-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Jordi Vanlerberghe har ikke fået en startplads før tirsdag aften i otte måneder. Han var til at begynde med ikke med på træningslejr under vinterens transfervindue, hvor det af klubben blev meddelt, at Vanlerberghe søgte ny arbejdsgiver. I perioden trænede forsvarsspilleren istedet sammen med U/19 truppen.
Det har altså været en lang vej tilbage, og det har taget hårdt på den rutinerede belgier, der ikke har prøvet sådan en situation før.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende, det var virkelig hårdt. Men det er også en del af fodbold.

Han påpeger, at det heller ikke var hans eget valg, at skulle kigge efter en ny klub i vinter. Klubben valgte i vinduet i stedet at hente Ben Godfrey på en lejeaftale frem til sommer. Vanlerberghe er derimod rigtig glad for klubben og særligt fansene.
- Jeg havde ikke rigtig lyst til at forlade klubben, for jeg har det godt, og det er en fantastisk klub. Jeg undrer mig virkelig over, at fansene er så positive. Det respekter jeg dem meget for.
- Det var ikke min beslutning at kigge efter et andet hold, men det sker også nogle gange i fodbold, og det kan vende rundt hurtigt. Det har det gjort i spilletid nu. Jeg prøver bare at gøre alt og gribe chancen, når den kommer min vej.
Midterforsvaren blev bedt om at sætte nogle ord på, hvordan han har kæmpet sig ind i varmen igen. Han svarede:
- Jeg prøvede at tage ansvar. Jeg vil ikke kalde mig selv gammel, men jeg er en af de mere erfarne gutter. Jeg prøver virkelig bare at være positiv og arbejde hver dag. I mine øjne er jeg god nok til at spille her. Det vil jeg bare gerne vise. Jeg vil gerne bevise, at jeg kan spille her.

Steve Cooper var efter kampen også godt tilfreds med Vanlergberghes præstation, og forklarede at han også var nogenlunde matchfit grundet træningskampe. Waliseren satte ord på, hvordan midterforsvareren har kæmpet sig tilbage til en startplads:
- Ved at være en god professionel, en god person og at vise lederskab. Jeg har altid haft en klar og ærlig dialog med Jordi. Han fik chancen grundet Binks’ karantæne, og han var klar.
- Jordis attitude har været fantastisk, og hans professionalisme har været fantastisk, og han har givet sig selv muligheden for at være klar, når chancen bød sig, og det var i aften, fortalte Cooper efter kampen.
Respekten går også den anden vej. Den 29-årige belgier har på trods af fravalg respekt for den måde cheftræneren har håndteret situationen. Han mener i øvrigt, at det er spillernes skyld, at Brøndby tabte tirsdag aften - ikke Steve Coopers.
- Det er nemt at begynde at pege på træneren, men jeg tror virkelig spillerne skal begynde at kigge på dem selv - mig selv inklusiv. Ikke at vinde ti kampe, det er noget med stolthed. Det har intet med træneren at gøre.
Lidt atypisk var der nok roser at hente til Steve Cooper efter kampen fra den tilbagevendte midterforsvarer.
- Uanset hvad der skete med mig over vinteren, så var han altid ærlig og åben for at snakke med mig. Jeg var ikke enig. Vi har haft snakke om alt ting. Jeg har virkelig respekt for, at han fortalte åbent, hvad han tænkte, selvom jeg ikke var enig.
- Måske er det mærkeligt, det kommer fra mig, når jeg ikke har spillet i otte måneder under ham. Siden han kom er min spilletid gået nedaf, men jeg tror virkelig, at det han gør er det rigtige.
Det bliver spændende, om præstationen tirsdag aften var nok, for at Jordi Vanlerberghe er at finde i startopstillingen igen næste runde. Luis Binks er nemlig tilbage fra sin karantæne, når Brøndby søndag får besøg af FC Midtjylland.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
Top debattør
13 dage siden
En kamp gør det selvfølgelig ikke alene, men det vil ærgre mig lidt, hvis han ryger på bænken igen, til næste kamp.
Han virker til at have den rigtige indstilling og vilje.
stryiv 13 dage siden
Jensen
Betalende bruger
13 dage siden
Efter Pedersbæks kommentar fra Halvrummet, om at der intet opbyggende kommer fra forsvaret, havde jeg ekstra fokus på dette. og selvom Godfrey gjorde det godt defensivt, så kom det INTET fremadrettet fra ham. Alt var enten baglæns eller til siden. Men Vanlerberghe forsøgte at sætte ting igang.
Slisz sidder ret tungt på 6'eren. Men han har også sine forcer i det defensive.
Så måske er en betondefensiv med Godfrey og Binks med en mere offensiv 6'er i Vanlerberghe ikke så skør en ide igen.
Hans højde vil også kunne bruges i feltet mod FCM på hjørnespark.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
13 dage siden
Tvivler på, at vi kan købe ham fri, til sommer, og passer han ind i det som Cooper vil implementere.
Er han ikke også lidt den samme type, som Rasmus Lautitzen?
Det er selvfølgelig altid let at være bagklog og erkender at jeg grundliggende, har nej-hatten på idag.
Men har lidt svært ved, at have overblik, og forståelse, for vores grundliggende strategi.
Hvis den er der?
Jensen
Betalende bruger
13 dage siden
Det viser samtidig, at vi ikke har brug for SÅ store navne, men at vi kan gøre det lige så godt med spillere der allerede er i truppen og dermed spare penge.
GE-NI-ALT...
Men på en seriøst note, så synes jeg faktisk, at han har været virkelig god. Han kommer ind og skyder brystet frem. Igår fik han bare skudt det lidt for langt frem :) men han viser noget af det vindermentalitet der er brug for. Men jeg synes ikke, at vi får nok ud af ham, til at retfærdiggøre en eventuel købssum.
Min holdning er, at en købt spiller skal være MEGET bedre end en spiller der allerede er i truppen eller kan hives fra MasterClass, for at retfærdiggøre prisen. At give 15mio for 2% ekstra, er i min verden dårligt købmandsskab.
Så jeg har det fint med at han kun spiller hér sæsonen ud. Så kan Vanlerberghe, Lauritsen eller Canut sagtens tage over.
Porstmand Per 13 dage siden
Nu gætter jeg bare, men: Måske har man store forhåbninger til Søndergaard, men mente at han skulle prøves af på leje først. I så fald giver det mening at leje Godfrey hvis man ikke stoler på de 3 andre muligheder ved siden af Binks.
Så får man noget der ligner garanteret kvalitet ind i et halvt år, uden at binde en masse penge. Imens kan man få en god indikation på om Søndergaard har niveauet.
del Piero
Betalende bruger
12 dage siden
For ellers kan jeg ikke se ideen. Vi har ikke økonomien til at købe ham eller aflønne ham, og som type minder han om Rasmus Lauritzen og Binks: stærkt defensiv, men uden de store evner eller visioner i det opbyggede spil.
Det er nok også en del af udfordringen lige pt at vi er stærke defensivt i den centrale akse med Binks - Godfrey - Slisz, men dybt afhængige af Wass i spilopbygningen.
Anyway, så virker Godfrey som en opgradering af Lauritzen, der er væk igen om 2 måneder. Hvorefter vi så står tilbage med en Lauritzen ude af form.