Fodbold live resultater




Wass så rødt i Brøndbys derby-nederlag

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 14. maj 2023

Søndag eftermiddag var det tid til sæsonens sidste derby, og det skulle spilles på Brøndby Stadion. Gæsterne fra FC København kom ind til kampen med en fem-back-kæde og stod lavt.

Brøndby IF kom godt og aggressivt ud. Allerede efter få minutter bevægede Victor Claesson sig på kanten af et rødt kort, da han fik sendt en støvle i ansigtet på Frederik Winther, men kampens dommer Mikkel Redder nøjedes med et gult.

Det var småt med hvad gæsterne havde at byde på offensivt i første halvleg, men de spillede sig til en enkelt chance - og det var nok. Et indlæg fra højre blev sendt ind til Claesson, der headede gæsterne i front.

Hjemmeholdet havde svært ved at nedbryde det lavtstående og kompakte FCK-hold, men det blev til flere gode angreb i højresiden. Men det var symptomatisk for Brøndbys første halvleg, at der lige manglede det sidste. Indlæggene fik FCK clearet rimelig komfortabelt.

Brøndbys største chance i første halvleg tilfaldt således Winther efter en standardsituation, da Ohi Omoijuanfo fik forlænget et indlæg, men Winthers spark gik i sidenettet.

Mathias Kvistgaarden var Brøndbys bedste i første halvleg. Han var en evig kilde til uro for gæsternes defensiv, men desværre manglede de blå/gule som sagt at få output på de gode angreb, som de første 45 minutter bød på.

Det var netop Kvistgaarden, der var ophavsmand, da Brøndby fik udlignet i anden halvleg. Han drev alene bolden frem mod tre FCK-forsvarere og kom ind i en farlig position, hvor Peter Ankersen kom flyvende i en voldsom tackling og begik klart straffespark.

Sparket fra pletten tog topscorer Omoijuanfo sig af og han var sikkerheden selv. 1-1. Det gav lidt mere liv til kampen og gæsterne begyndte at spille mere med.

Det var Brøndby, der var bedst. Heller ikke efter pausen havde gæsterne meget at byde på, men pludselig fik de strikket et angreb sammen med kvalitet. Christian Sørensen sendte et indlæg ind til Jordan Larsson, som scorede. Også sløvt forsvarsspil af Brøndby.

Målet var en bitter pille at sluge for Brøndby, som netop havde brændt en kæmpechance, da Radosevic flot spillede Kvistgaarden fri i dybden, men hvor Grabara reddede forsøget.

Kampen levede i den grad for Brøndby, men det gjorde den kun lige til Daniel Wass fik en hjerneblødning og gik ned i en alt for voldsom tackling, som gav direkte rødt. Minuttet efter spillede FCK sig igennem og scorede til 3-1 og så var der lukket og slukket.

Det endte med en 3-1-sejr til FC København.




Deltag i diskussionen




  • Pinlig kamp, pinlig stemning, pinlig sæson.

    At vi ikke kan formå at skabe mere imod så decimeret et fck hold er skamfuldt, og selvom det er en lige kamp, som desværre ikke tipper ud til vores fordel, så er det flovt at vi taber 1-3 og det er SÅ flovt at Wass sælger holdet på den måde. I dag sejler det centrale forsvar fuldstændig, og Lauritsens mand scorer to gange, hvor han er uopmærksom/for langt fra ham.

    Man bliver så forbandet træt altså. Vi kunne være kommet på 2-1 ved Kvistgaarden, men ender med at tabe.
    10 enige · 2 god kommentar

  • mp80
  • mp80   14. maj 2023   

  • Farvel JS, Retov og CV i bidrager med nul og niks. Norsk Drillo bold høre ikke til på Brøndby stadion.
    6 enige

  • Mr.D
  • Mr.D   14. maj 2023   

  • Perspektiv: hvis folk føler vi burde have vundet, så gjorde vi noget rigtigt.
    PS: skader eller ej FCK ER er godt hold (se på tabellen).
    Når det er sagt altid noget lort at tabe på hjemmebane.
    FC vandt nok desværre DM her….. :-/
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Mr.D vi må stadig ikke tabe 1-3 hjemme til et fck hold uden forsvar og uden Cornelius og Daramy bliver skadet.. Vi skaber jo slet ikke nok, udover den chance kvist brænder.
      4 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Solz
    • Solz   15. maj 2023   

    • @Mr.D Er egentlig enig. I det omvendte opgør forleden, der var vi absolut ikke uheldige og i går havde FCK så heldet og skarpheden. Vi skal dog isoleret set, især hjemme, kunne slå et FCK-hold i deres nuværende forfatning.

  • Hvis der stadigvæk er folk der tror på, at kvistgaarden bør have en plads på det her hold, så se lige den her kamp.

    Jøsses hvor er hans slutprodukt rædderligt!

    Han kunne jo spille 5 minutters tillægstid, alene på banen, og allerhøjst ramme stolpen.

    Niveauet i dag var bekymrende lavt, men kvistgaarden tager godt nok prisen som værst i dag
    2 enige
     
    • @Bastiano i det mindste lykkedes han da med noget gennem kampen. Dyrtindkøbte Vallys var omvendt ikke mødt op.
      2 enige
     
    • @Bastiano WOW. Jeg har ham som MOM i dag
      10 enige · 1 god kommentar
     
    • @Bastiano Det er fint at have følelserne uden på tøjet, men at blive usaglig og fuldstændig miste realitetssansen klæder ikke nogen af os. Kvistgården var med afstand brøndbys bedste mand, og behøver jeg virkelig forklare hvorfor???
      10 enige · 2 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Bastiano Jeg mener præcist han producere hvad han skal i dag, han trækker tidlige gule kort (eller det skulle han have, da han bliver væltet, tacklet og skubbet omkuld). Han skaber uro og chancer, og han skaber et mål ved at (endnu engang) blive nedlagt.

      Hvis dommeren havde været skarpere i første halvleg så havde Kvist alene givet FCK 2--3 ekstra gule kort, han ville have givet os 2-4 frispark på kanten af feltet. Det kombineret med Vally's spark i hovedet som i min bog er et rødt kort, ja...

      Nuvel se bort fra det, da vi ikke kan bedømme en spiller på hvad nogle af os mener ville have været anderledes HVIS dommeren gjorde som vi ønskede.
      Manden er klart en af de spillere der bringer mest på banen, at han ikke scorer på sin chance er pisse hammerende uheldigt, men det mener jeg ikke han skal smides på porten for. Der er vel en grund til at man sætter ham mere ud på kanten og giver ham frirum, frem for at have ham inde centralt.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

---

  • Mr.D
  • Mr.D   14. maj 2023   

  • Hvad skete der Wass?!
    Det er jo ikke rutinen der skal tabe hovedet!!!
    2 enige
     
    • @Mr.D Enig, vi var kun bagud med 1 mål på det tidspunkt og et comeback var derfor ikke utænkeligt... Indtil han lavede den aktion...
      3 enige

  • Mr.D
  • Mr.D   14. maj 2023   

  • Forstår ikke kvisten skulle ud??
    3 enige

  • Tak Wass. Moden indsats og kølig når bølgerne gik højt. Pinligt og utilgiveligt ringe fra en leder på holdet. Jeg ved godt 9 ud af 10 på dette fansite hader FCK og ønsker død over deres spillere, men jeg letter med hatten af respekt. At være SÅ amputeret og så alligevel vinde ude mod os, det er fanme vindermentalitet vores små miniputter kunne lære meget af.
    4 enige

  • Kuffe
  • Kuffe   14. maj 2023   

  • JEG ER RASENDE !!!!

    Vi taber 1-3 til Fcks tredje hold. At spillere der sparker til en bold hver dag, har så svært ved at ramme sine egne farver går fuldstændig ud over min forstand !
    Jeg tror vi lige har foræret guldet til hovedstaden.
    Vores mest rutinerede mand begår overfald på modstanderen og sælger fuldstændig sin klub !

    Det her er det mest ulækre jeg har været med til som fan og jeg har tabt alt for den sportslige ledelse... Ingen straf er for hård, fyr dem, bortvis dem, gør et eller andet !
    4 enige

---

  • joobs
  • joobs   14. maj 2023   

  • Rodebutik på og udenfor banen. Man vinder to kampe og møder igen på hjemmebane, et mega svækket FCK - og så taber man gudhjælpemig igen (rettelse: blev 1-1 sidst). Vi har alle mulige for at forhindre curlingbørnene i at vinde guld, og så fedter de sig til en 3-1 sejr, hvor de er uhyre effektive. Selv deres U19 hold havde vundet i dag. Pinligt. Få nu den sæson overstået, lav en værdiaftale eller et statement og så rykker vi sgu sammen i bussen i næste sæson. Og dem, der ikke gider, skal blive væk og bruge tiden på noget andet. Igen var der en hilsen til Jan Bech i dag. Han er langtfra en perfekt person, men han har hjertet på det rette sted - og det er sgu det vigtigste. Hvor er det bare tungt altså...
    2 enige
     
    • @joobs Jan Bech er en børnelokker, der har tjent sine penge på at plyndre andre kontinenter for værdier. Den dag han forsvinder vil jeg juble. At han holder med Brøndby er ingen formildende omstændighed for hans selvovervurderende person og det slimede spor af opløsning, han trækker efter sig.
      1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Synes egentlig, at vi spiller en fin kamp. Synes der var nogle takter på bolden i dag.
    Forsvaret ser dog ikke godt ud på de mål vi lukker ind.

    Dumt rødt af Wass. Vil gerne have set Brøndby med en 4-mandsbagkæde i næste kamp. Med Rado og Wass på midten. Men, den mulighed har vi ikke nu. Dumt dumt dumt.

    Kvistgaarden gør det virkelig godt. Bliver han ved sådan. Så bliver han en profil i næste i sæson!
    12 enige · 2 god kommentar
     
    • @Ville bliv vild ! Jeg er meget uenig i forhold til 4 mandsbagkæde. Det har vi prøvet i 7 kampe eller mere og det virker ikke. Vi HAR ikke spillerne til det lige nu. Det så heller ikke for godt ud med 3 mand indrømmer jeg. Vi har dog vundet de to forrige kampe. Det vil jeg påstå var umuligt tidligere…

    Se 1 flere kommentarer

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      14. maj 2023   

  • Utroligt at man kan være så ukoncentreret hele kampen igennem, her der taler jeg om Lauritsen, Thsiembe er langt bedre til at afvikle her han har overblik hvilken Lauritsen vitterligt ikke ejer, igen fedter vi rundt med bolden uden foran fuckernes felt, jeg troede efterhånden at vi havde lært at vi ikke bliver farlige på den måde, vores indlæg er en joke igen i dag, hvad fanden skal der til ? når vi endelig beslutter os at smide et indlæg ind i feltet rammer det den første eller ryger helt over i den anden side, få nu slået de indlæg så folk der kommer i feltet kan løbe ind i indlægget, for satan det er ikke raketvidenskab at slå et indlæg på den måde, vi taber til os selv i dag pga. mangel på fokus vi står og sover fodbold, virkelig trættende og se på efterhånden
    1 enig

  • Barca
  • Barca   14. maj 2023   

  • Ærgerligt at vi i vores gode perioder, ikke formår at få skabt størrer chancer...
    En mere boldsikker 6 er essentiel og så skal vi se at få styr på den denfensiv, hvis vi skal være med i toppen næste år!

---

  • Få nu for helvede lavet den værdiaftale!!! Hvor er det vildt det er så svært…. Dernæst skal der ryddes op i trup/trænerteam samt ledelse… med andre ord helt nyt trænerteam og gerne noget tysk ala AZ, JS of Retov er bare ikke gode nok!!!!!!! Tydelig for alle der følger vores klub…. dernæst er CV ekstrem skyldig i dette lort på banen, elendige indkøb!!! 50% af truppen skal udskiftes!!! CV er simpelthen en skandale!!! Vil have AZ tilbage samt Troels Bech️…. Men som fan er det en KÆMPE skandale at man ikk har fået lavet den værdiaftale!!!! Og generelt hvor er vores formand henne…. ALT sejler i vores klub!!!!….JEG ER fucking FRUSTRERET!!!!!!!
    2 enige
     
    • @Anders77 pyt med værdiaftalen. Det der ligger nu, er helt fint for mig. Ud med trænerteamet, ja tak. Vi er helt på linje. CV skal træde op/væk fra transfers. Kan stadig have værdi for klubben men ikke indkøb. Ny sportschef, ja tak.

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      14. maj 2023   

  • For dumt at vi taber sådan en kamp. For mange dårlige beslutninger og manglende kvalitet i de afgørende øjeblikke både i forsvar og angreb - der var rigtigt mange muligheder for at sætte FCK’s forsvar under meget mere pres uden at vi får det gjort. Idiotisk af Wass som frarøver muligheden for at komme tilbage. Efter min mening var Kvistgaarden bedste mand - jeg ved han brænder en stor chance (som dog er svær at score på) men han får i det mindste skabt noget.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Så sluttede sæsonen. For første gang i 10 år slutter vi uden for top 4.

    God 1.time, derefter ret håbløst ukoncentreret forsvarsspil. Det er uacceptabelt ikke at kunne spille kampen færdig. Jeg er virkelig deprimeret nu.
    4 enige

  • Wass er en af CV’s største fejl køb. Han er altfor langsom til superligaen. Han skal på bænken eller udlejes.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Fotosyntese selvfølgelig skal Wass ikke udlejes, hold nu op. Han skal bare tage sig sammen, tænke sig om og begynde at vise sig som den leder han skal og bør være.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Fotosyntese
      Man kan kun skrald grine af denne kommentar.

      Tomme tønder buldrer mest
      8 enige · 2 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer
     
    • Doktor D
    • Doktor D
      Betalende bruger
        14. maj 2023   

    • @Fotosyntese Synoptik kan anbefales

---

  • Gad vide hvad NF junior gør næste gang, ny formation ?? Der er simpelhen så meget at arbejde med at det skriger til himmelen, og JS, MR er bare ikke de rigtige det kan selv en blind se.
    4 enige

  • Skuffende at vi igen, som så mange gange før, er ineffektive og visionsløse i front. Vi spiller egentlig fint, men mangler så meget på sidste tredjedel af banen. Ohi bidrager ikke til meget, ud over mål i feltet, og Vallys spiller ikke til niveau i formationen.

    Kvisten er sgu en herlig spiller
    2 enige
     
    • Vainio74
    • Vainio74
      Betalende bruger
        14. maj 2023   

    • @thuesan nu tænker jeg at Ohi er lidt et offer for rigtig mange dårlige indlæg i dag
      2 enige

    Se 4 flere kommentarer

  • Det er bekymrende at være BIF-fan. FCK scorer jo et gudemål, og derefter 2 mål mere hvor forsvaret snorksover. Det ser jo helt amatøragtigt ud. BIF spiller en god time sammenlagt, men skaber meget få reelle chancer. Når det så er sagt, så skal der i løbet af den kommende sæson bygges et koncept op ift. hvordan man ønsker at spille. Det fungerer ikke at man skifter frem og tilbage mellem 2-3 opstillinger, det er simpelthen for rodet. Jeg var ikke nødvendigvis fan af AZ, men man vidste hvad man gik ind til. Jeg ved ikke hvad man går ind til, som fan. Hvorfor tyrer man bolden ned til FCK de 15-20 gange i løbet af en kamp? Det ser så dumt ud, de træner jo min. 15 timer om ugen, og alligevel smides bolden ned til FCKs bagkæde. Der er meget at arbejde med - og jeg håber truppen får en større udrensning, samt at man får spillere som passer til den spillestil man ønsker.
    2 god kommentar

  • Der må og skal komme en uforbeholden undskyldning fra Wass i dag. Både til holdet men også til Jelert. Den tackling er Brøndby uværdig
    5 enige
     
    • Mr.D
    • Mr.D   14. maj 2023   

    • @Marc Johnson
      Wass undskyldte efter kampen i interview med 3+
      4 enige

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      14. maj 2023   

  • Ved ihvertfald der er flere spiller der står til et fint 1 tal på bedømmelsen i dag

  • Ærgeligt at en typisk uafgjort kamp efter spil og chancer, skal ende med 1-3. Egentlig en fin kamp over hele linjen dog med den bemærkning at vi skaber alt for få store chancer og de to vi har, scorer vi ikke på. Vi falder desværre i intensitet efter det første mål, inden da så det rigtigt godt ud. Hermansen har vel ikke en redning i kampen og Wass skal selvfølgelig aldrig give dommeren mulighed for, at give rødt kort, hvilket jeg syntes er urimeligt hårdt dømt.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Det er pudsigt som 2022 og 2023 minder mig om Kasi-tiden
    Dyrt købte spillere men vi ligner i flere kampe reelt et u-hold.
    Profiler der ikke performer
    Kaos uden for banen
    Manglende retning og strategi. Herunder formationer der konstant skifter
    Tvivl om assistenttræner, træner og sportsdirektør
    1 enig · 1 god kommentar

  • Ved første mål står Daramy helt fri, så han kan spille den videre, hvilket resulterer i et indlæg, der scores (flot) på! Der er spillerne for langsomme til at komme op på Daramy som den første, og så dækkes der elendigt op inde i feltet.

    Så tænker man, da vi kommer på 1-1, at nu er den der sgu!
    Men nej, man smider ikke Hedlund ind og lader ham udfordre Lund, der så kunne have trukket sit andet gule.
    Man står også og snorksover ved målet til 1-2, hvor vi ellers har lagt et enormt tryk på dem, men en eller anden formår ikke at få bolden mere end 1 meter over jorden, og kort tid efter ligger den nede i vores net.

    Så får Wass sin hjerneblødning, og jeg mener ærlig talt ikke - og det er ikke kun på baggrund af kampen i dag - at han er pengene værd.
    Det må simpelthen være slut med at hente gamle spillere hjem mere!

    Målet til 3-1...ja, det husker jeg faktisk ikke, for jeg slukkede skærmen i arrigskab og afmagt over, man ikke får udnyttet det pres, man i dele af kampen ligger på dem, ikke at forglemme Kvistgaardens store chance (jeg har ham dog alligevel som MoM i dag)!

    Og nej, ikke et ord om trænerne, for det var ikke dem, der stod og snorksov ved målene...
    3 enige · 3 god kommentar

---

  • Så fik jeg lige set highlights på en skærm. 0-1-målet er knapt en halv chance, som en sjælden gang går i mål. Fred være med det, men målet til 1-2 må simpelthen ikke ske. Slet ikke med 3 midterforsvarere. Det er simpelthen så ærgerligt. Vi havde dem nede i sækken på det tidspunkt.
    7 enige

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. maj 2023   

  • Denne kamp var vel ret beset beviset på, hvorfor Jesper Sørensen ikke er den rigtige for Brøndby. Han sætter vel stort set ikke en finger rigtigt fra bænken og gør intet af det som han gik til valg på.
    3 enige

  • Sim
  • Sim   14. maj 2023   

  • Synes i andre det ligner at Jesper Sørensen gider være der?
    12 kampe, point gennemsnit 1,5. 19mål lukket ind på 12 kampe. 16 mål lavet på 12 kampe. Rigelig forberedelsestid til JS i vinterpausen. Ingen tydelig plan.

    JS er så flad i energi, entusiasme og udtryk. Endnu mere end NF var - og det kræver en del. Han er jo nærmest apatisk. Prøv lige at se, til sammenligning, en mand som Rössler i AGF. Han forbrænder nærmest ligeså mange Kcal på sidelinien - som spillerne på banen.
    Jeg savner en træner der brænder igennem og ligner han kan bære et progressivt projekt.
    2 enige

  • Kampens spiller helt klart Wass efter at får han klippet Jelert ...

---

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      14. maj 2023   

  • Var det det værd??
    Var det 3 ugers træning værd, at ændre formation op til kampen i Parken, blot for at blive spillet ud af banen idag.
    Hvorfor holder man ikke fast i oprindelig koncept, som JS kom ind med? Vi har jo ikke haft noget at spille for, siden hans tilkomst.
    Vi har nu spildt 3 ugers med at træne 3-4-3, som ikke er det man vil spille i næste sæson.
    Vi havde en gylden mulighed for at lægge os i førerpositionen til næste sæsons start. Men man kaster det væk, for at forsøge at stække en modstanders guldchance.

    Lige så meget jeg hader at skulle indstille sig efter andre hold, lige så meget hader jeg ideen om, at andres fald er vores sejr, når vi intet har at spille for.

    Men oven i denne frustration, ser jeg er hold, som ikke virker dynamisk nok, efter min mening. Der er for mange misforståelser og jeg ser ikke mange, der løber en ekstra meter for sin holdkammerat.

    Jeg havde opgivet sæsonen allerede inden mesterskabsspillet. Men nu har jeg også mistet modet…
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Jensen fine pointer, men du taber mig ved ‘’… spillet ud af banen i dag…’’. Det var ikke den kamp jeg så.

      I mine øjne peger pilen mod vores indkøb, der ikke understøtter det JS helst vil
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Jensen det nytter ikke noget at vi taber alle kampe og bliver udstillet. Det bliver spillerne ikke bedre af og slet ikke klar til næste sæson. Der er også fare for spillere der ønsker sig væk og det kan medføre manglende lyst/interesse. Spillerne skal ikke ydmyges gang på gang fordi træneren ikke er dygtig nok. Jeg mener at din tilgang er forfejlet. 3-4-3 kan sagtens være fremtidssikret. Hvis det er det vi har spillere til.

    Se 1 flere kommentarer

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      15. maj 2023   

  • Synes at det ender med lidt af et freak resultat, kampen taget i betragting. De har vel nærmest kun de tre chancer de scorer på!?

    FCKs første mål er ekstremt godt udført (eller svine heldigt). Det er sjældent at man scorer på et hovedstød fra stående så langt ude i feltet, hvor bolden bare sejler i en blød bue. Og målet falder efter en periode, hvor Brøndby var klart bedst. Mads er chanceløs, men jeg synes godt at Lauritzen kan klandres at han ikke træder frem og søger duellen eller får generet Claesson i situationen. Men igen, det er en position, man meget sjældent scorer fra.

    Andet mål er flot opspil og/eller sløjt forsvarsspil. Jeg kan ikke forstå at backen i første omgang ikke kan gætte hvad Sørensen vil gøre og placerer sig bedre ift. at kunne blokere det flade indlæg. Inde foran er det også forunderligt at Lauritzen ikke får clearet den flade bold. Han ender med hverken at dække det flade indlæg eller cut-back afleveringen. Det mål er ganske enkelt super dårligt forsvarsspil. Igen i en periode, hvor vi har presset FCK i bund og det lugter af mål til hjemmeholdet.

    Sidste mål er bare godt lavet og igen sløjt forsvarsspil. Men der var gassen ligesom gået lidt af ballonen.

    Overordnet set er det super bekymrende, hvor få store chancer vi får skabt mod et ekstremt afbudsramt FCK hold, der stiller med en uerfaren stopper og en midtbanespiller i centerforsvaret.

    Det er oftest den næstsidste eller tredjesidste aflevering, som savner tempo, ide og kvalitet. Ohi er stærk i boksen, men han får jo intet brugbart at arbejde med fra kanter, backs og den offensive midtbane. Vi er ikke en trussel i hovedspillet og heller ikke på skud udefra.

    Men, de offensive spillere vi har er jo heller ikke købt til at spille kontra i den 3-5-2 eller 3-4-4 opstilling. Mange af dem er købt til at kunne implementere en stil, hvor vi dominerer på bolden. Desværre har det vist sig umuligt lige nu i top 6 spillet og så har JS sadlet om til et mere kompakt udtryk. Jeg kan godt forstå han gør det (havde vi ikke vundet er par stykker nu her, så var han jo nok ikke træner efter sommerferien). Det ærgerlige er at vi nu ender i en form for limbo, hvor der ikke er noget at spille om og hvor der heller ikke er en klart defineret spillestil vi kan øve os i frem mod næste sæson.

    Eneste lyspunkt at trøste sig ved at at FCN sluttede sidste sæson meget lunkent, for så at vende tilbage efter sommerpausen og blæse alle omkuld med stort set samme trup. Nogle gange kan det bare give en kæmpestor ny energi at starte forfra på en ny sæson, hvor man ikke er allerede er 10-15 point bagud.
    1 enig · 4 god kommentar
     
    • @del Piero enig, men lad os så bruge de 3 sidste kampe på at bygge bare en smule på ift det vi gerne vil efter sommerpausen:
      - tilbage til 4 bagkæden
      - Rado ud
      - Ingen spilletid til dem vi alligevel vil sælge. Spilletid til Schwartau m.fl

    Se 4 flere kommentarer

  • Tak for flere tænksomme og vel formuleret kommentarer, synes der er for mange testosteron tømmermænds kommentarer fra drengerøve hvor pandelapperne tydeligvis stadig blafre alt for langt fra hinanden....! Nå de vokser jo nok fra det som os andre
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
        15. maj 2023   

    • @Rasmus Stephansen
      Fodbold er følelser.
      Men ellers giver jeg dig fuldstændig ret.
      1 enig

  • Hvor er det skuffende, at vi taber til et svækket fck hold!!
    Fatter ikke, at man kan gå rundt på banen og tjene et sted imellem 200.000-400.000kr og så tabe!!! Hvis jeg tjente så mange penge, vil jeg gå ud til hver en kamp og spille til jeg ikke kunne mere!

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner