Fodbold live resultater




Uffe Bech: Superliga-spillere får 'wow'-oplevelser af Brøndbys vilde fans - Sydsiden larmer mere end 49.000 tyskere

Skrevet af 3point.dk, 6. juni 2020

Uffe Bech fortæller i et nyt interview, at han virkelig nød at være i Brøndby IF, hvor han på trods af en kort tid i klubben hurtigt følte sig hjemme. Han ses også stadig med mennesker fra klubben privat. Og så har han store roser til Brøndbys fans.

- Jeg tror, de fleste Superligaspillere har haft nogle 'wow'-oplevelser, når de har spillet mod Brøndby. Det havde jeg i hvert fald selv dengang, jeg spillede i Lyngby og FCN. Brøndbys fans kan bare skabe en helt vanvittig stemning. Til sammenligning spillede vi i Hannover mange gange hjemme for et fyldt stadion med 49.000 tilskuere, men volumen-mæssigt kan de slet ikke følge med, når Sydsiden og co. giver den gas, udtaler Uffe Bech til bold.dk og fortsætter;

- Den fornemmelse bliver kun forstærket, når man selv er i klubben, og jeg tror, du vil have svært ved at finde tidligere Brøndby-spillere, der ikke har det på samme måde. Ånden og fankulturen i Brøndby er bare noget helt specielt.

Angriberen er noteret for otte Superliga-kampe for Brøndby. Ingen af dem vandt de blå/gule.




Deltag i diskussionen




  • Sådan
    1 enig · 1 god kommentar

  • Hvis ikke det var for skaderne og den høje løn så ville jeg gerne se ham i klubben igen
    1 enig · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner