Fodbold live resultater




U/19-landshold: Marinus Larsen udtaget til Portugal-tur

Skrevet af Steen Sørensen, 28. october 2021

Da det danske U/19-landshold tidligere på måneden spillede sig videre i EM-kvalifikationen, var det med hele fire Brøndby-spillere i truppen, men det tal er nu nede på blot én til en kommende miniturnering i Portugal.

Det er midtbanetalentet Marinus Larsen, som denne gang er alene om at repræsentere Brøndby Masterclass i den danske landsholdtrup. Tallet havde nok med stor sikkerhed været to, hvis ikke Christian Friedrich måtte sidde ude med en skulderskade.

Senest var Lucas Ziegler med på et sidste øjebliks afbud, så målmandens fravær er mere eller mindre ventet. Til gengæld er Filip Andersen denne gang vejet og fundet for let af landstræner Lars Knudsen.

Som nævnt skal U/19-landsholdet deltage ved en miniturnering i Portugal, hvor det sidste hold er Georgien. Opgørene betragtes som venskabskampe og tjener som en del af forberedelserne til forårets Elite Rounds, hvor Danmark skal forsøge at spille sig hele vejen til EM-slutrunden.

Lørdag d. 13/11 kl. 15:00 på Estadio Municipal i Lousada: Danmark - Georgien

Tirsdag d. 16/11 kl. 11:00 på Estádio Capital do Móvel i Paços de Ferreira: Portugal - Danmark

 




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner