Fodbold live resultater




To i træk for Brøndby: AGF nedlagt på Brøndby Stadion

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 7. april 2025

Mandag aften var der dækket op til Superliga-klassiker på Brøndby Stadion. Frederik Birks Brøndby tog imod AGF, og der var vigtige point i Mesterskabsspillet på spil.

Brøndby måtte undvære anfører Jacob Rasmussen og hans midtstopperkollega Frederik Alves, som begge missede kampen med skader. Det gav comeback til Rasmus Lauritsen efter en længere skadespause.

Efter en jævnbyrdig start, hvor Brøndby havde svært ved at lirke AGF-defensiven op, kom den forløsende scoring. Hjemmeholdet fik lagt tryk på feltet ad flere omgange. Bolden havnede hos Noah Nartey på kanten af feltet, som med en fræk, fræk aflevering fandt Nicolai Vallys i feltet - og han scorede og bragte Brøndby på 1-0.

Men gæsterne svarede hurtigt igen og fik tiltvunget til et hjørnespark og havde kort efter en farlig omstilling, som de dog ikke fik omsat til mål.

AGF fik sat sig tungt på spillet og Brøndby havde i denne periode mere end almindeligt svært ved at få fat i bolden. Gæsterne kom tættere og tættere på og sad tungt på spillet.

Brøndby truede mest på kontraangreb. De var til gengæld også farlige, og hjemmeholdet havde bestemt mulighederne til at øge føringen, men manglede den sidste skarphed omkring AGF-feltet i afslutningssekvenserne.

Men bedst som Nartey havde haft en stor mulighed på kanten af feltet, var AGF igen farlige i den anden ende. Og det var meget symptomatisk for kampbilledet i første halvleg, hvor Brøndby ikke kan have været tilfredse med spillet hverken med eller mod bolden. Intensiteten i aktionerne og duellerne fejlede til gengæld ikke noget.

Stillingen var 1-0 ved pausen, og det kunne Brøndby ikke tillade sig at være utilfredse med.

Brøndby foretog en ændring i pausen. Nartey gik ud og blev erstattet af Sean Klaiber. Det betød også, at Brøndby skiftede system fra 4-3-3 til 3-4-3 med Lauritsen i midten, Vanlerberghe på venstre side og Klaiber på højre side.

Og hjemmeholdet fik en fantastisk start på anden halvleg. De fik lagt tryk på AGF og Yuito Suzuki kom til en god mulighed bagerst i feltet. Han tog sigte med venstrebenet og hakkede på mål, men bolden blev snittet af en AGF’er på vejen. Men det gjorde det til et perfekt indlæg til Mathias Kvistgaarden, der opfattede situationen hurtigt og headede bolden i mål til 2-0.

Suzuki burde have gjort det til 3-0, da han fik serveret et perfekt indlæg fra Marko Divkovic, som spillede en stor kamp i venstresiden. Desværre for Suzuki og Brøndby tog Jesper Hansen flot fra i målet med en refleksredning.

Det var et kampbillede med AGF i teten. De var dominerende, men skabte ikke de store chancer. Pludselig var den der dog og naturligvis var det Patrick Mortensen, der reducerede til 2-1 for gæsterne efter et indlæg fra venstresiden, hvor indskiftede Klaiber tog for let på tingene.

AGF jagtede naturligvis et mål mere og selvom Brøndby mod slutningen af kampen fik bedre styr på tingene og til sidst endte det med at hjemmeholdet stille og roligt kørte sejren på 2-1 hjem. Et vigtigt og flot stik for Birk og Brøndby, som nu har seks point efter de to første kampe i Mesterskabsspillet.




Deltag i diskussionen




  • Plus
    Divko
    Lauritsen (det blev en “Lauritsen-kamp”)

    Minus
    Klaiber

    Det er tydeligt at Birk har fuld fokus på resultatet og har parkeret sine principper derhjemme. Det forstår jeg godt, og det beviser at Henrik Madsens påstand om at BIF kunne “spille frit” i foråret var helt i skoven. Selvfølgelig kan BIF ikke det, og det ved Birk godt.
    10 enige · 4 god kommentar

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      7. april 2025   

  • Stor ros til Birk det er fanme flot arbejde, nu har mange været efter Birk

    Så lad os rose ham for det flotte arbejde og en fantastisk dejlig sejr i dag. 3 kampe i træk med mål fra Vallys, har sagt det før og siger det gerne igen. En Vallys i form er = succes
    12 enige · 9 god kommentar
     
    • Welkro
    • Welkro   7. april 2025   

    • @GARFIELD enig og meget af den ros skal han have på den måde vi spiller på de sidste 15 minutter!
      Vi stiller os ikke bare ned, men presser og angriber så AGF ikke får ro til at bygge op og losse en masse bolde i feltet.
      Klasse!
      8 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @GARFIELD Hvorfor ros til Birk, det forstår jeg virkelig ikke? Han siger selv efter kampen, at 1. halvleg slet ikke var det spil, han håbede på. Så reagerer han heldigvis i pausen, men det virker kun i 15 minutter, derfra er vi max presset igen, og er heldige at AGF er uskarpe. Intet tidspunkt i kampen spiller vi Birk bold, tværtimod nærmest.

      Jeg kan vildt godt lide alle de tanker, som Birk havde i starten - og ville ønske vi spillede den form for fodbold. Det er bare slet ikke det, jeg ser. Tværtimod. Jeg tror dog ikke, at problemet er Birk, jeg tror, det er spillerne, der er for fastlåse i det gamle passive system fra JS tiden.
      4 enige

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Uche
    • Uche   7. april 2025   

    • @GARFIELD - Jeg kan ikke rose FB for at bruge Klaiber i et 3 mands forsvar, håber det er første og sidste kamp han gør det.
      2 enige

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @GARFIELD Er det ikke 4. kamp i træk med Vallys? Ellers er jeg meget enig i din betragtninger.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Stefkis
  • Stefkis
    Betalende bruger
      7. april 2025   

  • Divko
    Rl
    Suzuki
    Kvist
    Vallys
    Formations ændring


    Klaiber
    1 enig

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      7. april 2025   

  • Må indrømme at jeg har haft min tvivl omkring Marko Divkovic.
    Men sikke da en kamp af ham.
    Thumbs up
    10 enige · 2 god kommentar

---

  • Dejligt at se flere udskældt spillere som Marko og Lauritsen være med til, at krige den her sejr hjem.

    Fornuftig start på mesterskabsspillet og godt med nogle succeser og noget selvtillid i holdet.

    Vi skal dog lukke den til 3-1 på én af de store tilbud vi har til slut.
    8 enige

  • Tanken
  • Tanken   7. april 2025   

  • Uha man sidder da selvfølgelig med en fornemmelse af vi er med, men reelt burde vi have været bagud med 2-3 i pausen.

    Vores chancer er også langt hen af vejen grundet vi kan køre kontra.

    Jeg er glad for sejren, men jeg har svært ved at være vanvittigt positiv over hvad vi viste. Jeg er bange for vi får det svært fremadrettet, og på trods af det hjalp med formationsændring, mener jeg ikke vi var gode nok taktisk
    1 enig
     
    • @Tanken bagud 2-3? Hvor mange store chancer kreere AGF? Er med på de har momentum, men farlige er de vel reelt ikke? Vi har da klart de bedste tilbud.
      6 enige
     
    • @Tanken vi vandt fordi vi dygtige taktisk
     
    • @Tanken jeg så en rigtig dårlig 1. halvleg af begge hold. Ingen skaber specielt meget. Kan ikke komme i tanke om de 2-3 chancer du har set
     
    • @Tanken Altså tanken, lad os lige se stats. Realt set har AGF 3 skud på mål i hele kampen, jeg nævner igen 3 skud Pentz skal redde 2 af dem.
      XG siger 2,2 til os imens den er 1,2 til AGF.
      Jeg ved ikke hvilken følelse du sidder med, men vi var fortjent vinder af kampen. Den var tættere 3-1 end 2-2. iflg min overbevisning.
      3 enige · 1 god kommentar

  • MR
  • MR
    Betalende bruger
      7. april 2025   

  • Vi skal gerne have Alves og / eller Rasmussen klar til Derby. Klaiber skal ud på bænken igen - vi skulle aldrig have forlænget med ham...
    3 enige

  • Smart træk, at skifte formation i pausen. Eneste minus er, at det er kaliber han sætter derned. Den mand er livsfarlig at have i forsvaret. En wingback kan til nød gå an, men midterforsvaret går ikke.
    1 enig

---

  • Jeg syntes vi må have med i betragtningen omkring Lauritsen, at han bestemmer højden af forsvarslinjen, hvilket medfører at vi står langt tilbage det meste af1 halvleg. Men nu vel stor ros til Birk for at sætte holdet sådan op og desuden flot taktisk træk i pausen, således vi kan presse højere, da RL er sweeper i 3 mandsforsvar. Flot flot.

    En godt kæmpede kamp af alle mand. Divko må være MOM.
    3 enige · 3 god kommentar

  • MoM Divkovic

    Klaiber er ikke centerback!!
    -håber stadig på mere spilletid til Bundgaard...

    Vildt at man kan gå fra næsten at være ude af top 6, til nu er en seriøs bejler til i hvert fald bronze på 2 kampe, vidner om en tæt liga..
    1 enig
     
    • @TibblingLove ja, malurten i bægeret er dog, at der ikke rigtig er noget i vores spil med bolden der peger i en positiv retning. Det bliver desværre nok straffet i Parken, men vi må krydse fingrene

    Se 1 flere kommentarer

  • Midt i sejrens sødme ærgrer det mig at Nartey og Suzuki ikke rammer topniveau i øjeblikket. Nartey får en assist, men står generelt svagt i billedet og jeg mener at Spierings skal spille i Parken i stedet for ham. Det er over min fatteevne at Suzuki ikke byttes med Bundgaard som minimum da der mangler 15 min. Jeg ved godt at Suzuki er en dygtig presspiller (når han ikke er målfarlig), men han har lige som vores anfører brug for at mærke, at han ikke skal spille, når han ikke er på toppen. Jeg forstår hvis Bundgaard er top skuffet over ikke at spille mere. Klaiber i midterforsvaret begriber jeg ligeledes hat af. Så prøv dog Vraa i stedet!
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • Bose86
    • Bose86   8. april 2025   

    • @Kristianbs helt enig i kommentar.
      Ærgerligt med Nartey, som ikke rigtig har ramt niveau siden kanon kamp mod Lyngby. Vi mangler at han tør tage bolden til sig og glide af på modstandere, som jo virkelig er hans varemærke.
      Suzuki kunne være taget ud, men tror jeg havde taget Vallys ud, som var helt færdig sidste 15-20 min.
      Der er lidt tendenser til at falde i samme fælde som med JS, at skifte sent eller slet ikke, hvilket betyder vi ikke får gang i spillet nr.13-16 (Bundgaard, Spierings, Clement).
      1 enig
     
    • Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        8. april 2025   

    • @Kristianbs

      Jeg er ikke enig k Noah kun er dårlig for han er med til give Vallys mere plads

      Noahs hurtige fødder og fart har vi brug for når vi har de andre inde, ja han var måske ikke bedst men den assist han laver er så god i min verden at det er jo det der gør vi vinder ved vi kommer foran

      Hans forståelse med Vallys er ved at være så god, så mener netop ikke man skal tage ham ud.

      Klaiber i forsvaret er jeg enig med dig i men vi ved ikke om vraa ville været bedre men klaiber er generel slet ikke god mere og burde aldrig være forlænget, men det bør Sebastian efter han er kommet tilbage på holdet så vinder vi kampe sjovt nok

      Bundgaard forstår jeg godt du siger men forstår også man sætter Rajo ind for han skal ind hjælpe med hovedspillet for de hjørne og andet de kommer med til sidst så i min verden giver det mening at bruge Rajo.

