-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Så er Ruben Amorin blevet fyret i Mancester United efter 14. Måneder.
De ligger p.t. på en 6. Plads og strukturen på holdet, ser generelt bedre ud.
- Bliver trænerne ikke ofte udskiftet, pga. Manglende tålmodighed fra ledelsens side?...
- Hvor lang en snor, skal man give en træner, for at implementere sine ideer/spillestil.
- Er der plads til en mellemsæson, eller to, for at bygge noget langtidsholdbart op.
Personligt håber jeg på, at vi med GFH, Schmedes og Cooper, vil arbejde sammenhængende, strategisk og kontinuerligt, have fokus på udvikling og præstationerne og ikke nødvendigvis på selve resultaterne, i første omgang.
Vil der være forståelse for en mellemsæson, eller to, eller skal vi benhård gå efter resultaterne.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
claussterup 1 måned(er) siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Deler dine forhåbninger, for fremtiden, og mener at vi ledelsesmæssigt står stærkere, end i mange år.
mimor1 1 måned(er) siden
Tror ikke Cooper skal blive ved med at stille op uden de bedste hver gang, for at vise eksempler.
Tror ikke klubben vil blive ved med at tabe til mindre gode klubber på den bekostning
SoHappyMe 1 måned(er) siden
mimor1 1 måned(er) siden
Alle kunne se dette ikke ville blive godt, og ligeledes er Cooper heller ikke helt ung i faget.
SoHappyMe 1 måned(er) siden
NewY 1 måned(er) siden
mimor1 1 måned(er) siden
Vi tabte på en pinlig måde, så det gik galt
Kepgar 1 måned(er) siden
Scenerne 1: har træneren overtaget et spillesystem med dertilhørende spiller som passer til hans filosofi, så er accept periode meget kort, maks 1 sæson.
Scenerne 2: overtager den nye træner et taktiske grundlag og en masse spillertyper som ikke passer ind i den nye strategi er indkørelsesperioden lang længer, alt efter hvor mange spiller der er brug for at få udskiftet, og dermed er det også mere acceptabelt at havde en eller måske ligefrem to mellem sæsoner.
Som udgangspunkt syntes jeg man skal være påpasselig med at skifte træneren når det ikke går godt da det kan give et kæmpe rod af forskellig spillertyper til flere forskellige systemer. Samtidigt kan det også gå en og blive omkostningsfuld i forhold til lønninger og konstante spiller indkøb, samt fratrædelses ordninger til trænerne.
Man skal blive bedre til i fodbold verden at holde sig til den plan man har lagt og ikke konstant jage hurtigt succes da det ofte ikke kan betale sig i det lange løb. Der kan man som eksempel tag en klub som Arsenal, der spiller rov godt nu og har bygget et virkeligt stærkt fundament fordi de har hold faste i deres træne påtrås af svingende præstationer i starten
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Der er så mange fordele ved at lægge sig fast på en stil, herunder at man ikke skal igennem det pinlige forløb vi nu ser med Gregoritsch, eller at træneren (Cooper) pludselig står og mangler klassiske kantspillere og klassiske backs til 4 backkæde, efter en lang periode, hvor klubben helt bevist er gået efter IKKE at rekruttere eller udvikle kantspillere, og systematisk har købt og omskolet folk til at spille wingbacks i en 5 backkæde.
Det bekymrer mig enormt at ejerne og sportsdirektøren ikke taler mere tydeligt og direkte om det her: det SKAL være dem, som har valgt en ny sportslige retning og filosofi. Men jeg er tvivl om det er det eller om klubben for gud ved hvilken gang har begået den fejl at lade en ny træner definere spilsystemet, spillertyperne.
Vi spillede for længe siden 4-4-2, under Laudrup blev det champagne-Ajax- bold i 4-3-3 (med kanter), så kom Zorniger til med en total revolution til 4-4-2 gengenpres bold med diamant på midtbanen og ingen kantspillere. Det blev så senere til en 3 back-kæde og wingbacks. NF ville egentligt noget andet, men endte med at holde fast i en 5-3-2, fordi vi (vist lidt tilfældigt) havde et hold, som var suverænt til at spille på omstillinger. Da JS tog over erklærede han at han ville mere possession og helst spille med 4 bagude, men måtte opgive det, da han kunne se at spillermaterialet ikke var til det. Birk kom til med samme erklærede mål og at spille mere offensivt og aggressivt, men også han kom til kort, fordi materialet ikke var til at dominere ligaen med den slags bold. Cooper er så trådt ind og har indført en opstilling og stil, der er tættere på Laudrup, med fire bagude, kanter og fart.
Forestil jer at I har siddet som chef i masterclass i de forgangne 20 år og skullet planlægge rekruttering og udvikling af unge talenter, så de passer ind i den stil der spillet på første holdet...og lad så tankerne vandre til Farum og FCN. Det er svært ikke at få den tanke at det er lidt lettere at passe ind på holdet der, hvor spilfilosofien har været uændret.
Derfor er mit juleønske det samme som Kasper Pedersbæks: at GFH og ledelsen beslutter sig for en retning og et koncept, og så gør det soleklart for alle nye trænere at det er indenfor den ramme at spillet skal udfoldes. Det nytter ikke noget at træneren de sidste to kampe før jul, står og siger i TV at sportsdirektøren har købt de forkerte typer spillere. Det er muligt at dem man har købt ikke er gode nok, men de må ikke være de forkerte typer. Derfor er købet af Gregoritsch og Cooper totale afvisning af at bruge ham en kæmpe rød advarselslampe...
Studenterbrød 1 måned(er) siden
Cooper holder ikke evigt og hvad så?
Ellers må vi bare acceptere at det er sådan. Så kan nye trænere selv bestemme, hvilken stil de vil køre, og ikke få det dikteret oppefra.
Fordele og ulemper ved begge scenarier, men jeg havde personligt valgt FCN metoden.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Måske har ledelsen bestemt, at vores fremtidige kurs, er den stil som Cooper praktiserer og som vi skal fortsætte med, også efter waliseren, når han på et tidspunkt stopper i klubben.
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
God pointe.
AB76 1 måned(er) siden
Vel skrevet.
Hvis man nu leger med tanken om følgende:
Enten
At det er ledelsens valg at vi skal spille som Cooper vil, og derfor er han blevet ansat (håndplukket).
Så er det godt nok meget skidt arbejde af Schmedes.
Han henter Gregrorwich Den 19 august. og fyrer Birk 9 september, for derefter at præsentere Cooper.
Ledelsen kan ikke have ændret strategi på ca. 20 dage og midt i en sæson, så Schmedes burde have kendt til den strategi og vidst at den type spiller ikke vil passe ind.
Eller
At det er Schmedes opfindelse og ide, at Cooper skal hentes.
Igen må man undre sig over købet af Gregrorwich ca. 20 dage før Cooper bliver præsenteret, da det stadig er en type som ikke passer ind i måden Cooper vil spille på.
Uanset hvad virker det køb meget mærkeligt og uigennemtænkt og dårligt rekrutteret.
Kepgar 1 måned(er) siden
Hvis Brøndby nogensinde skal dominere superliga igen er de nød til at gå i den retning, og få fastlagt en filosofi og en strategi så de kan få skabt en rødtråd på tværs af afdelinger og hold.
Jeg håber at man med ansættelsen af Cooper og BS har låst sig fast på dette system og at dette er dikteret fra ejerne og bestyrelsen, uden at det er blevet kommunikeret ud.
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Det må enten være fordi man har ønsket at ændre sin spillestil eller udvikle en plan B, hvor man spiller mere simpelt med indlæg. Det sidste tror jeg ikke på, for man havde næppe tiltrukket en spiller af Gregoritsch kaliber, hvis man åbent havde fortalt ham at han - som type - ikke var en del af plan A og ikke skulle regne med at starte inde.
Ergo, han er købt til at start inde. Indtil 20 dage efter købet, hvor man så skriver med en træner, der ikke ønsker at bruge en spiller af den type, men hellere spiller med en 17 årig, der som type er mere bevægelig og stærk i presset.
Det virker ikke troværdigt på mig at klubben (læs: Schmedes) skulle have ændret spilfilosofi på under en måned, særligt ikke når han intet har sagt om det i pressen.
Det efterlader den mest sandsynlig forklaring, som bekymrer mig: At det er den nye træner i Brøndby, som fortæller sportdirektøren hvordan spillestilen i klubben nu er og hvilke typer der skal bruges. Dermed er der - i min optik - rod i hierarkiet og en stor regning, som klubben nu skal samle op, fordi den nye retning sandsynligvis kræver at vi indkøber klassiske kantspillere, skiller os af med de mange forsvarspillere, som vi de sidste 3+ år har indkøbt til at passe til en 3/5 back kæde, samt køber nye angribere.
Gregoritsch duer ikke, men det tænker jeg heller ikke at Uchino gør. Hvis stilen er det vi har set fra Cooper i efteråret skal vi bruge typer som Pukki, Uhre, Tonni Adamsen, eller Mohammed Salah, hvis han er ledig...uanset hvad bliver det en dyr omgang at vi igen, igen skal skifte stort ud.
AB76 1 måned(er) siden
Og endnu en regning, når Cooper er væk igen, og man endnu engang skifter system/spilkoncept.
Morel23 1 måned(er) siden
---
Brøndby85
Betalende bruger
1 måned(er) siden
SoHappyMe 1 måned(er) siden
Brøndby85
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Bornholms_Granit 1 måned(er) siden
Se f.eks. på Kent Nielsen, 7 år i Horsens, 1 år i Brøndby, 5 år i AaB, 3 år i OB og indtil videre omkring 6 år i Silkeborg, altså han har været i klubber der for det meste har været ret tålmodige med hans implementering af sin stil og faktisk er der jo kun 2 af klubberne han er blev fyret fra, os og OB.
Så ja det er klart at det kommer rigtig meget an på hvor tålmodige en klub er med en træner og hvor meget at de stoler på at han kan få tingene til at fungere indenfor en hvis periode.
Mens at Uniteds tålmodighed ikke er helt så høj som i andre klubber og hvis at jeg husker rigtigt så har United i bare de sidste 2 sæsoner brugt over 3 milliarder kr. på nye spillere og deres forrige sæson var jo lige til skraldespanden, den nuværende er da klart bedre, men de er også stadigvæk langt efter topholdene.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Den nye træner, for Manchester United, vil blive den 8. Træner, siden Alex Ferguson stoppede i 2013, mener jeg.
Ikke den store kontinuitet.
Bornholms_Granit 1 måned(er) siden
Det kunne være at de sku se lidt på Arsenal som kun har haft 2 trænere siden Wenger stoppede. Arteta er vel i gang med sin 7. sæson også selv om at det ikke gik så godt for dem i de første par sæsoner.
Brøndby85
Betalende bruger
1 måned(er) siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Kunne egentligt godt unde Arteta, og Arsenal, mesterskabet i denne sæson.
Også selvom jeg er Liverpool supporter ;-))
thorrium 1 måned(er) siden
Snoren træneren får.
Et par mellemsæsoner.
Det er op til de forskellige klubber hvad man kan tolererer og hvad en mellem sæson er. Og snorens længde er mange gange baseret på flere ting, ansættelsesbetingelser, klubbens forventninger samt hvad man ser af udvikling.
Vi kan tage Birk som eksempel, hans første tid som chef for Brøndby var som ildslukker, der er snoren lang for forventningerne er lave.
Ved fast ansættelsen kommer der udtagelser og nye betingelser, disse kommer i karambolage med den virkelighed der præsenteres i kamp.
Udviklingen af holdet blev også et problem, for hvis man ikke ser de præstationer man ønsker, samtidigt med at data plejer den forkerte vej, så skal klubben tage et valg.
Jeg kan ikke tale om United på samme måde som jeg kan Brøndby, da jeg ikke følger dem tilnærmelsesvis så tæt. Men hvis Brøndby som der er givet udtryk for er købt ind på en strategi som er langsigtet, så skal der ske noget katastrofisk før at man behøver ryste på hånden.
Hvis ansættelsesbetingelserne for Cooper er at man over X år opbygger noget nyt, sådan at klubben i fremtiden kan bygge ovenpå det arbejde der i dag laves, så behøver en træner fyring ikke komme på tale.
Hvis Cooper har lovet et mesterskab eller en pokal inden for (eksempelvis) 3 år, og et Europæisk gruppespil inden for 2 og disse ikke overholdes, så er der sat en strammere deadline hvor klubben må overveje tidligere om disse løfter kan indfries.
Personligt så tror/håber jeg man har sat sig en kort, en mellemlang og en langsigtet plan med Cooper.
Kort - opbyg et nyt hold, der spiller strukturalt på en måde klubben (i sammenarbejde med Cooper) finder indfrier hvad det vil sige at være Brøndby.
Mellemlang - det nyt hold skal præsterer i toppen/subtoppen af superligaen, producerer talenter der kan sælges, sådan at klubben kan blive sund(ere) økonomisk.
Lang - når klubben står stærkere og præstere kontinuerligt kan man bedre investerer i resultater. Resultater som gerne skulle bringe yderligere økonomisk gevinst i form af titler eller gruppespil.
Forhåbentligt så ryster man ikke på hånden og tror på den beslutning man har taget med Cooper. For jeg vil finde de investeringer man har lavet i ham og hans setup utroligt uroligende hvis man ikke tør give den en chance. Det kan betyde at klubben må acceptere en halv/hel sæson hvor et hold skal bygges sammen (noget jeg kunne se ske ved næste transfer vindue til sommer).
Jeg tror ikke man tvivler på Cooper, for han har ikke sat sit eget hold i nu. Men og det er altid et stort men i fodbold (og Brøndby), det kommer helt an på hvad de forskellige forventninger er internt.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Du rammer flere interessante punkter her.
Savner lidt, som andre også har nævnt, at man fra klubbens side, er mere klar i sine udmeldinger om, hvad deres forventninger og sportslige ambitioner er.
Går man efter det lange seje træk, eller et hurtigt quickfix.
thorrium 1 måned(er) siden
Hvis man fra trænerens side har sagt at infrastrukturen skal opgraderes, og klubben acceptere dette så er det en flerårig periode man har købt sig ind på.
Dette ville også stå fint i linje med det vi har set i forhold til ansættelser af trænerestaben/video analytikere (som jeg tror bliver yderligere forstærket forud for næste sæson opstart).
Men jeg er ganske enig med dig, jeg ville også sætte pris på at der kom helt klare udmeldinger ud omkring hvad man (a) acceptere og (b) forventer. Da vi ellers gør som jeg, altså begynder at læse ind i de udmeldinger vi får.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Vi har vel lidt, igennem alt for mange år, været en sovende kæmpe, som ikke har fulgt med tiden.
Så der er et kæmpe oprydnings-og udviklingsarbejde, der skal iværksættes.
Savner vi ikke lidt en klar identitet?...
thorrium 1 måned(er) siden
En klar identitet? Nej det mener jeg ikke, klubben ved hvem vi er, fans ved hvem vi er. Problemet er snarer at fodboldens udvikling og diverse skeletter fra fortiden stadigvæk har holdt os tilbage.
Med det mener jeg at fodbolden anno 2025/26 er mere fysisk betonet (internationalt) end nogensinde før, så det nytter ikke noget på samme måde at spille mini-putter der mestre nogle facetter af spillet.
Skal man spille internationalt så kræver det at spillere kan løbe, sprinte og være fysisk betonet (samtidigt med at spillerne også kan bruge en bold) på en måde som Dansk fodbold i en årrække ikke har mestret. Det har vi set på forskellige måder igennem mange år.
Eksempelvis OB's sidste storhedstid hvor de moste sig igennem på nogle fysiske monstre der også kunne noget med en bold.
Under Zorninger viste vi at man med fysikken i orden kunne løbe andre hold trætte (løbe dem ned).
Diverse oprykket klubber med semiprofessionelle hold der kører overraskende godt med i et stykke tid før de begynder at tabe terræn til bedre (tekniske) fodboldspillere.
Med skeletter så tænker jeg ganske simpelt på dårlig formidling af de ressourcer klubben har haft til rådighed, samt de ar Interbank gav os flere gange.
Jeg mener klubbens identitet er fuldt ud forstået, vi er vestegnens klub, klubben for arbejderne og alle dem der vil se seværdig fodbold. Vi skal være hjemmet for talenterne, stedet hvor folk der kommer også brænder for klubben og hvor klubben gør hvad den kan for at give tilbage til dem der besøger betonørkenen.
Dette forsøger man at realiserer med større og større konkurrence fra andre klubber (specielt inden for talenterne), hvilket er fuldt forståeligt. Det ændre dog ikke på identiteten.
...
Mht den savnene klarhed fra klubben, så tror jeg bare ikke man reelt set kan forvente klarer beskeder end dem vi har fået. Hvilket gør at vi ender med at skulle læse mellem linjerne og danne vores ideer baseret på løse beskeder og handlingsmønstre.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Og specielt den med fysikken.
Synes vi ofte har haft for entydigt fokus på spillet med bolden, også i henhold til spillerindkøb, og negligeret spillet uden.
Forhåbentligt vil vi nu spille mere direkte, under Cooper, og ikke prøve på at kontrollere kampene, så meget med bolden.