Fodbold live resultater




Strategisk overvejelse: Brøndby griber januar-transfervinduet anderledes an

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 26. januar 2026

Hvis du synes, der har været meget aktivitet i Brøndby IF i januar, så har du ret. Der er fuld gang i den på Benjamin Schmedes kontor på både ud- og indsiden. Havde dette været i juli måned, havde det måske været mere normalt.

For sådan er det ofte med januar-transfervinduet. Det plejer ikke at være det vildeste. Ofte bliver det omtalt som et reperationsvindue, hvor man kan hente en spiller, hvis man har fået en nøglespiller skadet, eller hvor man kan leje en topspiller i jagten på et mesterskab eller at undgå nedrykning.

Men Brøndby ligger hverken i en direkte mesterskabskamp eller nedrykningsduel. Så hvad er det egentlig, der foregår på Vestegnen?

Strategisk valg

Brøndby har truffet et strategisk valg om at gribe januar-transfervinduet anderledes an. Den præmis forholdt 3point.dk fodbolddirektør Benjamin Schmedes efter mandagens træningskamp på Estadio Algarve. Og her uddybede tyskeren tankerne bag:

Normalt anskuer vi januars transfervindue som et reperationsvindue. Men det ser ud til, at I i år griber det anderledes an og måske har vendt det om?

- Ja, det er rigtigt. Vi har set på det strategisk, og i Skandinavien er det i januar, hvor du har god tid. I en dansk klub har man en fuld pre-season. Så du kan hente spillere ind og have en fuld pre-season at spille i. Når jeg ser tilbage på i sommer, havde vi ikke meget tid, inden vi skulle spille de første kvalifikationskampe til Europa. Det er også det, jeg mener, siger Benjamin Schmedes.

- Når vi handler nu, handler det også om resten af sæsonen. Vi skal sigte så højt som muligt i denne sæson, men også have et blik for og et øje på, hvordan vi kommer videre til sommer og derfra. Jeg synes, det er en stor chance for en skandinavisk klub, en dansk klub, at bruge januar-vinduet på den måde.

- Jeg er helt enig med hvad du sagde, og når jeg ser på mine tidligere klubber, var det også lidt anderledes, men jeg føler virkelig, at det kan være en fordel for en dansk klub. Det er en strategisk tanke, som vi havde allerede for nogle måneder siden - at vi kunne bruge januar-vinduet på en anderledes måde.

Indtil videre er Ousmane Sow, Bartosz Slisz, Ben Godfrey og Emmanuel Dennis kommet ind, mens Noah Nartey, Michael Gregoritsch, Marcus Younis og Stijn Spierings er sendt videre. Samtidig er der blevet lavet forlængelser med Jacob Ambæk, William Sonne-Schmidt, Mathias Jensen og André Escobar.

 


 




Deltag i diskussionen




  • Hvis det giver pote, så sætter det helt nye standarter for handel af spillere i superligaen.
    2 enige
     
    • @Panenka det er inhvert fald meget sjældent set, at man er så aktiv i januar, og det er hele Skandinavien tager i betragtning. Yderst interessant forsøg på at skabe en edge.
      1 enig
     
    • @Panenka jeg synes, det giver rigtig god mening. Hvis vi nogensinde skal bryde forbandelsen i Europa kval, kan det her måske være en hjælp. Købe de store profiler i januar, få banket holdet sammen gennem foråret, så de er klar til sommerens kval kampe.

    Se 1 flere kommentarer

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      26. januar 2026   

  • Kan godt være andre sportschefer har haft gjort de samme tanker omkring januar vinduet, men der har Klubben bare ikke ligget til i tabellen, hvor man kunne tillade sig det.
    CV snakkede om 2 vinduer i 1, hvad jeg mener burde være normalt og ikke noget man behøver at tale op eller fremhæve.
    Målet i denne sæson er europa kval, hvordan Cooper opnår det mål er lidt ligegyldigt, bare han får os dertil.
    Mål i næste sæson er europa ligaspil, top 3 og minimum 1 pokal.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Dejligt at kunne konstaterer at Brøndby igen indtager positionen som First Movers i Superligaen.

    Der blæser nye vinde på Vestegnen.....FORZA BRØNDBY

     
    • Oliver
    • Oliver   26. januar 2026   

    • @Rasmus Stephansen Er det ikke stort set det samme, man gjorde under CV?

    Se 2 flere kommentarer

  • Spændende tilgang.

    Hvis ser tilbage de senere hvor har skullet kvaler til gruppe. Har vi mange sæsoner hentet spillere sent ind, så der nærmest ikke har nogen chance for at spille nye ind.

    Glæder mig til at se hvordan det hele går.

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner