0 kr.

Så inden vi skriger på dyre erstatninger, så skal vi næppe regne med at der er det store at handle for. Nok derfor er der hentet billige lottokuponer fra Japan og en gratis venstreback.

"Fun"-fact:

Yeboah, Lauritzen og Spierings koster angiveligt samlet omkring 18 millioner (årsløn + transferafskrivning) i vores spillerbudget (ca. 13%). Ens for alle 3 er at de er usælgelige, næppe spiller meget og har kontrakt til 2027. En afskedsgave fra CV..




Deltag i diskussionen




  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      7. juli 2025   

  • Enig i, at der i budgettet er begrænset plads til nyindkøb. Derfor bør vi også prioritere indkøb af defensive spillere over offensive (hvor vi Iøvrigt er dækket godt ind pt).
    2 enige
     
    • @Brøndby85 vi skal dog have afklaret situationen med Vallys og Bischoff, da de udgør en stor del af vores offensiv lige nu.

    Se 3 flere kommentarer

  • FCM byder stort på la liga spiller. Hvad gør vi? Henter ubeskrevne blade. Igen tror vi at vi kan spare os til at kæmpe med om de sjove pladser. Der skal altså bruges summer for at være med hvor det er sjovt. Når Seb smutter er vi på skideren. Så er der ren leverpostej tilbage.
     
    • @Chris1988 hvem blev danske mestre og har en i forvejen stor kapital det har fck

      Så om vi vil det eller ej, så har vi som klub ikke det der skal til for at gå ud og matche FCK’s budgetter





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner