Steven Gerrard: Skal have styr på Brøndbys to forreste

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 måned(er) siden

Der var onsdag formiddag online pressemøde med Rangers FC-manager Steven Gerrard forud for torsdagens Europa League-kamp, hvor Gerrards skotske mandskab får besøg af Brøndby IF.

Gerrard vil se sit hold gå ud og levere et godt resultat efter nederlag i de første to gruppekampe mod henholdsvis Lyon og Sparta Prag. Men selvom kampen kan kategoriseres som en 'must win' for Rangers i deres nuværende situation, er der masser af respekt for Brøndby-holdet, hvor Gerrard primært ser de forreste to (antageligt Uhre og Hedlund, red.) som en farlig trussel, Rangers skal have styr på.

3point.dk fik sneget et spørgsmål ind som eneste danske medie på pressemødet og Gerrard svarede:

 - Jeg kender meget til Brøndby, for jeg har set mange kampe med dem i den seneste uge til ti dage. De startede ikke sæsonen så godt, men i de seneste tre-fire uger er de blevet stærkere og er ved at vende formen. Det er et meget ærligt hold. De spiller med fem nede bagved og har en stærk trussel oppe foran. Der er god bevægelse på holdet. Vi skal kontrollere Brøndbys to forreste, for at have en chance, for de er en stor trussel, lød det fra Gerrard.

- På dette niveau skal man altid respektere sine modstandere og spiller individuelt set. Men for mig er fokus primært på os selv og på at være den bedste version af Rangers, så bør vi også få et positivt resultat.

Gerrard kender Daniel Agger, som måske også har fortalt den tidligere Liverpool-kaptajn et og andet om de blå/gule fra Vestegnen.

- Daniel Agger og jeg har et fantastisk forhold til hinanden. Jeg nød vores tid sammen i Liverpool, han var en fantastisk spiller, men et endnu bedre menneske. 

Kampen mellem Rangers og Brøndby spilles torsdag aften og der forventes omkring 1.600 Brøndby-fans på lægterne på Ibrox.




Deltag i diskussionen




  • I fanger aldrig Uhre..!
    1 enig





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021