Fodbold live resultater




Spillerprofilering: Cappis, amerikansk tofods atlet

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 13. februar 2021

Christian Cappis fik sin fodboldopdragelse i Guds eget land, hvor han i staten Texas spillede for Texans FC før end han skiftede til Dallas Academy inden han i sommeren 2018 skrev under på en kontrakt med Hobro IK i Danmark. Det er i den jyske klub at Cappis er blevet en solidt skolet midtbanespiller, som også er i spil for det amerikanske U23 landshold.

Cappis er en atletisk, kropsstærk og hurtig spiller. Hans 185 cm og en kropsvægt på 72 kg giver den unge amerikaner en fysisk stærk og robust ramme som spiller. For på trods af hans højde på 185 er Cappis hurtig i sine bevægelser og, som nævnt indledningsvist, har en meget atletisk bevægelse på banen.

Den kommende Brøndbyspiller fik i sæsonen 2019/20 2394 minutters spilletid for Hobro i Superligaen, hvorfor jeg i høj grad har kigget på hans præstationer henover denne fulde sæson for at analysere hans spil.

Atletisk og stærk

Som spiller er Cappis en meget bevægelig. Han opererer typisk som centralmidtbane - det som mange vil betegne som 8er i fodboldtermer. Et kig på hans heat map for kampene i 2019/20 viser os en spiller som arbejder i området fra felt til felt.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Når hans hold er uden boldbesiddelse optræder Cappis aggressivt i presset, hvor han med sin hurtighed og fysik gerne går på kroppen af sine modstandere, for han kan nå at rette op på et utidigt pres og positionere sig korrekt igen. Skal der peges på et udviklingsområde er det beslutningen om hvor og hvornår han skal gå i pres.

Cappis leverer en god solid defensiv indsats, og igen kommer hans atletiske spillestil ham til gode. For nok er han med 72 kg ikke den tungeste spiller på banen, men han formår stadig i snit i sæsonen 2019/20 at foretage 8.57 en-vs-en duel pr. kamp samt 7.97 generobringer pr. kamp.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På ovenstående grafik er Cappis' 19/20 sæson i Superligaen holdt op imod Vigens (19/20 grundet flest spilleminutter der) samt indeværende sæson for Frendrup, Lindstrøm og Radosevic. Det er værd at notere sig, hvordan Cappis, for et bundhold som Hobro, leverer et stort set matchende antal dueller pr. kamp som Radosevic og Frendrup, og ligeså med generobringer, hvor kun generobringsmaskinen Radosevic stikker ud på Brøndbyholdet.

Dynamisk 8er

Cappis er en dynamisk 8er. For når det kommer til spillet med bolden vil jeg sammenligne ham - uden at sammenligne niveaet over tid, men typemæssigt - med spillere som Magnus Kofod og Frank Onyeka fra FCM. Spillere som med et udgangspunkt på den centrale midtbane er essentielle for deres respektive klubber for at få spillet til at glide.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Derfor er det også interessant at tage en sammenligning med netop de to spillere i 19/20 sæsonen holdt op mod Cappis. Det viser på mange måder, hvordan Cappis kan blive en rigtig dygtig boks-til-boks midtbanespiller. Kofod bonger ud på gennembrudsafleveringer, hvor Cappis ligger godt til (og endda over Onyeka), mens amerikaneren dominerer på antallet af skabte chancer i forhold til sine i sammenligningen to rigtig dygtige konkurrenter.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Endnu en sammenligning op grafikken foroven. Her dominerer Onyeka klart, når det kommer til defensive dueller samt generobringer - og nærmest den stærke nigerianer fra FCM kommer Cappis af ham og Kofod. Et hurtigt kig på grafikken fortæller os, hvordan Cappis kan kaldes for en hybrid mellem Onyeka og Kofod. Han besidder Onyekas styrke i de defensive dueller og generobringerne, men har Kofods visioner i det lange pasningsspil.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den sidste grafik jeg vil bringe op er en mere all-round visualisering på en del af de egenskaber som blandt andet er med til at skabe en god 8er på midtbanen. Igen er der nogle parametre, som Kofod og Onyeka dominerer klart, men tallene og Cappis præstationer fortæller os, om en talentfuld midtbanespiller, som har et potentiale der kan udvikles.

Tofods atleten

Christian Cappis er en løbestærk, hurtig og atletisk midtbanespiller. Han vil gerne på bolden, både tidligt i opbygningen, ligesom han også gerne tager de nødvendige løb for at finde og skabe ledigt rum, både for sig selv og til holdkammeraterne. Han vil gerne ud i halvrummene, hvor han kommer på bolden og er rigtig dygtig til at skifte bolden til modsatte side. Han slår nogle formidable lange pasninger, og har en enorm stærk fod. Fra stående kan han, som en anden quarterback, finde sine medspillere både bredt og dybt i banen. Og det er ikke uvæsentligt, at Cappis er tæt på at være lige stærk med begge ben - han kan gå begge veje, og slå afleveringen uanset hvilken side han bliver presset på af modstanderen.

Den unge amerikaner har et godt blik for spillet, sætter gerne sine medspillere op og er ikke bleg for hverken at bidrage med syngende tacklinger eller med  visionære pasninger. Han er løbestærk og hurtig.

Hvad Cappis skal arbejde med er hans iver for at sætte spillet. Han skal ikke fratages sin aggresivitet, men han skal lære at tøjle tålmodigheden og vente på den rigtige åbning. Han skal lære ikke at stresse på bolden, og også arbejde på sin førsteberøring. Ikke sagt den er dårlig, men han kan godt gøre det bedre på den front.

Nedenfor en samling af elementer i Cappis' spil som jeg ser som hans klare styrker som fodboldspiller. Det er naturligvis vigtigt at huske Cappis langtfra er en færdigskolet fodboldspiller, han skal have tid til at udvikle sig. Men det er rimeligt at have nogle store forventninger til den amerikanske midtbanespiller.

 




Deltag i diskussionen




  • Mange tak for en fin analyse, Kasper. Det gjorde mig bestemt klogere på Cappis. En konkurrent til 8'er-positionen indeed.

    I mange af videoklippene er det nogle fine lange afleveringer han slår bredt i banen, men det er måske ikke nødvendigvis noget vi får så meget glæde af i Brøndby? Vores wingbacks kommer jo oftest først i 2. eller 3. bølge, hvorimod Hobro spiller med noget der ligner mere traditionelle wings. Der er de jo naturligt allerede længere fremme i banen. I det mere defensive Brøndby starter det led længere tilbage på banen med Radosevic' lange afleveringer på 6'eren. Jeg synes ikke vores 3-5-2 indgyder til lange og brede afleveringer fra 8'erne. Husker i hvert fald dårligt en lang og skærende diagonalbold fra Vigen eller Jobbe.

    De fremadrettede flade, direkte og dybe pasninger kunne jeg dog rigtig godt lide at se. Især i et kontraangreb er det noget som kan sende Uhre og Hedlund afsted i galop, og noget, som Vigen desværre ikke har så meget øje på. Synes det kan se spændende ud med Cappis og Jobbes playmakerfunktioner i det fremadrettede og direkte spil. Dog bekymrende det mig, hvis Cappis ikke helt forstår hvornår han skal genpresse. Det er netop en af Vigens helt store styrker, og noget, som kompenserer Jobbes manglende defensiv godt.

    Ja, som der sikkert allerede er blevet snakket en del om - det ligner at Cappis er afløseren for den kære Lasse Vigen. Som type (sådan som jeg læser det) er han en mellemting mellem Jobbe og Vigen... Men hvor efterlader det så Rezan Corlu?
    1 enig
     
    • Betalende bruger
        13. februar 2021   

    • @Broder Salsa forhåbentlig arbejder vi hen imod at spille 4-3-3 Eller 3-4-3 oftere, til den næste sæson. Det er i hvert fald mit håb, med den holdsammensætning vi er ved at have.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Kallen
    • Kallen   13. februar 2021   

    • @Broder Salsa Lidt mindre vinkel og lidt mere dybde på de diagonale afleveringer, så vil det være guf for Uhre, Lindstrøm og Hedlund på ydersiden af deres stoppere. Dog endnu mere spændende muligheder i en 433
      1 enig

  • Hvor er det fedt at CV har fokus på disse transfers hvor vi henter folk til fremtiden. Ligesom med Ægidius.
    I stedet for at hente dyre lykkeriddere fordi vi ligger nr 1.
    Det handler om det lange seje træk
    5 enige

  • Morten F.
  • Morten F.
    Betalende bruger
      13. februar 2021   

  • Fantastisk analyse Kasper!! Godt arbejde som altid!
    3 enige

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      13. februar 2021   

  • Han er mere offensiv end jeg troede/huskede.
    Det er lidt spændende hvad der sker til sommer. Jeg tror der sker en del udskiftninger til sommer.
    1 enig
     
    • @Sinbad Det virker efterhånden åbenlyst at Vigen skal videre. Så vidt jeg har forstået skulle han denne sæson bevise han kan holde sig fri for skader for at en forlængelse kan komme på tale. Selvom det ret beset er en del af arbejdet hos den fysiske stab at dosere træningen så skader undgås. Lyskeskader er dog noget rigtigt møg at døje med og kan tage flere år at blive kvit hvis overhovedet.

---

  • Towerfalcon
  • Towerfalcon
    Betalende bruger
      13. februar 2021   

  • Som altid en fremragende analyse fra Kasper. Cappis ser ud til at være skræddersyet til vores omstillings spil med hans hurtige og præcise lange afleveirnger. De har høje klasse. Men tanke på hans alder og udviklings potentiale, tror jeg at han kan blive en stor gevinst for os.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      13. februar 2021   

  • Det er value for money! Jeg vil langt hellere have Cappis end Lukas Lerager! Jeg tror faktisk også, at der er gode muligheder for Cappis i Brøndbys centrale forsvar. Han er en klassespiller i svøb.
    1 enig
     
    • @Saesonkort Virkelig virkelig enig. Har været vild for at hente ham siden jeg så ham spille første gang for 3 brugernavne siden. Det startede da jeg var Dan og har holdt ved gennem brugernavnene Januar, Dansplast og nu hvor det er GuldtilBIF fik vi endelig langt om længe hentet ham. Havde godt nok forestillet mig Frendrup som den kontrollerende 6'er og Chris som felt til felt 6'er. Vi spillede 4-4-2 med diamanten under AZ da jeg så ham spille for Hobro første gang. Har set Hobro spille rigtig mange gange siden. Nærmest alle de gange det har været muligt. Ikke på grund af Sabbi eller Babayan som rigtig mange godt ville have til BIF men på grund af Christian Cappis. Han er virkelig moden i sit spil men faldt dog noget igennem i de afgørende nedrykningskampe hvor han via store graverende fejl var mere eller mindre kampafgørende på den ufede måde. Man kan selvfølgelig også med rette argumentere for at hans holdkammerater burde have tilbudt sig med nogle hjælpende fødder. Det siger dog en del om deres tro på hans evner at de lader ham alene mod et par-tre modstandere på grænsen af eget straffesparksfelt.
      1 god kommentar

  • preben
  • preben   13. februar 2021   

  • Tak for den analyse også , de kommende sæsoner ser rigtig spændende ud , hvor vi pga talentfulde unge kan veksle spillesystemer , måske endda også i løbet af kampene.
    Mon ikke det giver mulighed for at sælge vigen og rado , beholde børke og Corlu ? Hvis vi kan få nok for de to
     
    • @preben Min frygt er at vi sælger Frendrup som vist, fuldt forståeligt, efterhånden er kraftigt i kikkerten hos storklubber rundt omkring i Europa.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @preben problemet kommer til at være at der ikke kommer særlig mange penge i kassen af at sende Vigen og Radosevic videre, Vigen er gratis til sommer og hvis man kan få en smule mere end hvad man gav for Radosevic (ca. 7,5 mill) bør man sælge da han til sommer har 1 år tilbage af sin kontrakt.
      Hvis der skal penge i kassen så det kan mærkes, så er det spillere som Maxsø, Lindstrøm og Frendrup der skal sælges.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Betalende bruger
        14. februar 2021   

    • Jeg tror ikke vi skal være bange for at Frendrup smutter. Og egentlig heller ikke Jobbe, endnu. Frendrup er fortsat kun 19 år, Jobbe er 21 om 2 uger. CV har selv udtalt at han ser de unge blive til de er en 21-22 år. Og har etableret sig til at være en bærende spiller, dette indebærer at man gerne har haft 2 stabile sæsoner. Jo vist, Det har Frendrup, men da han kun er 19 år, og utrolig fornuftig, tror jeg også han selv vil blive i et år eller 2 mere.
      Jobbe tror jeg smutter før, men først til næste vinter/sommer.

      Der kan komme store bud, men jeg tror de skal være oppe i den rigtig høje ende, før der sker noget. :)





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner