Fodbold live resultater




Transfervinduer – Sommer 2021

Skrevet af Jensen, 14. juni 2021

Nu er transfervinduet skudt godt i gang og det bliver spændende at se hvad der sker.

Vi er forsvarende mestre (smag lige på det) og vi skal spille Europæisk. Der er sikre penge på kontoen og mulighed for flere.

Skal vi gå all-in eller begynde at bygge holdet op?

 

Må jeg høre jeres bud på hvad der kommer til at ske?

-Er der forlængelse på vej?

-Er der spillersalg på vej?

-Er der spillerkøb på vej?

-Er der formationsændringer på vej?

 

Lad os fylde denne tråd med rygter, håb, drømme og tanker.

Hvordan kan/skal vores klub gribe dette transfervindue an?




Deltag i diskussionen




  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      14. juni 2021   

  • Mit første bud er lidt kontroversielt. Det er blot en tanke jeg har gået med og ikke min fulde og endegyldige holdning.
    Men kunne det tænkes, at vi rydder helt ud i truppen nu, og starter på en frisk?

    Inden du går amok og tænker sådan en IDIOT, vi skal da 110% gå efter Champions League og genvinde mesterskabet! Så hør mig lige ud...

    Vi har mange kontraktsudløb. 5 for at være præcis.
    Jung er allerede tabt.
    Jeg tror ikke Schwäbe forlænges.
    HH kan også være tabt.
    Vigen tror jeg heller ikke bliver forlænget.
    Og Tørnes får nok også lov at se sig om efter anden klub.
    Der ud over, står Maxsø også på en potentiel affyringsrampe. Så vi kan risikere at stå tilbage med Rosted som eneste ’faste’ mand i bagkæden.
    Er det bedre at rive plasteret af i eet tag og lade HH gå og sælge Maxsø. Så kan vi bygge endnu et stærkt forsvar op over de næste par år?

    Vi ved at CV ønsker at sælge når spillere er mest værd. Det er jo aldrig til at vide hvornår toppen er nået, men der er ingen tvivl om at Jobbe, Frendrup og Uhre aldrig har været mere værd end de er lige nu.
    Hvis CV ønsker at vise, at MC virker efter hensigten, kunne jeg godt frygte at Jobbe eller Frendrup sælges nu, for at vise klubben og omverdenen, at der kommer talenter igennem. Også selvom det sker for lavere beløb end vi drømmer om.
    Uhre kan statistisk set sagtens lave 15 mål igen i næste sæson. Men han kan også gå i stykker eller gå i stå. Så kan han ende med at være en case som Mukhtar. Så jeg tror man forsøger at smede mens jernet er varm og give ham et eventyr.

    En Hedlund står også med fine kort på hånden, hvis han ønsker at komme videre. Han sluttede sæsonen flot af og kunne også være en som CV ønsker at ’cashe in’ på.
    Det samme gælder Rado. Han har spillet meget stærkt og har kun 1 år tilbage. Hvis vi skal tjene ordentlige penge på ham, er det nu. Ja, han er måske mere værd sportsligt, men vi skal også vise, at vi er en klub der kan bruges som springbræt til noget større, hvis vi skal kunne tiltrække dygtige spillere.

    Jeg ønsker altid at Brøndby skal vinde alt. Vi skal være danske mestre og vi skal helst spille i Champions League.
    Men med alle ovenstående faktorer, kunne det måske på den lange bane betale sig, hvis vi ’giver slip’ og bruger vores penge på at bygge op.
    Det vil for mig at se betyde følgende:
    - Vi kan starte en mere langtidsholdbar trup, hvor vi ikke hele tiden frygter en stor åreladning
    - Vi kan bygge en trup op, der passer bedre til NF og/eller klubbens strategi. Og måske følge der endnu mere presspil med.
    - Vi kan genetablere Master Class som et stærkt ’akademi’ i norden, så vi kan tiltrække flere og bedre talenter, så vi på sigt kan sælge endnu dyre.
    - Vi kan konsolidere os mere fast i toppen af Superligaen, så vi ikke længere er så langt fra FCK og FCM.
    - Vi kan ryste os bedre til fremtidige Europæiske kampagner.

    Men det vil også betyde:
    - At vi giver køb på dette års Europæiske kampe
    - At vi kommer til at få en svær sæson i Superligaen
    - At vi måske skal vinke farvel til muligheden for at vinde Pokalturneringen.
    - At vi skal sige farvel til vores Topscorer eller Jobbe eller Maxsø til lavere beløb endnu hvis de gentager succesen og sælges næste år.

    Men husk på, at dette ikke er min drøm eller håb. Det er blot en tanke jeg har gået med. Nok mest fordi jeg forbereder mig på det værste. Så hvis dette er planen, kan jeg bedre leve med at skulle sige farvel til Jobbe eller Frendrup, når jeg ved, at det betyder at vi snart endegyldigt er tilbage i toppen Dansk fodbold.

    Der er aldrig et godt tidspunkt at hive plasteret af, men måske er Nu det mindst dårlige?
    4 god kommentar
     
    • Welkro
    • Welkro   14. juni 2021   

    • @Jensen Jeg synes ikke at du er en idiot, og dine tanker er fine nok :-)

      Jeg er dog ikke enig. Vi er i et europæisk gruppespil for første gang i MANGE år, vi er forsvarende mestre og vi er Brøndby IF, så jeg ser ingen grund til at sælge sæsonen på nogen måde.

      Sælger vi Rado for 8-9 millioner istedet for at forlænge eller lade ham løbe ud om 1 år, så er det selvfølgelig penge i kassen.
      Men hvad koster det at udføre den plan du beskriver? I forhold til færre indtægter i pokalturnering, SL og CL/EL?! MANGE millioner.
      Så det er vel værst tænkelige tidspunkt at starte forfra på. Vi er 2 (to!) kvalkampe fra CL og +200 millioner i indtægter, desuden er der gode penge at hente i EL for sejre og uafgjorte. Hvornår kommer vi igen i den situation? Der kan i værste fald gå mange år..

      Så personligt ser jeg hellere at vi holder på Rado, vi holder et ekstra halvt år på Maxsø, vi forstærker/investerer i spillertruppen for nogle af de ekstra EL penge vi får, og så om 1 års tid, så har vi endnu flere midler til at genopbygge holdet ENDNU stærkere.

      Og hvorfor skal vi hive et plaster af? Mange hold kan da godt få en kontinuerligt god trup ved at lave løbende udskiftninger og justeringer i truppen, så kan vi da også. Specielt med CV ved roret.
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Fin idé med en transfertråd her i agurketiden, Jensen. Tak for det.

    Overordnet set så har en af vores væsentligste styrker i sidste sæson været kontinuiteten og sammensætningen af en trup, hvor helheden viste sig større og bedre end summen af de enkelte elementer.

    Derfor er det i mine øjne vigtigt at få så meget kontinuitet som muligt. Dog tror jeg dette gør sig mest gældende i forsvaret. Når man hører Maxsø i f.eks. Jan Michaelsens podcast, så lyder han ikke som en spiller der er på vej væk. Han er den vigtigste for det forsvar, men Jungs afgang er et problem, hvor vi skal erstatte med en ny performancespiller.

    Derudover er de eneste positioner hvor jeg synes vi mangler noget, wingbackerne, specielt højre. Her vil en spiller som Wass være perfekt, i mine øjne. Jeg kan se at andre mener at han er for god til den position, men i en 3-5-2 som vi spiller, og som NF gerne vil spille, så er det bare utrolig vigtigt at have god kvalitet på wingbackerne, som er nøglepositioner i det system. Med Wass på den ene og Riveros på den anden side, så har vi nogle fantastiske taktiske muligheder for resten af midtbanen.

    Jeg synes vi skal prøve at holde på så meget af holdet som muligt herudover, dog evt med salg af enkelte spillere, hvor det giver mening i forhold til pris og position.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        14. juni 2021   

    • @Christian Brøndbyman - Meget enig. Der er ingen tvivl i mit sin om, at mesterskabet blev vundet på kontinuitet og sammenhold.
      Sammenhold kan nemmere fastholdes eller relativt genetableres.

      Men nøgleordet for mig, er netop kontinuitet. Og det er her jeg ser det springende punkt. For hvad gør vi, hvis Maxsø og Uhre sælges, samt Schwäbe ikke forlænges? Det er ikke usandsynligt at vi for et tilbud på topscorer, som er for godt til at sige nej til, samt et tilbud der køber Maxsø fri... Og sammen med Jungs afgang, vil en stor del af kontinuiteten forsvinde lige der.

      Jeg siger ikke, at det er et mål for os, eller noget vi aktivt skal gå efter.
      Men vi skal helt sikker forberede os på det værste.

    Se 3 flere kommentarer

  • Lige voldsom at starte forfra. Men potentiel mister vi halvdelen af holdet( tror jeg ikke).
    Vi mister tyskerne, HH skal skiftes ud med en klasse forsvarer 10- 15 millioner).
    Vi har midtbane spillere der kan erstatte Vigen.
    Jeg tror ikke hverken Maxsø- Jobbe- Frende- Uhre-Radosevic, ryger i dette vindue.
    Til sidst har jeg kæmpe tillid til CV og jeg er sikker på at han har styr på det.
    Forza Brøndby
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Henrik 10-15 mill for en forsvarer?? I hvilken verden da???

      CV bruger ikke 10-15 på een forsvarer. 2-3 maks.

  • Jensens oplæg: Sælg hele holdet og luk biksen! Jeg kan kun sige, at jeg er lodret uenig og håber på så megen kontinuitet som muligt. Kabongo/Skipper kan få chancen for Jung og de to unge målmænd få chancen i målet. Håber Vigen forlænges og Riveros køres ind på VB + at Mensah/Bruus fortsætter på HB. Tror ikke på Wass ...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        14. juni 2021   

    • @Michael Hansen - Jeg er blot djævlens advokat. Jeg prøver at sætte tingene lidt på spidsen, for at belyse en mulig fremtid vi går i møde.
      Jeg mener bestemt ikke vi skal sælge hele holdet. Men vi skal lære af fortiden fejltagelser, hvis vi ønsker at ændre fremtiden.
      - Vi solgte ikke Mukhtar da han var mest værd. det kan vi alle se var en fejl, når vi nu kigger tilbage. Men havde vi solgt ham dengang vi kunne få 50mio fra ham, havde folk også skreget, at vi aldrig ville klare os uden ham. Jeg er bange for at vi gør det samme med Uhre, hvis vi holder på ham et år mere.
      - Fremtiden for 3 af vores 4 forsvarsspillere kan vi ikke selv afgøre. Jung er allerede væk, HH er kontraktsfri, så får han et bedre tilbud er han også væk. Maxsø har efter sigende en frikøbsklausul, så hvis den udløses og Maxsø accepterer, er han også tabt.
      - Jeg mener personligt, at det er vigtigt, at Master Class snart laver et godt salg, for at vise, at det kan blive en stor forretning i fremtiden. Det kan betyde, at man vælger at lave det første større salg lidt tidligere end egentligt ønsket, for at man i fremtiden kan vise andre unge talenter, at Brøndby er en bedre vej en FCN eller FCK. Dermed kan vi risikere at Jobbes sælges efter kun een god sæson, frem for at vente til han har 100 1. holdskampe under kappen. Det er træls nu og her, fordi han formentlig er mere værd næste sommer. Men CV har de lange briller på. Og hvis et hurtigt salg betyder, at vi i fremtiden kan lave flere eller større salg, så tror jeg han vælger at tage det sure med det søde.
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        15. juni 2021   

    • @Michael Hansen Vigen skulle vist være på vej til Zulte Waregem. Men måske det alligevel vil være en god idé at prøve Cappis på Jung's plads. Han er rigtig god og rolig på bolden og kan slå lange præcise afleveringer. Ved godt jeg har skrevet det vil være fjollet at bruge en felt til felt midtbanespiller i midterforsvaret men netop det faktum at han er en rigtig god ftf spiller gør at han også kan føre bolden frem og dermed ene mand kan bryde kæderne id over hans rigtig gode afleveringer fortrinsvis med venstre men også med en for en venstrebenet rigtig godt med højre. Men som andre formoder jeg CV og NF har styr på truppen nu og næste sæson.
     
    • Mogens
    • Mogens   16. juni 2021   

    • @Michael Hansen pudsigt at du nævner Katongo og Skipper. I min verden har de aldrig haft og får aldrig niveau til at spille i Brøndby eller toppen af suppen. De er faktisk ikke gode nok til bænken hvis det stod til mig. Nu skal vi videre og derfor skal vi stile højere. Jeg vil også mene at Bruus må være på vippen. Jobbe, Frendrup og Slimane har sat standarden… Jeg er ærlig talt heller ikke sikker på BørgeKaj…
      1 enig

---

  • Solz
  • Solz   14. juni 2021   

  • Fint oplæg og en masse gode pointer. Jeg håber at vi holder fast på profilerne, men snarlige kontraktudløb kan selvfølgelig gøre at salg af Uhre og lignende spillere med kort tid tilbage på kontrakten giver god mening, hvis altså buddene er høje, mens jeg mener at spillere som f.eks. Rado kun skal sælges hvis beløbet er 7-10 millioner, da det er uholdbart, hvis vi skal spille alt for mange nye spillere ind på samme tid. Den kontinuitet der har båret os så langt i denne sæson er farlig at sætte over styr, synes jeg. Hvem der skal sælges og beholdes er generelt umuligt at svare på, da prisen på de enkelte spillere er afgørende for om de skal sælges. Jeg er dog af den overbevisning, at vi er nødt til at slå til nu mht europæisk fodbold. Vi må og skal have europæiske point, så vi snarest muligt bliver seedet og dermed får en mere overkommelig vej til gruppespil fremadrettet. Man kan på den lange bane ikke spare sig til succes, men man kan selvfølgelig forsøge at handle klogt, så man får mere kvalitet for pengene, men det prøver alle klubber jo nok på. Vi har mange fans, men tror ikke vi kan tåle igen at ligge i dvale i årevis. Den begejstring og helt enorme eurofori, der igen dukkede op under Zorniger, den havde vi brug for, og uagtet hans fejl og mangler, så har den begejstring hængt ved, også i en svær økonomisk tid. Jeg håber og tror på, at CV kan lande aftaler a la Maxsø, Pavlovic, Riveros og Rosted, da corona sansynligvis giver mulighed for billigere end normalt, at få fat i kvalitetsspillere, der er kommet i overskud i deres nuværende klub. Spørger man mig, så skal der ikke decideret satses, men der skal skrues lidt op, da vi skal spille europæisk gruppespil, der meget vel kan blive udslagsgivende for vores fremtid, og desuden skal der bruges flere spillere og højere kvalitet, når vi både skal spille gruppespil og i top 3 i ligaen. Hånden på hjertet, så forventer næsten os alle sammen, altid en masse af Brøndby, nærmest uanset hvordan budgettet ser ud, og klubben får i øvrigt heller ikke nødvendigvis en bedre økonomi af at ende på femtepladsen. Det er nu vi har chancen, hvis vi for alvor skal tilbage - også på den lange bane.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        14. juni 2021   

    • @Solz - Rigtig god pointe med, at det er NU vi har en chance for at hente Europæiske point, som vil gøre vores vej nemmere i fremtiden.
      Det er et punkt jeg ikke selv lige havde tænkt ind i mine beregninger.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80   14. juni 2021   

  • Der kan sagtens blive solgt ud af profilerne, så man næsten skal bygge et helt nyt hold op. Derfor vil jeg mene det er alle pengene værd at gå efter en som Wass, kender klubben har niveau fra højeste niveau og kan give den ro de unge har brug for. Om han skal spille på midten eller i forsvaret er ikke det vigtigste, han er klasse på begge pladser.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Sandheden er at Brøndby aldrig vil kunne matche, hvad vore modstandere i Europa har af pengemidler - uanset hvor meget I vil sælge ud. Derfor vil jeg helst bevare så meget som muligt af den nuværende struktur og så se, hvad det kan bære
    1 enig · 1 god kommentar

  • Lidt hurtige tanker:
    - Lad alle med udløb smutte, dem der er værd at beholde er for dyre (se bare Jung)
    - Undgå at sælg Maxsø :)
    - Sælg Jobbe eller Uhre hvis der bydes kassen på dem, men kun en af dem. Jeg ser gerne at vi viser at vi kan finde ud af at sælge spillere til ok penge, så synes det vil været et godt signal fx at sælge en af dem til en god pris
    - Sælg Slimane, Bruus, JMG og TB hvis der bydes et nogenlunde beløb på dem. Cut the loss, ser desværre ikke det stor potentiale i nogen af dem
    - Sats på de unge målmænd og find en god habil 3. målmand der gider være mentor og bænkevarmer
    - Køb 2-3 kvalitetsspillere for alle de penge vi har sparet på dem der har udløb. Wass ville være klasse, en erstatning for Jung til forsvaret og så noget offensivt kvalitet hvis Uhre/Jobbe sælges
    3 enige

---

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      14. juni 2021   

  • Ingen forlænger. Jung er væk, Marvin og Vigen er kun formaliteter fra, at være væk og det ville undre mig meget hvis Hjortur forlænger.

    Der er fire spillere der måske sælges fra startopstillingen. De fire er: Maxsø, Rado, Uhre og Hedlund. Personligt tror jeg, at Maxsø bliver minimum til jul. De tre andre er nok alle væk desværre. Jobbe og Frendrup er ikke længere aktuelle salgsemner. Jobbe grundet sin skade og Frendrup grundet sit lille dyk i sidste halvdel af sæsonen.

    Der kommer en ny CB, en HB og en eller to angribere. Jeg har ikke nogen rygter endnu, desværre.

    Jeg tror ikke vi skifter formation, men vi gør det måske hvis Rado bliver. Jeg kunne godt se os spille 4-2-2-2. Med to defensive 6’ere og en stærk defensiv HB. Så vil der være plads til Blas og to 10’ere.
    3 enige · 4 god kommentar
     
    • @Philip fint oplæg.
      Ved ikke om jeg husker reglerne forkert, men bliver vores spillere ikke aktuelle i UK når de har spillet i europæisk gruppespil? Kunne godt forestille mig at Maxsø kunne gå og drømme om prl, derfor kunne et januar skifte for ham give god mening.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • På et eller niveau sælger vi jo ud, når vi mister næsten hele forsvaret, men at sælge hele holdet, det ser jeg ikke meget værdi i. Især er der stor værdi i kontinuitet på holdet, så at sælge hele holdet, før et Europa eventyr, som kan have stor effekt på seedning i Europa de næste 5 år, virker dumt.

    Mon ikke der kommer et naturlig flow gennem truppen og kunne godt se en Uhre blive solgt, da han er på sit højeste nu, skal vi have penge for en Uhre, så er det nu. Schwabe smutter sammen med HH og det er vel kun naturligt qua de ikke længere kan få en god skatteordning. Vigen er for dyr i løn, så han er også fortid.

    Resten af truppen tror jeg forbliver intakt, med mindre Hedlund smutter til Rusland.

    Det giver et naturlig behov for en målmand(skal være en leder, de unge kan læne sig op af), samt en venstre stopper, en højre wingback, samt en angriber eller 2, minimum 1 der har klasse og er en leder. Held og lykke med det arbejde til CV.

    Husk nu at der kommer minimum 8 ekstra kampe på et meget højt niveau, som kræver både fysisk og psykisk i efteråret, det kan blive meget hårdt for en for smal og ung trup.


  • KJOE
  • KJOE   14. juni 2021   

  • Fedt med et debat oplæg, nu hvor der ikke er de store nyheder fra klubben pt.

    En pointe i debatten er, at overliggeren for, hvad der er “leverpostej” i truppen bliver hævet med mesterskabet og CL/EL. Så, der er nok nogle spillere som lige nu er trup spillere, der forsøges at finde andre løsninger for:
    JMG (Salg)
    Skipper (leje)
    Kabongo (Snart udløb kan nok skifte gratis)
    Børkeeiet (Har brug for fast spilletid. Skal lejes ud)
    Tørnæs (udløb)

    Så ved vi, at følgende er rykket op i truppen:
    Ægidius
    Måske Kvistgaarden
    Måske Pyndt

    Når det er på plads har CV det fulde overblik over, hvor der skal forstærkes.

    Så jeg tænker, at man henter:
    En erfaren målmand på en relativ kort kontrakt.
    En venstrebenet stopper
    En erstatning for Hermansson, hvis man ikke tror på Skipper.
    En Højre Wingback. Her går man sikkert efter samme case som Blas Riveros. En back, der ikke spiller qua defensive mangler, som kan fås billigt.
    En erfaren 8’er istedet for Vigen. Kan være Wass. Men der findes andre spillere i verden.

    Men sker der salg, så hentes der selvfølgelig erstatninger ind. Personligt, så tror jeg at Jobbe er solgt. Det er kontroversielt, men jeg tror, at man går efter Emre Mor som erstatning. Corlu har et stort potentiale, men det er ikke rigtig blevet forløst endnu.

