Fodbold live resultater




Tidligere spillere tilbage?

Skrevet af Bibedibob, 26. november 2025

Rygterne og meningerne er mange - som de skal være, i Brøndby. Også når det kommer til potentielt at hente tidligere spillere hjem. Så jeg tænkte lige jeg ville samle de typiske navne i én tråd og se hvad folk sagde.

Jeg er ikke fan af getting the gang together og købe et halvt hold af tidligere spillere. Men udover niveauet kan jeg se et stort boost for kulturen ved at prøve, næsten, altid at have en spiller i truppen som har braget igennem i Brøndby, været ude og fået hår på brystet, og så kommer hjem igen.

Michael Uhre, 31, Angriber, Philadelphia, kontrakt indtil 31. December 2025

Elsker manden og hvad han gjorde for klubben (især mod AGF). Men jeg mener ikke det er den rigtige vej at gå, med mindre han imod al forventning er billig i løn. Han vil fylde 32 kort inde i næste sæson og lever typisk af sin fart som uden tvivl vil aftage med alderen. Koblet med de forventinger der vil være til ham, så ser jeg ham ikke som et match. Kan læse han er blevet bedre teknisk, men hvilken rolle passer han til?

Andreas Maxsø, 31, forsvar, Colorado, kontrakt indtil 31. December, 2025

Går vi efter tidligere (realistiske) spillere, ser jeg hellere Maxsø. Han er lige et halvt år ældre end Uhre, men spiller en helt anden rolle. Fx Bruge noget af Vanhlerberges og Lauritsens løn til at give Binks og Alves en makker og konkurrent i Maxsø. Fysisk stærk ledertype som udfra alt hvad vi har læst og hørt, er en mand der hæver niveuaet til træning og forlanger det bedste af holdkammeraterne

Christian Nørgaard, 32, midtbane, Arsenal, kontrakt indtli 30. Juni, 2027

Mindre realistisk, så er Nør jo en potentiel gudeerstatning for Wass - hvis vi snakker spillere udefra og ikke har P med i regnestykket. 32 til Marts og kan måske gøre som Wass og lige tage et par gode år som defensiv playmaker. Kæmpe forskel er at han nok tjener mere end Uhre og Maxsø til sammen kva Arsenals budget, og at han modsat de to andre ikke er kontraktfri lige om lidt, men først i 2027. Så her er det mere et spørgsmål om, om han tll sommer vil hjem til Danmark, for så kan han nok forhandle noget på plads med Arsenal, da han langt fra er stamspiller. Men han har et godt navn i England, så med mindre han specifikt vil hjem til Brøndby, så er den ikke så realistisk. Men kunne nok ske vi ser ham i 2028 :-)

Jesper Lindstrøm, 25, midtbane, Napoli/Wolfsburg, kontrakt indtil 30. Juni, 2028

I den, i mine øjne, helt urealistiske ende af darlings, finder vi Jobbe. Der er mange klubber sportsligt og økonomisk fra Napoli og ned til Brøndby. Så jeg vil tro at hvis Napoli vil af med ham, så er der sportsligt nogen mere spændende klubber og ligaer foran Brøndby i køen. Personligt håber jeg han finder en ny klub og får kickstartet karrieren. Men han virker til at døje med diverse skader og sygdom lige pt. Så hvis han skal til Brøndby, så er det fordi han laver en Victor Fischer, Nicolai Jørensen eller Christian Nørgaard, og tager skridtet fra udlandet og hjem til Danmark for at kickstarte karrieren. Men selv der, kan vi kun være med hvis det er en lejeaftale, eller hvis Napoli virkelig vil af med ham og sælger ham til spotpris.

Kom så, skyd mig ned eller fortæl mig hvem jeg mangler, for jeg føler at jeg mangler nogen.




