-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Efter to knap så underholdende 0-0-kampe, var der søndag aften forventninger om noget mere tænding og offensiv kvalitet hos de blå-gule fra de 3.000 tilskuere, som havde fået lov at komme på stadion. De skabte i øvrigt en fremragende lydkulisse, som i dén grad var et derby værdigt, og det var kampen på banen i øvrigt også.
Brøndby lagde aggressivt ud, og de lignede bestemt ikke et hold, der var interesseret i at gå fra banen uden scoringer for tredje kamp i træk. Allerede efter to minutter var et indlæg fra tilbagevendte Anthony Jung tæt på at blive giftigt, og fem minutter senere tog Lasse Vigen en god dribletur inden han trykkede af fra kanten af feltet, men Kalle Johnsson stod godt placeret og boksede væk.
Klassekeeper i fokus
Netop Johnsson var en af de faktorer, der skulle vise sig at blive særdeles svær for Brøndby at overkomme. Den svenske keeper var i hopla i første halvleg, først efter 18 minutter, da Simon Hedlund fik en friløber, som han kom ud og lukkede ned for, og igen efter en halv times tid, da Samuel Mraz vristede sig fri i feltet og trykkede af. Også her stod Johnsson godt placeret og pillede pynten af Brøndby-angriberne.
Ti minutter før pause fik Brøndby en kæmpe chance, som endnu engang endte med en kæmpe redning af Kalle Johnsson. Jens Martin Gammelby tørrede fuldstændig Pierre Bengtsson og satte i spurt mod baglinjen. Han fik lagt bolden ind foran feltet, hvor Lasse Vigen smart fandt Simon Hedlund, der var helt fri med FCK-keeperen, som hev en fremragende fodparade op af hatten.
FCK havde omvendt ikke mange chancer i den anden ende. De var på ingen måde udspillede, men det blev kun for alvor farligt en gang. To minutter før pausen fik Pierre Bengtsson bolden efter et hjørnespark, og han trykkede resolut af mod det korte, flade hjørne, men Marvin Schwäbe var vågen og strak sig lige nøjagtigt nok til at få hånden på den velplacerede afslutning.
Kæmpe chancer blev brændt
De to hold gik til pause uden scoringer, men allerede efter to minutter i anden halvleg var Brøndby på spil igen. Flotte kombinationer endte med at sende Simon Hedlund dybt, men svenskeren fik ikke orienteret sig ordentligt, og sendte sit indlæg ind i den del af feltet, hvor ingen Brøndby-spillere endnu var nået frem.
I løbet af anden halvleg spillede FCK - og særligt Mohamed Daramy - sig op og var flere gange tæt på at komme frem til store chancer, men ofte blev de afværget inden der kom en afslutning på. Når bolden endelig blev sendt afsted, så stod Marvin Schwäbe på sin plads.
I stedet fik Brøndby et par gevaldige chancer mere, som de heller ikke fik udnyttet. Først til Anthony Jung, da Simon Hedlund vred sig fri og kom ind i feltet, hvor han lagde bolden af til en helt fri Anthony Jung. Tyskerens afslutning blev dog sparket væk på selve målstregen af Andreas Bjelland.
Tyve minutter før tid var det så Hjörtur Hermannsson, der brændte en megachance, da et frisparksindlæg fik lov at sejle hele vejen til bagerste stolpe, hvor islændingen stod helt alene og sparkede bolden i sidenettet.
Dramatisk afslutning på kampen
Fem minutter senere var det så i den anden ende, at det brændte på. Daramy lagde et skarpt indlæg ind i panden på Michael Santos, der headede bolden på stolpen. Bolden hoppede tilbage i ryggen på Marvin Schwäbe og hoppede lige udenom til et hjørnespark.
Og dét hjørnespark blev skæbnesvangert for Brøndbyerne, som ikke havde fortjent at komme bagud. Men det gjorde de. FCK tog det kort og Pep Biel fik muligheden for at tage et par træk ind i banen inden han sparkede fladt mod det korte hjørne. Schwäbe smuttede lidt i græsset og nåede ikke helt ud til bolden, som via stolpen sneg sig i nettet.
Brøndby satsede og sendte Mikael Uhre på banen i stedet for Sigurd Rosted, og Uhre markerede sig fra start med sin første boldberøring, der endte på trekantssammenføjningen. Et hjørnespark endte hos ham, og selvom han blev holdt godt om, fik han alligevel sparket bolden mod målhjørnet.
Men Uhre var slet ikke færdig med at markere sig positivt. Andreas Bjelland sendte en forkølet tilbagelægning ned mod keeper Johnsson, og Mikael Uhre spurtede frem mod den. Uhre kom først på bolden og vippede den over Johnsson og ind i det tomme net. En fortjent udligning, hvis man tager hele kampforløbet i betragtning.
Uhres første derby-scoring blev samtidig kampens sidste chance, og dermed endte det med en pointdeling.
Deltag i diskussionen
Gizmo 21. juni 2020
DanielMads
Administrator
21. juni 2020
MortenD 21. juni 2020
MortenD 21. juni 2020
Gizmo 21. juni 2020
Uche
Betalende bruger
21. juni 2020
Maxis 21. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
21. juni 2020
Jensen
Betalende bruger
21. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
21. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
22. juni 2020
Jensen
Betalende bruger
22. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
22. juni 2020
freddi 21. juni 2020
mp80 21. juni 2020
Tanken 22. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
22. juni 2020
Jensen
Betalende bruger
22. juni 2020