-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Overfald på FCK’ere på rastepladser, i Dortmund, i S-tog og senest et overfald på vores egen bestyrer i Hytten. Udfordringer med Brøndby-hooligans står i kø, mens Alpha ovenikøbet pt. vælger at sætte sig selv over alle andre i klubben.
Alt den her vold og uro er ved at ødelægge klubbens image totalt, mens man kun kan grue for om der bliver ballade med Brøndby tilhængere når Dortmund gæster parken.
Andre klubber har selvfølgelig også udfordringer med utilpassede tilhængere, men det er tydeligt, at problemet er størst hos os. Mange er med rette utrygge over hvem klubben bliver solgt til, men hvis ikke denne voldsspiral bliver stoppet, så er ejerskiftet det mindste problem. Det er i øvrigt tusind gange mere pinligt med al den vold og uro, end hvis vi skulle ende på ottendepladsen i ligaen.
Det her må stoppe, i modsat fald forsvinder stoltheden og passionen langsomt fra mange af os almindelige fans. Tror bestemt ikke klubben kan holde til meget mere af den slags vold og uro.
Jeg har ingen ide om hvad man stiller op, men der skal tydeligvis skrappere midler i brug.
Hvad pokker stiller man op?
Deltag i diskussionen
Solz 17. october 2022
Peps
Betalende bruger
17. october 2022
Lad os alle kæmpe for et forenet, og stærkt Brøndby.
Solz 17. october 2022
19Magic64
Betalende bruger
17. october 2022
At folk blive stadig mere udfarende og voldelige, vi ser det også i trafikken blandt andet, så vi kan håbe Brøndby, i samarbejde med politi og politikerne kan få lagt en dæmper på nuværende problemer, men tendensen fortsætter desværre..
mp80 18. october 2022
Ser man fans med hue på skal det med det samme udløse karantæne og bortvisning. Man må sætte hårdt mod hårdt, samtaler løser intet i denne situation, nogen virker til at være så langt uden for rækkevidde at der skal andre løsninger til.
Det skal være trygt og festligt at komme på stadion, man skal løfte holdet i flok, hvilket giver sammenhold og en masse oplevelser. Man skal ikke stå og føle sig alene, tænke på ingen over klubben og aldrig alene. Det er Brøndby, sammenhold.