Deltag i diskussionen




  • Enig med alt hvad du skriver. Dog ser jeg ikke Nør som relevant for os i 2028. Til den tid vil han være et ringvrag. Husk på at sammenlignet med Wass har han decideret glaskrop. I drømmekategorien kunne man tilføje Mukhtar. Sikke en erstatning for Nartey han ville være.....men som jeg forstår det er han vist pænt happy ovre i Trumpland.
    1 enig
     
    • joobs
    • joobs   26. november 2025   

    • @Kristianbs Jeg synes du lever lidt i fortiden hvis du mener man er færdig som 34 årig i Superligaen, når man kommer fra Premier League. Det kommer an på hvor meget spillerne passer på sig selv og hvor ofte de er skadet. Da jeg var knægt, stoppede Laudrup brødene som hhv. 32 og 34 årig. Det er ingenting i dag.

      Nørgaard har spillet 80% af Brentfords PL kampe de sidste 4 sæsoner. 122 ud af 152. Er det en glaskrop?

      Jeg personligt tror han vender retur i 2027. Arsenal har en option på 1 år mere, altså til 2028 men jeg tror han spiller sin reserverolle de 2 år her, tjener nogle gode penge og vender retur.
      4 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Wass italesætter selv at han stopper om 1,5-2 år og så kommer Nør hjem- i joke fra Wass selvfølgelig - og så alligevel?
     
    • @Detvender har Wass udtalt, at han stopper om 1,5-2 år? Hahaha - håber fandme det er et stykke tid siden han kom med den udtalelse! :)

      Ville elske at se ham i to år mere, hvis han har niveauet - eller hvis han affinder sig med en helt anden rolle og andet lønniveau. Nonetheless, det sgu en rimelig modig og selvsikker udtalelse, når man kun har kontrakt frem til sommer

  • Så der mad, boys! Der sgu ikke noget bedre end et åbent oplæg til debat og dialog - tak for det!

    Det forbandede er jo, at de folk, man helst vil have tilbage, oftest er de sværeste handler at lande. Jeg kan desværre ikke bidrage med guldkorn i form af andre relevante ex-spillere, end de nævnte ovenfor.

    Hvis jeg tager dem fra en ende af, så er Uhre afgjort den spiller, som jeg mindst ønsker tilbage - selvom jeg elsker manden. Alder og fart harmonerer ikke specielt godt, og han har i min bog altid været en relativt uskarp spiller med et begrænset teknisk niveau. Dog med så stærke spidskompetencer, at han altid producerede ekstremt mange chancer - nok til at score mange mål. Om hans tekniske niveau har løftet sig tilstrækkeligt, til at gøre op for den mistede fart, kan jeg ikke vurdere. Har ikke set ham spille ud fra andet end highlights. Hører bare på vandrørene, at han har forbedret sit assisterende spil og tilmed ofte spiller kant. Er det nok? Jeg ved det sgu ikke...

    Maxsø er nok den spiller for mig, hvor både realismen og et potentielt højt impact mødes. Han er uomtvisteligt en klasse forsvarsspiller på Superliga-niveau. En investering i ham ville ikke kun være en investering i spillet på banen, men også kulturen generelt. Han er bare associeret med en stærk træningskultur og professionalisme. Noget der harmonerer godt med Coopers ønske om at rykke sig på kultur og storklubsmentalitet. Min største anke er måske hans fart? Han har aldrig været en raket. Et stærkt presspil og genpres kræver en høj bagkæde. Ville hans manglende topfart eksponere ham og give os udfordringer - eller ville hans rutine og fodbold-IQ kompensere for den manglende fart? Virkelig svært at vurdere. Niveauet på banen er altid svært at spå om - men han vil uomtvisteligt være en kulturbærer, der bidrager til den rette mentalitet og træningskultur.

