-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
1 sejr, 6 uafgjorte, 5 nederlag og en målscore på 13-17 er status her hvor snart 1/3 del af sæsonen er spillet.
Så selvom det føles tidligt, så er vi allerede en god bid inde i sæsonen. Truppen kom først på plads for nogle få uger siden, da CV valgte at vente til sidst i vinduet for at kunne få mulighed for at hente profiler fra en højere hylde i form af 20-årige Heggheim fra Norge og Divkovic fra Dunejska Streda i Slovakiet.
Jeg mener ikke at det er for tidligt at vurdere truppens styrke så langt inde i sæsonen, og jeg har prøvet at give min vurdering af hvad NF har at arbejde med.
Min vurdering af niveau og placering i kategori for den enkelte spiller har jeg gjort ud fra følgende kriterier:
Eks. Greve har endnu ikke slået igennem for BIF, men var en rigtig god spiller i SL sidste år.
Eks. Heggheim har endnu ikke spillet for BIF, men er 20 år og kommer fra en midterklub i Norge uden at være en profil i ligaen, så vurderer jeg ikke at, han er en god superliga spiller endnu.
SUPERLIGA TOP-3 OG GODT EURO LEAGUE NIVEAU:
Andreas Maxsø – Holdets leder og bedste spiller. Desværre sandsynligvis snart væk
Josip Radosevic – Utrolig vigtig spiller på midtbanen. Kæmper altid 100%.
Michael Uhre – Topscorer i superligaen sidste år og en vigtig del af offensiven.
Simon Hedlund – Kæmper for holdet, og binder meget sammen offensivt. Scorer dog for få mål af en angriber.
GOD SUPERLIGA SPILLER/PROFIL:
Mads Hermansen – Har været rigtigt god, og et af de få lyspunkter på holdet.
Mads Greve – Har endnu ikke bevist noget for brøndby, men havde en glimrende sæson sidste år for Randers.
Kevin Tshiembe – Fin BIF start (se bort fra SE kampen), og kan blive endnu bedre.
Morten Frendrup – Jeg ved ikke om han skulle højere i kategorien, men han er faldet lidt i niveau det sidste halve år, men har kæmpe potentiale.
“SQUAD PLAYER” (SUPERLIGA NIVEAU, MEN IKKE PROFIL)
Kevin Mensah – Hans store udsving placerer ham i denne kategori. Dog holdets eneste spiller der kan afdrible en modspiller.
Jens Martin Gammelby – Har aldrig fået sit gennembrud, men dog en brugbar spiller.
Andreas Bruus – Utroligt lavt bundniveau, men stadigvæk en brugbar spiller.
Christina Cappis – Fin start, men ikke en profil endnu. Har dog et godt udviklingspotentiale.
Marko Divkovic – Har fået 2 indhop uden at bevise noget. Han gjorde det fint i Slovakiet, men det er en ringere liga end superligaen. Jeg er i tvivl om at han overhovedet har SL niveau.
Anis Slimane – Svinger utroligt meget i niveau, men er stadigvæk ung og kan udvikle sig meget.
Thomas Mikkelsen – Indbegrebet af en ”squad player”. Fin backup for Hermansen.
Tobias Børkeeiet – Klubbens smertensbarn. Kostede en hulens masse penge, men får ikke rigtigt sit gennembrud. Er dog stadigvæk ung.
Sigurd Rosted – En ok spiller for holdet, men langt fra en profil.
U-21 SPILLER. IKKE SUPERLIGA NIVEAU ENDNU, MEN POTENTIALET ER DER:
Oskar Fallenius – Talentfuld, men har endnu ikke fået chancen. For gammel til at spille u-19.
Andreas Pyndt - Talentfuld, men har endnu ikke fået chancen.
Jagvir Singh – Fint talent, uden at få chancen endnu.
Yousef Salech – Har ikke brændt u-19 af endnu, og skal nok bevise sig selv der først.
Jonathan Ægidius – Talentfuld målmand, står på u-19.
Mathias Kvistgaarden – U-19 spiller, der dog ikke scorer mange mål i øjeblikket på ungdomsniveau.
Henrik Heggheim – Dyr spiller med udviklingspotentiale. Spillere hentet i den norske liga har notorisk fejlet, men forhåbentligt udvikler Heggheim sig til en undtagelse.
SKADET:
Blas Riveros – Bliver spændende at få ham tilbage. Brændte ligaen af i 1,5 kamp, forhåbentligt kommer han tilbage på det niveau efter 1 år på sidelinjen.
Peter Bjur – Har været plaget af skader, men har haft nogle fine kampe i SL. Kan udvikle sig til en SL profil.
Rasmus Wikstrøm – Virker som en billig svensk lottokupon. Svensk 1. division som 20 årig i Eskildstuna lugter ikke af stor klasse.
IKKE GOD NOK TIL TRUPPEN:
Michael Lumb – har spillet få minutter, og ikke god nok til BIF.
Andrija Pavlovic – Passer slet ikke ind på holdet, og leverer ikke når han kommer ind.
Anton Skipper – Det virker ikke til at man tror på ham længere. Har ikke etableret sig på SL endnu.
Min konklusion:
En klog mand og tidligere BIF sportschef sagde en gang: ”uanset hvor mange kopper med 70 grader varmt vand man hælder sammen, så begynder det ikke at koge”
Den sætning opsummerer meget godt mit syn på truppen lige nu. Der er 4 spillere til et top-3 SL hold, og 8 i alt der burde være en SL profil eller god spiller. Der var mange der spillede over niveau sidste år, men som reelt ikke har høj SL klasse, og det er tydeligt lige i denne sæson.
Min vurdering er at truppen er utrolig tynd, og NF har ikke meget at skyde med fra bænken. Det koster i en sæson hvor vi også skal spille EL. Løftet om en forstærket trup blev ikke indfriet, og det koster nu på det sportslige.
Konsekvenserne af dette er af stor økonomisk betydning. Færre tilskuerindtægter, færre TV penge, spillerne vil falde i værdi, og da vi ikke når top-3 som budgetteret, så vil der generelt være et budgetunderskud. Det skal så dækkes af blandt andet de penge vi har sparet på at købe forstærkninger til truppen. Der havde jeg så personligt foretrukket at vi havde investeret bedre i truppen og købt spillere til startopstillingen, da vi er en virksomhed der trods alt er meget afhængig af sportslig succes.
For mig virker det useriøst at budgettere med top-3, når vi reelt ikke har en top-3 trup. Det er et urimeligt pres at sætte NF og holdet under.
Deltag i diskussionen
Sweeper 20. september 2021
mp80 20. september 2021
Han er hentet ind for et stort beløb og bør kunne spille fra start.
Hedlund en top 3 spiller? Kunne nemt finde et bedre alternativ, der score mål fra hold uden for top 3. Holdet mangler kvalitet, der er alt for mange unge spillere og de han ikke nogen at støtte sig op ad. CV var selv ude at sige man havde brug for erfaring og det var det man gik efter og hvad skete der, man henter Heggheim og Divkovic. Det er en mærkelig prioitering og noget man betaler dyrt for nu.
Det at man har styrket sig med spillere fra lavere rækker kan også betyde de slet ikke er i god nok fysisk form til toppen af SL, da nveauet er lavere. Mon ikke det også spiller ind, at CV har været så længe om at hente spillerne, at de er kommet i en ringe forfatning?
Man har ikke styket holdet, men svækket det væsentligt. Top 6 bliver svært.
Hans Christiaens
Betalende bruger
20. september 2021
Sunderland
Top debattør
20. september 2021
---
Jensen
Betalende bruger
20. september 2021
For mit bud er, at det ikke så meget bedre ud. Men jeg synes bestemt at et dansk mesterskab er det tætteste vi kommer på at få 11 kopper lunkent vand til at koge.