U/17-landshold: Fire Brøndby-spillere startede inde i stor dansk sejr

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 6 dage siden

Det danske U/17-landshold var lørdag i aktion i EM-kvalifikationen, da de på udebane mødte Malta.

Startopstillingen var med massivt Brøndby-islæt. De to backs blev udgjort af Matteo Grosso og Malek Bakhit, mens Bertram Kvist og Mads Beyer startede på hver sin kant på det danske hold.

Malthe Bøndergaard bragte danskerne foran 1-0 i kampen og siden fulgte to maltesiske selvmål og en reducering, inden der igen var danske fødder på målene. Mads Beyer blev skiftet ud i pausen, mens Bakhit og Kvist begge lod sig udskifte efter 67 minutters spil.

Fra bænken kunne de se Zidan Sertdemir og Julius Beck udbygge den danske føring til slutresultatet 5-1 til Danmark. Matteo Grosso spillede fuld tid.

Danmark er i kvalifikationsgruppe med Tyrkiet, Montenegro og Malta. Både Danmark og Tyrkiet har seks point efter de første to kampe.

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      6 dage siden   

  • Vi skal snart til at se nogle kontraktforlængelser!
    2 enige
     
    • @Saesonkort er der ikke noget om, at man ikke må forlænge til længere end til 17 år gammel, eller er det mig der har misforstået eller husker regler forkert.

    Se 2 flere kommentarer





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021