    Nør er jo en våd drøm. Han har allerede udtalt, at han vil hjem til Danmark, og at Brøndby er klubben for ham. Der bliver nævnt Wass som en sammenlignelig case, og jeg tror faktisk, at det scenarie ikke blot rammer plet i forhold til niveau, men også i forhold til forløb. Wass var en lille legende i Valencia, hvorefter han skiftede til Atletico. Nør var en legende i Brentford, hvorefter han skiftede til Arsenal. Tror Nør får lov at smage toppen, præcis som Wass gjorde. Tror dog også, at det bliver en relativt kort smagsoplevelse for Nør - præcis som det var for Wass. Jeg forestiller mig faktisk, at det kunne være oplagt for ham at vende hjem til Danmark allerede næste vinter - måske endda til sommer, hvis sol, måle og stjerner står rigtigt. Han kommer senest hjem næste sommer, hvor han har kontraktudløb. Ja, han har option på et år mere, men mit bud er, at det ikke bliver aktuelt. Han vil være 34 og Arsenal vil formegentligt gerne investere tid og ressourcer i en ny spiller, der kan bidrage fremadrettet. Nør kommer hjem, og han kommer snart er mit bud.

    Jobbe my boy... Nu snakker vi. Jeg bliver nødt til at stå fast på, at Brøndby ikke er så urealistisk en destination. Han har inklusiv Wolfsburg nu haft tre klubber i træk, hvor han ikke har haft en god oplevelse. Han har spillet ude af position og været plaget af skader. Han har brug for én ting. Han har brug for, at spille den position, hvor han er bedst. Jeg har hele tiden forbandet hans skifte til Napoli, fordi han udefra set skiftede på grund af klubbens størrelse og lønnen, frem for at prioritere, om han passede ind i deres spillestil og kunne spille den position, hvor han er bedst. Han skal spille 10'er? Vi så ham brage igennem lydmuren i Frankfurt, da han spillede højre 10'er i en 343. Tror også trygge rammer ville være sundt for ham, men han har frem for alt brug for at være stjernen igen. Brug for at spille sin foretrukne position, hvor hans spidskompetencer kommer til udtryk. Og ud fra hvad Cooper selv insinuerer om vores spillestil, så passer han da fremragende ind? En dynamisk og hurtig spiller, der kan arbejde i længderetningen og true modstanderne dybt og i mellemrummet.

    I forhold til argumentet om at Napoli nok er en lidt for høj hylde at hente fra - jeg er faktisk ikke helt enig. Vi har lige set FCM hente Billing hjem fra netop Napoli, og han havde et større navn i Napoli, end Jobbe havde. Ved godt han reelt blev solgt af Bournemouth, but still. Han havde en afgørende fod med i mesterskabet med sit mål mod Inter. Jobbe huskes nok nærmere for sin enorme afbrænder mod Barcelona.

    Til gengæld er det en meget valid pointe, at Napoli betalte mange penge for ham og derfor forventer at kunne sælge ham for et mærkbart beløb igen. Her vil jeg bare minde om, at der skal tre parter til et salg - Napoli, Jobbe og den købende klub. Jeg tror personligt, at de købende klubber er meget påpasselige med at smide eksempelvis 75 millioner efter ham med hans seneste historik in mente. Mindes at Everton kunne købe ham for 90 millioner. Det var de ikke interesseret i, og han er nok ikke blevet dyrere med et år mindre på kontrakten og et langt skadeforløb i Wolfsburg. Hvis Jobbe endelig ser lyset og prioriterer en klub, hvor han både føler sig tryg og kommer til at spille sin foretrukne position, så kan Napoli være nødsaget til at sænke prisen yderligere. Med en smule optimisme, tror jeg helt ærligt, at han kan hentes for 40-50 millioner. Måske endda mindre, hvis man giver Napoli de rette klausuler. Han har stadig videresalgspotentiale, og vil med overvejende sandsynlighed kunne ramme et niveau igen, hvor han løfter vores klub og hold helt enormt. Han er en spiller, som vi normalt ikke ville kunne få fat på, så selvom Cooper og Schmedes handler i andre butikker, end vi traditionelt har gjort i Brøndby, så vil de helt sikkert have et vågent øje på unikke muligheder som denne. Det har Schmedes allerede udtalt sig om, når han er blevet spurgt ind til forhenværende Brøndbyspillere.

    Et salg af Nartey for 80, Vallys for 15 og Vanlerberghe for 5, så har vi 100 millioner på hånden. Skyd 40 af dem afsted på én kvalitetsspiller som Jobbe og lad Masterclass-drenge som Phillip Søndergaard, Escobar, Al-Najar og P overtage resterende roller og spilletid. På den måde ser vi både ind i et niveauløft på banen, en positiv transferbalance og nye aktiver, der alle kan sælges og tilmed har en længere tidshorisont udviklingsmæssigt. Der vil med denne løsning stadig være økonomisk råderum til, at Cooper kan hente to af sine egne spillere - specielt hvis vi også sender Lauritsen, Spierings etc. afsted.

    Lønnen kan være en udfordring. Men jeg tror på, at han har tjent nok penge til at fokusere at få spilleglæden tilbage og sin karriere på ret køl. Med et salg af Vallys og et snarligt karrierestop af Wass, så frigives der nok også en del lønkroner. Lønkroner der kan investeres i at hente Jobbe hjem. Jobbe og Nør hjem sommeren 2026. Mesterskab og Europæisk gruppespil i 2027.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • Fox1964
    • Fox1964   26. november 2025   

    • @GlostrupSwing jeg kommer ikke til at diskutere dit indlæg her. Det er umuligt for mig at finde et hul i osten. Helt enig! Og konklusionerne med salg af Nartey + et par andre og fylde hullet med en enkelt profil udefra og 3-4 masterclassspillere. Jeg får helt tårer i øjnene ved tanken.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        27. november 2025   

    • @GlostrupSwing
      Et godt og langt skriv ;-))
      Flere interessante punkter, hvor jeg vil fremhæve Maxsø.
      Fremragende anfører og spiller, for os, som gerne må gøre comeback
      Har dog et lille tvist, ang. hans lederegenskaber.
      Luis Binks tager masser af ansvar, og er vel lidt the new sherif in town, i vores forsvar.
      Hvordan vil de to ledertyper, interagere med hinanden.

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @GlostrupSwing Jamen jeg er såmænd helt enig! Tror det handler meget om Jobbes egen mentalitet. Er han klar til at erklære at det er tid til at kickstarte karrieren i Brøndby? Eller vil han fortsat jagte drømmen efter ikke at have slået igennem i hverken Napoli, Everton eller Wolfsburg? Han var ikke en billig spiller for Napoli, så kan jo egentlig også være at de vil af med hans løn.

      Han har alderen til at tage 1,5-2 år. I Brøndby og stadig få nogle fine år i udlandet når han viser niveauet igen. Min største anke er igen, om han vil. Hvis en mindre klub i en større liga vil give ham endnu en chance, vil han så forfølge den fremfor at tage et pitstop på Vestegnen? Jeg håber som minimum at Schmedes lige prikker Napolis sportsdirektør på skulderen og spørger hvad situationen er.

  • Har lige læst at Maxsø er fri på markedet nu. Det kan i min optik kun gå for langsomt med at hente ham tilbage. En klar lederskikkelse og kulturbærer i klubben.
    4 enige · 3 god kommentar

---

  • Ville ikke være ked af at få Hermansen tilbage
    1 enig

  • Kepgar
  • Kepgar   26. november 2025   

  • Den eneste af de spiller jeg ville havde tilbag er Lindstrøm, men det er økonomisk umuligt.

    Uher er ikke gode nok.
    Maxø er for langsom. Nørregård er for gammel når den tid kommer.

    Kan man får Nørregård eller Maxø gratis, og til en latterlig lav løn okay fair nok, ellers nej tak.