    Jokeren er et bud på Uhre, som man ikke kan sige nej til. Hvor finder man lige en hårdtarbejdende angriber med minimum 15 mål i støvlerne?
    Lidt samme case med Hedlund. Han skal erstattes 1:1.

    Og så er der nogle man vil forlænge med og løfte lønniveauet for:
    Maxsø
    Rado
    + sikkert et par andre.

    Og jeg mener absolut ikke man skal hente Diks. Han skal have 6 mill om året og en 4 årig kontrakt + købes fri i Italien. Så det kan koste 30 mill for en Wingback!!!! lad PSE bruge de penge.
    1 enig
     
    • @KJOE Emre Mor? Tror du virkelig man har lyst til at prøve ham af?

    Se 1 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. juni 2021   

  • Personligt er jeg blevet lidt lurvet ift. Wass baseret på de seneste landskampe, særligt første halvleg af #FINDEN var han sløj.

    Derudover ville jeg også overveje at skyde Rosted af som den 3-højst lønnede - og det er han ikke værd.
     
    • Betalende bruger
        14. juni 2021   

    • @Saesonkort Jeg håber sandelig, at CV gør sit hjemmearbejde mere grundigt end du - træffer en beslutning ud fra en halvleg, seriøst! Og hvorfra kender du spillerlønningerne i Brøndby?
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

---

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      14. juni 2021   

  • Godt oplæg til debat - har svævet på en lyserød sky de sidste uger men nu er godt tidspunkt at tale hold til næste sæson. Nogle kriterier må være:
    1) Vi skal spille med om top 3 inkl mesterskabet og have en chance for CL gruppespil og så meget indtjening i Europa som muligt.
    2) Vi skal være tro mod vores plan - dvs både stærke etablerede spillere i kombi med unge spillere med ekstra sult og energi. Midt imellem FCN med for mange unge og FCK uden nogen.
    3) Vi skal have unge spillere med SPECIELT talent - unge spillere uden specielt talent er bedre egnet til andre klubber eller som nødløsning.
    På den baggrund kunne følgende hold være godt:
    MM: Sats på Hermansen/Ægidius - kender dem ikke rigtigt men med erfaring fra diverse landshold synes de at have specielt talent.
    VB: Blas Riveros, har spillet på top niveau og landshold.
    HB: Ny spiller. Bruus har gjort sit bedste men har ikke specielt talent og bør lejes ud (hvis han bliver en stor succes er han meget velkommen tilbage om to år). Mensah er god til bænken. Waas eller Diks vil selvfølgelig være super og det er niveauet vi skal gå efter - vigtig position.
    CB: Håber vi beholder Maxsø og Rosted og så indkøb af ny til venstre siden- gerne ung med specielt talent.
    MF: Rado, Jobbe og Frendrup - håber vi beholder dem alle, vi får for lidt ved et salg af Rado ift hans værdi. Slimane, Cappis, Corlu, Børkeiet kan komme ind.
    FW: Uhre og Hedlund med Pavlovic og Fallenius på bænken.
    Dvs ind med en HB, 1-2 CB + hvis nogle af de nævnte sælges skal de erstattes 1:1.
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • @Arenzano
      100% enig i hele dit indlæg her.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Arenzano vores strategi er lagt an på spillersalg, derfor SKAL vi kapitalisere på at flere af vores spillere har performet på deres max eller måske endda lidt over, og dem med snarligt udløb bør stå forrest på affyringsrampen. Det betyder i min verden at vi bør være klar til at sælge Rado, Jobbe, Uhre og Hedlund. Håber ikke alle ryger, og kommer der ikke gode bud på Uhre og Rado bøf vi forsøge at forlænge

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      14. juni 2021   

  • dagens lidt kedelig indlæg ...

    Vi skal huske at vores drift ikke er i økonomisk balance. Der var budgetteret med et underskud på ca 40 mio. i 2021 (pga covid 19 og stadigvæk store afskrivninger) før mesterskabet. I den seneste børs meddelelse (hvor resultat blev forbedret til et overskud til 50 mio.) blev det gentaget at transferaktiviteterne vil blive mellem -10 mio til 0 mio. altså avancer (salgspris minus restværdi af købsprisen) på salg af spillere fratrukket afskrivninger på kontraktrettigheder. Afskrivningerne var på 23 mio. i 2020, hvilket jeg mener er ok at antage blive omkring 20 mio.
    Så der er en forventning om salg med avance i dette transfervinduet på minimum 10-20 mio., hvis f.eks. JMG bliver solgt til 0 kr. vil det medføre et tab ( 5 årige kontrakt, købspris på 10 mio. så dermed en årlig afskrivning på 2 mio. - dvs at der er restværdi 4 mio. da der er 2 år tilbage af kontrakten ergo er der et tab 4 mio.)
    Det korte af det lange - der er en forventning til et salg denne sommer, som er indarbejdet i budgettet og gentaget efter mesterskabet er vundet.
    Men hvis det salg ikke bliver realiseret, så falder resultatet i 2021 til 30-40 mio. hvilket er omkring det forventede underskud (plus/minus) på et normalt år (2020 og budgetteret for 2021) altså så er der til driften 2022.

    Så der er ikke så mange penge at gøre godt med.

    Sorry jeg sagde jo det var kedeligt
    2 enige · 4 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2021   

    • @Sinbad - Kedelig læsning måske. Træls er det i hvert fald.
      Men yder relevant uanset hvad.

      Tak for input.
      1 enig

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      15. juni 2021   

  • Det gør lidt ondt når FCN igen igen sælger et tidligere Brøndby talent. Listen er ved at være for lang. Jeg håber, at de flere unge på holdet gør, at vi ikke mister spillere som Zidan i fremtiden (netop solgt til Leverkussen).
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2021   

    • @Philip - Men han skiftede som u12.
      Vi har også byttet helt unge talenter med FCK nogle gange.

    Se 1 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      15. juni 2021   

  • Gk: Håber på køb af 3 målmand så Hermansen og Ægidus for lov at slås om pladsen.

    CB: Håber på forlængelse med Hermansson og køb af ny performance venstrebenet.
    Tror CV lykkes med en af delene

    HWB: Mener jeg vi er dækket ind og tror heller ikke der bliver købt noget.

    VWB: Bliver spændende om Blas kommer tilbage på niveau, og ikke går i stykker med det samme igen.
    Tror ikke der bliver købt ind her.

    6/8er : Håber på forlængelse af Rado og en udlejning af Børkeeit, men tror Rado bliver solgt.

    8er: Tror der bliver købt ind her, og håber det bliver Wass og ellers ser Cappis også spændende ud

    8/10: Er vi godt dækket ind. Bliver nok ikke det store der sker her, nu når Jobbe blev skadet.

    CF: Er vi også ok dækket ind, og tror heller ikke vi sælger.

    Alt i alt håber jeg vi holder sammen på holdet, en erstatning for Jung 1 til 1, og en mærkbar forstærkning på 8er, i form af en arbejdshest, som er lige god defensiv som offensiv.

    Det er mange år siden jeg har været så fortrøstningsfuld før en sæson start, syntes CV har gjort det fænomenalt ind til videre.

    1 enig · 1 god kommentar

---

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      16. juni 2021   

  • Lejeaftaler er måske vejen frem!

    Vi står overfor den unikke situation at vi har kontraktudløb for en række fast startere og forsvaret er særligt hårdt ramt. Dertil kommer at timingen taler for et salg en flere profiler, nu hvor deres værdi topper.

    I en normal sæson ville et være helt fjong, men lige netop i år har vi kvalificeret os til EL allerede og har en lotto-kupon til en værdi på ekstra 100 millioner, hvis det lykkes at kvalificere os til Champions League. Det giver derfor mening at gå efter europæisk success netop i år, da det også er en unik chance for at score point til vores koefficient, som har været Brøndby's onde cirkel i over 10 år. Manglende success i europa giver lav koefficient, hvorved man misser seeedning og år efter år sættes op mod modstandere, som er for stærke, hvorved vi misser kval til Europa og de point, som ligger der. 2021 er defor en unik mulighed for at bryde den onde cirkel.

    Det naive tilgang vil være at gøre, som vi har forsøgt igen og igen over de sidste 15 år: satse hele butikken, købe dyre udenlandske spillere på lange kontrakter, som vi ikke skal bruge om bare 6 måneder når EL er overstået efter julepausen. Vi har heller ikke råd til at købe lovende spillere, som kræver 1 års indkøring (læs: Kaiser, Kamil W, Jung, osv.), da vi har brug for top performance allerede i August måned i år.

    Det vi har brug for er altså profiler, som har så højt et bundniveau og topniveau at de markant kan løfte niveauet fra dag 1 og kan leverer i de to kval kampe til ChL. Spiller på niveau med Kahlid Bularouz, Daniel Agger, Kahlenberg, osv. Wass kunne være sådan en spiller og vil være en unik situation, såfremt han ønsker at returnere til Danmark. Men når vi taler udenlandske spillere (som ikke er tidligere BIF drenge), så er det urealistisk at kunne tiltrække folk på det niveau, pga. den økonomi Brøndby har. Vi kan ikke forsvare at satse så hårdt ved at give nogle få spillere kontrakter på 10 mill om året. Hvis de fejler ender vi tilbage, hvor vi var med Ante Erceg, JMG, Kaiser (første halve år), osv.

    Der er dog én mulighed: vi kan leje topspillere (f. eks. på bundesliganiveau) som er kommet i klemme i et halvt eller helt år. Her tænker jeg på udprægede performancespillere, hvis primære funktion er at vinde de to kampe, som giver adgang til ChL, samt at præstere i Europa (point på kontoen) og holde os til i superligaen. Til jul kan de så i princippet smutte igen. Upside for spilleren er potentiel kvalifikation til ChL og garanti for EL og det udstillingsvindue det giver for at komme videre fra BIF.

    Helt teoretisk: hvis vi afsatte 10 millioner til at satse på ChL kval og/eller vundne kampe i ChL/EL, så kunne vi tilbyde 2 topspillere 5 millioner hver for et halvt års arbejde, plus skattefordele. Så begynder vi at være på et niveau, hvor vi taler spillere på niveau med dem, som Kasper Hjulmand skifter ind på landsholdet. Der skal naturligvis være tale om erfarne spillere, som af en eller anden grund er havnet i en dum situation, som Kahlid Bularouz eller Maxsø, men hvis vi ikke tænker i lønsystemer, transfers, lange kontrakter, osv. men kun fokuserer på om de kan skaffe os sejren over 2 kampe, så kan en investering på 10 millioner sagtens være det værd, da vi taler om en gevinst på ekstra 100 millioner, samt ultimativ eksponering af vores spillere på den største af alle scener.

    Bare en tanke :-)
    1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        16. juni 2021   

    • @del Piero tror desværre ikke at to forstærkninger er nok, vis du ser dem vi kan mødes spiller budgetter
      Vores største chance lå i en beton defensiv, og score på den ene chance vi for.
      Men vores defensiv når ikke at blive beton, da 2 ud af 4 (schwæbe Jung) har forladt os, og måske flere på vej.
      Vi kan ikke nå at spille et forsvar og målmand sammen på så lidt tid.
      Så som Jensen indleder denne tråd med, kan vi lige så godt gemme pengene, give drengene som vandt guld, oplevelsen af Europa, for chancen for kval til CL er næsten ikke eksisterende med et nyt forsvar.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        16. juni 2021   

    • @del Piero - Jeg synes ikke det er en helt dum ide.
      Normalt er jeg ikke den store tilhænger af lejespillere. Men i denne situation kunne det måske være en mulighed. Vi så hvilken forskel Kevin Diks gjorde for AGF. Så hvis vi gå et par hylder op derfra, kunne det give noget.
      Vi skal nok ikke gøre det for at satse hele butikken på CL, men mere for at styrke os i Europa League, samt Superliga og Pokal.

      Problemet er bare, at der stadig ikke er nogle garantier. Selv meget dygtige spillere kan have brug for en indkøringsperiode. Se bare på Eriksen…

      Men det er stadig en mulighed, der er værd at kigge nærmere på.
      Tvivl dog på, at CV vælger den vej.

  • I min optik bør vi gå all in på Masterclass. Glem alt om Wass og tidligere tiders transfer-stupiditet ifht. at hente løntunge spillere - som heller ikke er sultne eller motiveret for projektet efter udlandsophold.

    Sats istedet ligesom FCN på de unge som Mads Hermansen, Kvistgården, Mads Beyer, Slimane og Singh. Personligt kan intet gøre mig gladere end at se en af vores talenter slå igennem på førsteholdet. Bevares, de unge har svingende præstationer og skal modnes, så er der en “Maxsø” type eller to på markedet , som har så højt et bundniveau og topniveau at de markant kan løfte niveauet fra dag 1 og kan leverer i de to kval kampe til ChL, er det med at slå til. Jeg foretrækker især danske eller afrikanske spillere ala FCN modellen. CV kender dem og strategien særdeles godt. Tænk, Maxsø, Marcondes, Baden, Kamaldeen, Kudus, det er den type spillere vi skal udvikle I masterclass eller hente med videresalg for øje. Baden, er på markedet men der er stor interesse for ham. Men, så ham gerne som afløser for Uhre. Sælges Jobbe skal vi hente en spiller med X factor. Slimane kender Hannibal Mejbri fra Tunesien og han vil være et frækt bud på en afløser.
    1 enig

  • Jesper Hansen officielt til AGF.

    Så er der én løsning mindre til vores keeper-position. Spændende hvad der så sker.

    Om Hermansen bliver 1. keeper eller om der hentes en ny kanin ind vi ikke kender. Tror ikke andre danske klubber vil lade deres keeper gå til os. Heller ikke Gabara. Han er for dyr, hvilket personligt er fint for mig. Forstår ikke hypen omkring ham.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        17. juni 2021   

    • @Broder Salsa - Ifølge NF i det seneste interview med 3point.dk, lyder det som om, at man satser på Mads Hermansen.
      Vi må gå ud fra, at Tørnes ikke forlænges, og vi bør have 3 målmænd klar.
      Personligt tror jeg ikke C har travlt. Vi kan godt nøjes med 2 målmænd i opstarten, så han kan afvente og se markedet an. Måske kommer der en klassemålmand på tilbud, eller 'bare' en erfaren målmand der kan være 2. eller 3. målmand efter MH.

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        17. juni 2021   

    • @Broder Salsa
      Der er 2 nordiske landsholds målmænd der pt står til at blive transferfri.
      Den ene skulle vi have været i kontrakt med (Nordfeldt).
      Svenske Kristoffer Nordfeldt (32 år lige om lidt)
      og norske Ørjan Nyland (30 år)

      Begge målmand der dog nok ikke ville være villigt til at tage en reservetjans, men en 1 årig aftale med en af dem ville give mening for begge parter.

    Se 2 flere kommentarer

  • Uche
  • Uche   24. juni 2021   

  • Et godt debatindlæg, hvor alle vi mandags trænere kan ytre os uden konsekvens for klubben. tror ikke engang at det giver inspiration til hverken cv eller nf. når det så er sagt er det da klart, at vi fans, selvfølgelig har nogle drømme og tanker om hvad der burde ske i transfer vinduet.
    Det vil jeg da også bidrage med mit indput, men inden jeg gør det, vil jeg lige ridse mine præmisser op for mit indput.
    1. Vi fortsætter den strategi vi er påbegyndt.
    2. Det løn hierarki der er indført fortsættes.
    3. De spillere der har kontraktudløb bliver ikke forlænget, ellers havde de gjort det for
    længst, d.v.s. Schwäbe, Jung, Hermannsson, Vigen, Tørnes
    4. De unge spillere vi har på langtidskontrakt skal integreres fuld og helt in truppen, ellers
    har man formentligt ikke lavet kontrakterne med dem.
    Min trup vil derfor se ud som følger:
    Målmænd: Hermansen, Ægidius, Ziegler (u 19) (Så vi ikke mister Ziegler til anden klub)
    Forsvar: Maxsø, Rosted, skipper, Kabongo, Børkeeiet, Tchiembe (ny).
    Wingbacks: Bruus, Mensah, Blas, Bjur, (Lump til 31.12.21)
    Midtbane: Lindstrøm, Frendrup, Corlu, Slimane, Cappis, Fallenius, Pyndt,
    Angreb: Uhre, Pavlovic, jagvir, kvistgården

    Salg: Rado, Hedlund, Gammelby.

    Skulle der komme yderligere salg må de erstattes 1 til 1.
    Yderligere kommentarer, Pyndt og kvistgaarden, skulle dette forår blive færdig med skolen og derved kan træne 100 % med i A-truppen. Der er flere spillere der kan spille flere pladser. Maxsø tror jeg ikke bliver solgt, et sikkert CL eller EL gruppespil vejer tungere, undtagelsen kan være et tilbud fra en sikker CL klub.
    Samtidig kan CV have noget i ærmet som vi ikke kender til.

    NB.: Mikkelsen fra lyngby har i mellem tiden fået kontrakt i BIF, så må vi bare håbe at vi kan holde på Ziegler, evt. gennem forlængelse og en lejeaftale.

---

  • Betalende bruger
      26. juni 2021   

  • Håber ikke det bliver en 4 back kæde vis CV har svært ved at finde en venstrefodet der er til at betale nu, så bare ind med Kabongo på den venstre CB. Der er 2 mand plus en back til at bakke ham op.

    Vis jeg skulle komme med et billigt bud, med potentiale der mangler at blive forløst.
    Sorry vis han har været nævnt og debatteret før.

    Andreas Skovgaard 24 år.
    Venstrefodet, god i spillet frem af banen, masser af superliga erfaring, blev kåret til årets u19 talent i FCN, 4-6 ulandskampe. Skiftede til Heereveren men som er i svensk fodbold nu
    Eller Daniel O'shaughnessy 26 år. Finsk landsholdsspiller med 6 måneder tilbage af kontrakt i Hjk Helsinki.
    1 god kommentar
     
    • Sinbad
    • Sinbad
      Betalende bruger
        26. juni 2021   

    • @Chefen Vilfort Spændende byd. Jeg har selv tænkt lidt på Skovgaard - kender ikke hans niveau men han har spillet alle kampe for sin klub i Sverige.
      Den finske spiller kender jeg ikke men jeg tænker at niveauet og kontraktsituation ligner noget der kunne være en mulighed
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Jeg har lige hørt Medianos sidste interview med Maxsø. Han spillede faktisk til venstre i en 3-backkæde i Zürich.

    Var det måske løsningen, at sætte ham derud og så Rosted i midten?

    Vi skal selvfølgelig stadig finde en stopper, når Hermannsson også forlader os, men det er måske nemmere, hvis han ikke absolut skal være venstrebenet.
    1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        27. juni 2021   

    • @Christian Brøndbyman
      Jeg mener at Rosted var rigtig dårligt stillet på den VCB.
      Et er det er noget lort at forsvare med det forkerte ben ned mod baglinjen, men synes også at han blev solgt af Maxø.

      Maxø lagde godt nok ikke mange bolde fremad op igennem kæderne, den første 2/3 af sæson.
      Det blev bedre, men stadigvæk ikke nok.

      Modstandere viste det og lukkede vores højre side ned, så det hang på Rosted, som med et højreben i venstre, realt vel kun har 2/3 del af banens bredde at kunne aflevere efter fremad, og det er nemt at dække op for.

      Så mm Rosted ligger væsentlig flere en Maxsø fremad, når han spiller CB i midten, tror jeg ikke jeg ville rykke rundt.

      Vis ikke der kommer en CB nu, kan vi trygt lade Kabongo selv Skipper spille VCB, Rosted og Maxsø skal bare havde ordre på, at det er en af jer to der står for det fremad fra backlæden HVER eneste gang.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Hans
  • Hans   28. juni 2021   

  • Alexander fransson ….27 år anfører i IFK Nörreköping midtbane ….30 juni udløb hans kontrakt som ikke bliver fornyet….spillet nogle år i Basel …kæmper og gir sig 100%…..gad Ærligtalt godt se ham i gult og blåt…kunne erstatte vigen fint…holdet ville blive tilført rutine…..til forsvaret….så har Sebastian Holmén udløb i Holland …29 år bomstærk 1,90 høj og rutine fra Elfsborg og Dynamo Moskva og hollandsk fodbold…ligeledes kontraktfri 30 juni det samme gør sig gældende for Frederik Sørensen og Stefan strandberg….gode gedigne forsvarere med rutine og erfaring og konduite….så nu må vi se hvilken vej vores travle (forhåbentlig) sportschef kigger…..fransson ville være lidt af et scoop….pse var Iøvrigt ude efter ham inden han skiftede til Basel…der er masser af transferfrie muligheder på markedet at tilføre vores sårbare forsvar og erstatte vigen





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner