U/19: Brøndby led bittert derby-nederlag

Skrevet af Rasmus Damskov Frederiksen, 8 dage siden

Tirsdag eftermiddag rullede bolden igen i U/19 Ligaen for Brøndby, da de skulle prøve at konkurrere med rivalerne inde fra Frederiksberg. Cheftræner Christian Sørensen havde valgt følgende 11 fra start:

Jonathan Ægidius (U/20)
Christian Friedrich - Cornelius Allen - Filip Andersen - Joseph Mwamba
August Carlsson - Oliver Jeppe (C) - Marinus Larsen - Giran Pyne-Cole (U/20)
Valdemar Kwasniak
Yousef Salech (U/20)

I kampens begyndelse var det et afventende Brøndby-hold, der lurede på at sende hurtigløberne i dybden, mens FC København satte sig på spillet. I det første kvarter lå der et tungt pres på Brøndbys defensiv, men de blå-gules kæder stod defensivt stærkt og fik afvist gentagende gange uden de helt store chancer blev skabt af hjemmeholdet. FC København fik lagt et pres igennem flere hjørnespark, men her viste Yousef Salech sig at være vigtigt på de defensive standarder med hans højde på 1,95 cm og sin enorme fysik.

Dommeren fik lagt en hård linje bedst eksemplificeret efter en lille halv time, hvor August Carlsson fik lavet et flot rate op af højrefløjen og snyder ikke bare en mand, men to mand. Den tredje mand ville ikke lade Carlsson brillere med sine hurtige fødder og fik sat en hård tackling ind, hvor dommeren blot vinkede afværgende. August Carlsson var Brøndbys farligste våben offensivt i første halvleg, hvor han flere gange lykkedes med at sætte sin direkte mand, og viste også en god relation til den altid hårdtarbejdende Christian Friedrich på backen.

I Brøndbys bedste periode fik hjemmeholdet bragt sig foran, da markeringen af FC Københavns angriber glippede og han kunne løbe dybt i en direkte duel mod Jonathan Ægidius. Brøndby-keeperen startede med at hive en flot redning frem i form af en fodparade, men returen landede lige foran angriberen igen, der kunne sparke bolden ind i et tomt mål.

Efter hjemmeholdets mål fik Brøndby presset på i de sidste minutter af første halvleg. Den største chance tilfaldt Salech, der også fik vist prøver på sin hurtighed. Salech fik en millimeterpræcis aflevering i dybden af den hårdtarbejdende kaptajn Oliver Jeppe, men vinklen blev for spids for Brøndby-angriberen og endte ud i en forkølet afslutning. Brøndby gik til pause bagud 1-0.

Friedrich og Brøndby kom sprudlende ud til anden halvleg, hvor backen igen gjorde sig opmærksom med sin løbekapacitet og sine store forcer i både offensive og defensive dueller mand mod mand. Efter blot fem minutter af anden halvleg snød han sin direkte mand og fik kylet et hårdt cutback ind i fødderne på Valdemar Kwasniak, der fik afsluttet, men måtte se sin afslutning gå til hjørnespark.

De blå-gules midtstopperpar spillede en heroisk kamp og kom i vejen for mange potentielt farlige angreb. Filip Andersen havde en vigtig aktion ti minutter inde i anden halvleg, hvor han læste spillet godt og fik afværget en farlig kontramulighed, hvor flere Brøndby-spillere var fanget højt oppe på banen. Små femten minutter inde i anden halvleg gik den ikke længere for Brøndby, da en flot soloaktion fra FC Københavns højrefløj var udslagsgivende i scoringen til 2-0. Flot sparket ind af FCK-spilleren helt oppe i det korte hjørne.

Et par minutter efter scoringen skulle Brøndby ændre noget drastisk for at se om de kunne få noget med hjem fra Frederiksberg. Ud gik Kwasniak og Giran Pyne-Cole, og ind kom Bertram Kvist og Solomon Opoku. Opoku er lige rykket officielt op som U/19-spiller, men har været skadet med en forstrækning i de sidste tre uger. Hans debut efter skadespausen ville han nok helst ikke tænke tilbage på. Opoku nåede kun at spille fjorten minutter før han blev vist ud med to gule kort der blev vekslet til rødt. Frustrationerne var tydelige hos den ellers så spændende kreatør.

I de sidste femten minutter handlede det om for Brøndby at stoppe blødningen og komme fra Frederiksberg med et nederlag på 2-0. Det store lyspunkt de sidste femten minutter var U/17-spilleren Bertram Kvist, der viste stort overblik og overskud til små lækkerier. Hans arbejdsindsats kunne man ikke pille ved, og det kunne man heller ikke ved resten af truppen, det hele endte dog i et bittert nederlag på 2-0.

KAMPEN I TAL:
FC København U/19 – Brøndby IF U/19, 2-0 (1-0)
27. minut: Gult kort til Joseph Mwamba
38. minut: 1-0; Orri Oskarsson
43. minut: Gult kort til Marinus Larsen
57. minut: 2-0; Roony Bardghji
63. minut: Giran Pyne-Cole UD / Solomon Opoku IND
63. minut: Valdemar Kwasniak UD / Bertram Kvist IND
66. minut: Gult kort til Solomon Opoku
77. minut: Gult kort nummer 2 og derfor rødt kort til Solomon Opoku
83. minut: August Carlsson UD / Benjamin Rasmussen IND




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      8 dage siden   

  • Jeg troede ikke, at 3 U20 spillere på banen var tilladt?
    1 enig

  • Aldrig sjovt at tabe et derby uanset række. Men jeg er faktisk positivt overrasket over, at vi trods alt kunne spille med mod et meget stærkt Fck hold, der sandsynligvis vinder rækken komfortabelt.

    Værd at bemærke at vi kun havde én 04er i start 11. Og så undrer jeg mig også over antallet af U20 spillere?
    1 enig
     
    • @Klipklapperen Hjalte Andersen er vist skadet og Solo lige vendt tilbage fra en skade, men tror ikke vi ser mere end 1-2 04ere i start 11 denne sæson.

  • Selv om han ikke fik så lang tid, så var Bertram Kvist bedste mand, og han er 05'er. Han burde spillede noget mere, og gerne i stedet for Salech, som ikke var meget værd.
     
    • @Jesper H syntes nu at August, Mini og Friedrich var vores bedste. Men Bertram lavede et flot indhop og ham skal vi nok se mere til.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021