    Lad os koncentrere os, om de Masterclass spillerne som er på vej, og bygge en fremtiden op omkring dem, i stedet for at leve i fortiden.

  • Der er et vigtigt navn du har glemt - Andreas Christensen. Ved godt han ikke har spillet første hold. Han har udtalt sig positivt om at slutte i BIF. Er nok ikke inden for rækkevidde - men er du sindssyg det vil være vildt!! Han har så meget spilintelligens at selv i en alder af 38 vil han være en gevinst og vilogsp kunne give vores unge et kæmpe forbillede - eks Philip S.
    2 enige
     
    • @Nillerfan AC er velkommen lige så snart han beslutter sig for at komme hjem til Danmark. Næsten uanset alder, så længe kroppen kan holde til det. Men der går nok lige et par år endnu
      1 enig

  • Uhre og Maxsø tror jeg ikke på kommer retur til Brøndby, selvom der har været meldt om Uhre lejeren har lagt en føler ud. Nørgaard ser jeg som den mest realistiske komme retur måske i 2027, hvor han kan afløse Wass. Drømmespillere ville være AC (29 år) og Pierre Emile Højbjerg (30 år) af dem som er på vej op i årene. AC har selv fornyligt kommenteret på en mulig retur, som han ikke er afvisende overfor, dog er ligger det nogle år ude i fremtiden. Jobbe vil være fantastisk at få tilbage, men virker ikke realistisk, når man ser på løn og alder, men opstår muligheden er det med at slå til .
    1 enig

---

  • Bytter meget gerne Maxsø for Alves..
     
    • @TibblingLove Et forsvar med Binks, Maxsø, Alves og noget stjernedrys fra MC. Man kan hente pengene til at realisere Maxsø i salg af Lauritsen og Vanlerberge(som tilsyneladende ikke skal spille mere).

  • Nørgaards skadesfrekvens er simpelthen for høj, og hans alder er også begyndt at være imod ham, så nej tak..

    -personligt synes jeg heller ikke han har landsholdsklasse, så hellere O'Reilly eller Frendrup få hans spilletid..
     
    • @TibblingLove Nør spillede langt de fleste af Brentford's kampe i de 4 år han var der. Han er slet ikke så ofte skadet som man gør det til. Men han skal selvfølgelig ikke gå og være skadet i 2 år i Arsenal

  • Jeg blev sgu helt nostalgisk da jeg skrev det her. Og sad og googlede om Pukki stadig var aktiv, hvad Mukthar tjener (44,5 mio kroner om året), hvor gammel Højberg er, og om Alexander Szymanowski stadig spillede fodbold :-D

  • Der skal vel ske et eller andet offensivt da vi laver for få mål. Jeg tror dog at Uhre med et gennemsnit på 0,4 og 0,45 mål pr 90 minutter er faldet for meget i niveau til at han vil være en forstærkning.

---

  • Det er nogle virkelig interessante cases det der. Jeg tænker: Nej tak til Uhre. Men et eller andet skal der ske offensivt. Ambæk kan ikke holde niveauet en hel sæson og mangler trods alt lidt endnu for. Bundgaard har vist sig ikke at være god nok, og Grego kan kun bruges når vi spiller med stor boldbesiddelse og indlæg, det gør vi sjældent. Så hvis ikke der sker noget, så er Uhre alligevel ikke helt dum at tage hjem.
    Maxsø er bare kæmpe Ja. Men også ja til at komme af med JV og RL samtidig, og en gardering til Binks. Husker dog ikke Maxsø som den hurtigste og det kan give os nogle problemer.
    Nørgaard kunne godt være aktuel til sommer hvis han ikke får mere spilletid end han gør nu.
    Jobbe har jeg selv tænkt på mange gange. Lad os leje ham en halv/hel sæson og skubbe ham lidt i gang. Bliver hel hård ved tanken om ham Vallys og Nartey foran P og Nør…avavav :)





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner