-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby havde mange chancer, men måtte helt hen til det 89. minut før Mikael Uhre fik udlignet til 1.1 mod FCK. Derfor var det heller ikke en helt utilfreds Jens Martin Gammelby, vi fangede efter opgøret, selvom han gerne ville have haft to point mere.
- Jeg føler lidt, vi gerne ville have haft et par point mere. Men omvendt har de også et par farlige chancer. De har en på stolpen, vi har en på trekantssammenføjningen, og så et mål hver. Måske er det i sidste ende et okay fair resultat, men vi føler på et tidspunkt, at vi har et overtag, hvor vi måske skal gøre lidt mere ved det, siger Gammelby.
Han mener, at søndagens kamp blev mere vellykket end de sidste to kampe mod AGF og FC Midtjylland. Blandt andet fordi FCK's spilsystem passer bedre til Brøndbys måde at spille på.
- Vi kommer ud med nogenlunde samme intensitet som mod Midtjylland, men det passer os måske lidt bedre at spille mod et 4-4-2-hold som FCK. Så er der nogle forudsætninger på den sidste tredjedel, vi gør lidt skarpere i dag. Vi er bedre i pasningsspillet på den sidste tredjedel, og forsvarer på samme måde som i de andre kampe.
- Vi skaber nogle overtalssituationer på siderne, hvor vi kan få den ud bredt. Vi har nogle situationer, hvor vi får den spillet langt ind i midten, fordi vi finder pladsen derinde. Det gør det nogle gange lidt lettere for os i vores 3-5-2-system, forklarer Gammelby.
Brøndby møder endnu et 4-3-3-mandskab i næste weekend, hvor de skal en tur til Farum.
Deltag i diskussionen
Kristianbs 21. juni 2020
mp80 21. juni 2020
Fuld fart frem 21. juni 2020