      Men er enig med dig i at Suzuki burde være skiftet ud, jeg har sagt det mange gange før han spiller som dag og nat hans bund niveau er for dårlig og Bundgaard fortjener mere spilletid og tror også vi vil se ham få det

  • Bose86
  • Bose86   8. april 2025   

  • Jeg har en lidt ærgerlig følelser, efter en ellers yderst vigtig sejr!
    Jeg føler på ingen måde der er sket ændring ift under JS.
    Der bliver skiftet ud sent/eller slet i går (Bundgaard må tænke sit), og dermed får vi slet ikke gjort brug af bredespillere og holdt dem varme til at kunne træde ind.
    Vi går tilbage til 3-4-3 i 2.halvleg og spiller afventende og lurer på kontra.
    De unge talenter som så ud til at kunne få en del spilletid (Lucas Larsen, Clement, Bundgaard, Adam), bliver nærmest ikke brugt og der køres videre med samme spillere som JS. Hvorfor skiftet Bundgaard ikke ind i stedet for Rajovic, hvis man vil bibeholde et vist pres i holdet og ikke falde tilbage?
    Klaiber tilbage som midterforsvar hvilket han ved gud ikke er og koster hver gang!
    Var optimistisk da FB blev ansat, men er desværre blevet mere skeptisk
    1 enig
     
    • Uche
    • Uche   8. april 2025   

    • @Bose86 - enig med dig i, at under FB'S resultat fodbold, bliver de unge spillere efterladt på personen. enig med dig i at bundgaard skulle have været ind I stedet for rajovic og suzuki ind på kvistgaardens plads.
     
    • @Bose86 indskiftningen af Rajovic handler i højere grad om, at styrke os på defensive dødbolde til slut.

      Nu blev presset mod vores felt ikke så massivt, som man måske kunne have forventet til slut. Men skifter vi Kvistgaarden ud med Bundgaard, så taber vi en hel del på den front.

      Jeg tror mest det er i det lys, at man skal se indskiftningen af Rajo før Bundgaard i går.

      Så kan man være enig eller uenig i det take.

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      8. april 2025   

  • 2 i sækken, 11 igen..
    1 enig · 1 god kommentar

  • Jeg noterer en sejr, men det blev sørme en noget anderledes kamp end jeg havde forventet, men ros til Birk for at kopiere Niels Frederiksens guld opskrift, da BIF i store dele af kampen spillede på omstillinger. Generelt gode indsatser fra alle.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        8. april 2025   

    • @DoctorEnigma
      Dygtigt og pragmatisk trænerarbejde.
      Han gjorde hvad der skulle til, for at vinde kampen.
      3 point på kontoen, færdigt arbejde.

    Se 3 flere kommentarer

  • Dejlig med en sejr over de hvide, det var anden sejr i træk og vi har fået en god start på mesterskabsspillet hvor vi nu har hentet 6 point på FCM og 3 på AGF, det havde jeg ikke set komme og hvis man har lov at drømme og vi slår de der på deres eget græs så spiller vi med om mesterskabet.

    Både nogle egne fans og næsten alle de fodbold kloge i medierne er efter Birk fordi han ikke kunne leve op til hans egne udmeldinger om den spille stil han har sagt han vil spille, det er vel ok med den kritik, men vi har altså vundet 2 kampe og vigtigst, vi har kun lukket 1 mål ind og det at få sat prop i forsvaret har været et nøglepunkt Birk og det har betydet at spillet er blevet noget andet end det spil Birk helst vil spille, jeg synes han har prioriteret det rigtig og det viser tabellen også.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Har Divko løst vores udfordring på venstre back - synes han igen i går spiller en solid kamp, hans speed er virkelig en spidskompetence der gør gavn...... og Wass ligner mere og mere sig selv, flere gode lange pasninger i går bl.a. den der leder til Kvistens hovedstødschance...!
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        8. april 2025   

    • @Rasmus Stephansen
      Ja han kan jo åbenbart godt undvære Rado :-)
      Flot kamp af Divkovic, hvor han fik vist noget vilje og identicitet.

    Se 24 flere kommentarer

---

  • Dejlig sejr, god indsats og indstilling. Næste dominobrik: FCK på søndag
    2 enige





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner