U/17: Nartey scorede sit første Brøndby-mål i 2-1-sejr

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 11 dage siden

Brøndby IF U/17 spillede lørdag eftermiddag sin blot anden kamp i sæsonen, da de skulle en tur til Esbjerg. Her havde cheftræner Sune Lærkedahl Jensen valgt følgende startopstilling til kampen:

Malthe Schou
Malek Bakhit - Ludwig Vraa-Jensen - Erem Øzkul - Matteo Grosso
Mikkel Durlev
Mathias Jensen - Noah Nartey
Bertram Kvist
Benjamin Kold - Mads Beyer

Brøndby IF scorede to mål i første halvleg og det grundlagde sejren på 2-1. Hjemmeholdet fik først reduceret midt i anden halvleg, selvom de havde muligheder på kontra undervejs i kampen. Generelt var midtbanespilleren Noah Nartey, der denne sommer skiftede til Brøndby, tilfreds med indsatsen:

- Generelt var det os, der havde bolden. Vi brændte rigtig mange chancer, men de kørte også mange kontraangreb, hvor de godt kunne have scoret. Holdets indsats var rigtig god og vi kæmpede helt til det sidste fløjt. Vi pressede godt på, endda også i de sidste døende minutter, og vi løb for hinanden, så det var en stærk indsats, lyder det fra Noah Nartey til 3point.dk.

Nartey scorede selv sit første Brøndby-mål i kampen, men det var midtbanekollegaen Bertram Kvist, der åbnede ballet med sin scoring til 1-0 til Brøndby:

- Der kom et indlæg fra venstresiden til mig. Jeg spillede den videre til Mads Beyer i feltet, som lagde den af til Bertram Kvist lige på kanten af feltet, og han sparkede bolden i mål, forklarer Nartey, inden han når til sin egen scoring:

- Ved det andet mål var det et indlæg fra højre, hvor Bertram Kvist fik bolden og lagde den af til mig. Jeg drev den ind i feltet og spillede et-to med Patrick Allentoft og sparkede så bolden ind.

Midtbanespilleren lægger ikke skjul på, at det var fedt at score sit første mål i den gule trøje.

- Det var den dejligste følelse at kunne score i den gule trøje. Jeg håber det var det første ud af rigtig mange og det betyder rigtig meget for mig.

Brøndby IF U/17 har vundet begge sine kampe indtil videre i denne sæson.

KAMPEN I TAL:

Esbjerg fB U/17 - Brøndby IF U/17, 1-2 (0-2)

14. minut: Gult kort til Mathias Jensen
27. minut: 0-1; Bertram Kvist
36. minut: 0-2; Noah Nartey
46. minut: Mathias Jensen UD / Patrick Allentoft IND
60. minut: Erem Øzkul UD / Kean Tran IND
71. minut: Benjamin Kold UD / Adam Claridge Jensen IND
71. minut: Noah Nartey UD / Saman Jalaei IND
73. minut: 1-2; Marius Østergaard Jensen




Deltag i diskussionen




  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      11 dage siden   

  • Dejligt med en perfekt start for både u17 og u19 !!
    1 enig · 1 god kommentar

  • Mik
  • Mik   11 dage siden   

  • Får nok en masse ballade ved at skrive dette, men det tager jeg gerne med, tøver ikke ved at skrive det:

    For mig er han vinduets bedste transfer.

    Fremtidens spiller vi vil få stor gavn af.

    Godt hentet af MC og talentchef
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • mp80
    • mp80   11 dage siden   

    • @Mik Om han bliver den bedste transfer i dette vindue er ikke til at vide, men der er helt sikkert et meget stort potentiale hos ham. Bliver spændende at følge ham.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Mik Nu syntes jeg også KT er en rigtig god signing. Jeg ved godt han lave en kæmpe opspilsfejl i går, og det er nok forskellen på 1 div og suppen, i suppen bliver man straffet for sådan en fejl.
      Men når han får lagt sine fejl fra sig til næste sæson bliver han en af de bedste forsvars spiller i ligaen, det er jeg slet ikke i tvivl om.
      Han har et kæmpe potentiale, men skal selvfølgelig lige lære at tilpasse sig niveauet. Men han er en late bloomer, og kommer til at bygge på.
      Jeg ser faktisk potentiale hos KT som langt større end Jung, der selvfølgelig var mega stabil i kraft af hans erfaring.
      Jeg vil dog tilføje at Jung også havde sine hjerneblødninger, når han begyndte at drible på 6er positionen. Men ellers er jeg enig, Nartey er en god signing, som forhåbenligt rammer førsteholdet om nogle år.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer






KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021