Fodbold live resultater




Vallys: Hele truppen er glad på Suzukis vegne

Skrevet af Per Bang, 23. maj 2025

Yuito Suzuki kan potentielt spille sin sidste kampe for Brøndby i denne omgang, når Frederik Birks tropper søndag kl. 17 møder AGF på Vejlby Stadion. Et rekordhøjt spillersalg i Brøndby-regi sender den offensive profil til SC Freiburg og Bundesligaen i sommerpausen.

 

For to år siden kom den dengang 21-årige japaner til Vestegnen. På de to år er Suzuki ‘vokset meget - både som spiller og som menneske’, fortæller han til Brøndbys hjemmeside.

 

Set udefra var det et ukendt, høfligt, men også lidt sky, ungt japansk talent, der troppede op på Brøndbys træningsbaner i sommeren 2023. En udlænding der mødte dansk fodboldkultur for første gang. En 21-årig ung mand der kæmpede lidt med kommunikationen og beherskelsen af det engelske sprog.

 

To år er gået. Suzuki er blevt Superliga-profil, fan-darling og har skabt nye, dybe venskaber. En af de gode venner er Brøndbys nummer 7, Nicolai Vallys. For Vallys er det forestående farvel bittersødt.

- Det er aldrig nemt at sige farvel, men det er sådan, det er i fodbold. Der er selvfølgelig nogle holdkammerater, man knytter et bånd til udenfor banen. Der er han en af dem, som har været tæt.

- Så det er aldrig det fedeste, men jeg er også rigtig glad på hans vegne. Det er hele truppen. Det er rigtig fedt, at han får den mulighed, og jeg er sikker på, at vi kan holde kontakten.

 

Skridt i den rigtige retning

Ingen fans kendte rigtigt Suzuki, da han skrev under med Brøndby. Det gør de nu. 23 mål og 10 assists er det blevet til i gult og blåt, men hvilke skridt har Vallys set ham tage?

- Fra start af kunne man se, hvor god han var. Jeg tror egentlig bare, at man har set mere og mere af hans gode ting.

- Måske har han mest af alt lagt en base på hans spil. Så har han i kampene kunnet lave nogle helt vildt gode ting samtidig med, at han har bidraget på alle mulige andre måder, udover mål og assist.

- Han har nogle evner, som man ikke ser så ofte i Superligaen. Derfor er det også rigtig fedt, at han allerede nu får muligheden.

 

Vallys egen fremtid

Nicolai Vallys har efter profilstatus og landsholdsdebut også været rygtet afsted til udlandet i hvert transfervindue. Hans kontrakt med Brøndby udløber p.t. om et år. Vallys er denne fredag fåmælt om fremtiden.

- Jeg har ikke så meget i overvejelserne, men fokuserer på, at vi skal spille på søndag, og så må vi tage den hen over sommeren. Så må vi se.

 

På søndag tager de to venner den sidste dans sammen. I denne omgang.

Yuito Suzukis familie
Teis Markfoged © All rights reserved


 




Deltag i diskussionen




  • Det var ALDRIG sket i FCK/FCM at en så stor profil kunne rende rundt med kun et år tilbage af kontrakten. Men det kan selvfølgelig tænkes at det er ham som nægter at forlænge...





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner