• Forside
  • Årets spiller
  • BrøndbyLyd
  • 3point.dk’s firmabog
  • Om 3point.dk
  • Trupperne
    • A-truppen
    • U/19-truppen
    • U/17-truppen
    • U/15-truppen
    • Kvindeholdet
    • Tidligere spillere
  • Log ind
3point.dk
Klubben, Nyheder, Tidligere spillere 0

Lejeoverblik: Sådan går det Brøndbys udlejninger

Af Nanna Møller Karlsen @nannasoph · På 27th marts 2015


Brøndby har en del udlejede spillere i forskellige klubber, men hvordan går det dem egentlig? 3point.dk giver dig overblikket.

Brøndby har lige nu seks spillere udlejet i forskellige klubber i Danmark og i udlandet. Men hvordan går det egentlig de udlejede spillere og har de en fremtid i Brøndby? 3point.dk giver dig låneoverblikket her og giver vores bud på hvilke spillere, der har en fremtid i klubben.

Malthe Johansen Porto

Malthe Johansen – udlejet hos FC Porto

Status: Det 19-årige forsvarstalent er i denne sæson udlejet til portugisiske FC Porto. Her spiller han med klubbens U19-hold, som netop er blevet slået ud af UEFA Youth League, som er ungdommens svar på Champions League, efter blandt andet at have besejret Real Madrid undervejs. Starten i den portugisiske klub var ikke let for Johansen, som i det første stykke tid blandt andet led af hjemve og generelt skulle lære at tilpasse sig i et helt nyt land, hvor mange ting er meget anderledes end i Danmark. Oven i det blev han i starten af opholdet ramt af en alvorlig skade, som holdt ham fra banen længe. Nu er han imidlertid tilbage i storform og nyder stor anseelse i FC Porto, hvor han har gjort det rigtig flot i midterforsvaret på U19-holdet.

Fremtid: FC Porto har sikret sig en frikøbsklausul på Malthe Johansen, så forsvarsspillerens fremtid er ikke kun i Brøndbys hænder. Prisen siges at være omkring 3,5 mio. kroner. Hvis FC Porto ikke ønsker at benytte sig af klausulen eller hvis Malthe Johansen selv ønsker at komme hjem til Vestegnen, så er der en plads til ham i førsteholdstruppen. Med kontraktudløb hos Martin Albrechtsen, en Daniel Agger der langt fra kan spille alle kampe og en Dario Dumic, der kan være et salgsobjekt, er vejen banet for Malthe Johansen. Han har den rette alder til at få sine første førsteholdskampe for Brøndby og efter endt lejeophold i Porto også mange erfaringer rigere og en mere moden fodboldspiller. Men meget afhænger af FC Porto og Malthe Johansen selv.

Mads Nielsen Brøndby

Mads Nielsen – udlejet hos Brønshøj BK

Status: Den 21-årige centerforsvarer var i sidste sæson sendt på et lejeophold i islandske Valur. I denne sæson er Mads Nielsen så udlejet hos Brønshøj, fordi han ønskede fast førsteholdsfodbold og det kunne han ikke få opfyldt i Brøndby. Lejeopholdet i Brønshøj startede dog rigtig skidt for Nielsen, da han i sin første kamp for hvepsene pådrog sin en alvorlig knæskade, som holdt ham ude hele efteråret. Nu er han dog tilbage i fuldt vigør og har hidtil i forårssæsonen fået fuld spilletid i alle fire kampe. Nu har en skadesfri Mads Nielsen så mulighed for at imponere i 1. division.

Fremtid: Jeg ser det som meget usandsynligt, at Mads Nielsen skulle vende tilbage til Brøndby og spille en rolle. Hans kontrakt med klubben udløber, ligesom lejeaftalen med Brønshøj, til sommer. Da Per Rud i sommer sendte Nielsen på leje til Brønshøj var ordlyden mere afsked end gensyn. Mads Nielsen skal derfor bruge foråret på at spille sig ind i varmen hos Brønshøj-trænerne, som ønsker at se ham over en længere periode på højt niveau og uden skader, inden man overvejer en eventuel forlængelse af samarbejdet.

Svenn Crone-2

Svenn Crone – udlejet hos Brønshøj BK

Status: 19-årige Svenn Crone har ikke været udlejet hos Brønshøj længe. Lejeopholdet faldt først på plads på januartransfervinduets sidste dag, efter Brøndbys indkøb af Johan Larsson. Men det er startet godt for Crone i Brønshøj, hvor det i de første fire kampe er blevet til fire pladser i startopstillingen. Backen er dermed godt i gang med at skaffe sig værdifuld erfaring på førsteholdsniveau og regelmæssig spilletid.

Fremtid: Der er høje forventninger til Svenn Crone i Brøndby og lejeopholdet i Brøndby er en del af Brøndbys langsigtede plan for spilleren. Med både Frederik Holst og Johan Larsson foran sig i køen på højre back-positionen, var et lejeophold den bedste løsning for begge parter. Når Crone kommer tilbage til Brøndby til sommer vil han være bedre rustet til at tage kampen op på højre back og med Frederik Holsts seneste indhop på midtbanen, er det en mulighed, at Crone kan gå ind i truppen og agere backup til Larsson, mens Holst primært vil være midtbanespiller. Hvis Crone ikke er tilfreds med den trupstatus, kan endnu en udleje komme på tale, men backen indgår i Brøndbys fremtidsplaner.

Kristian Andersen HB Køge

Kristian Andersen – udlejet hos HB Køge

Status: 20-årige Kristian Andersen nåede fem officielle førsteholdskampe for Brøndby, inden han i sommer blev lejet ud til 1. divisionsklubben HB Køge for resten af sæsonen. Midtbanespilleren får kontinuerlig spilletid i HB Køge, hvor han hidtil i sæsonen har spillet 17 kampe, dog uden at have fået scoret.

Fremtid: Kristian Andersen har ingen fremtid i Brøndby. Hans kontrakt med de blå/gule udløber til sommer, ligesom hans lejeaftale med HB Køge gør. Andersen nyder dog stor anseelse i HB Køge, hvor han spiller meget. Det er derfor det mest sandsynlige outcome, at HB Køge og Andersen forlænger samarbejdet, med mindre andre klubber skulle melde sig på banen. Det er dog tvivlsomt, da midtbanespilleren i sommer var determineret for at komme til HB Køge, selvom flere andre klubber var inde i billedet.

Fredrik Semb Berge Molde

Fredrik Semb Berge – udlejet hos Molde

Status: Der er blevet sagt og skrevet meget om Fredrik Semb Berges turbulente tid i Brøndby. Lidt over et halvt år på Vestegnen blev det til og i vinterens transfervindue endte det med, at Semb Berge blev sendt på leje i norske Molde. Den norske turnering starter først d. 6. april, så det er endnu svært at vurdere hvordan Semb Berge klarer sit lejeophold. Det tyder dog på, at han er udset til at spille en nøglerolle hos de norske mestre. Forleden spillede Semb Berge 90 minutter i en træningskamp, som Molde vandt 3-0. Første turneringskamp for Semb Berge og co. er d. 6. april, hvor de møder Semb Berges tidligere norske klub, Odd.

Fremtid: Da turneringen i Norge følger kalenderåret, udløber Semb Berges lejeaftale med Molde i slutningen af 2015 og altså i vinterpausen i Brøndby. Umiddelbart er det svært at se at den norske forsvarsspiller skulle have en fremtid i Brøndby. Det var meget tydeligt at han ikke levede op til forventningerne i Brøndby og det er derfor mere oplagt, at Thomas Frank og co. vælger at satse på en anden spiller i forsvaret – og satse på én, som kan indgå i truppen allerede fra sommeren 2015 og dermed være en del af holdet i opstarten. Derudover havde Semb Berge svært ved at finde sig til rette i Danmark og ville meget gerne hjem til Norge, hvilket hans ‘nej’ til den engelske klub, Birmingham, i høj grad understreger. Jeg tror derfor, at Semb Berge fortsætter karrieren i Norge efter endt lejeophold i Molde. Det er ikke kommet frem om Molde har sikret sig en købsoption på forsvarsspilleren, men med indtægter fra Champions League bør Molde have råd til at købe nordmanden fri, ligesom Odd tidligere har været meget interesserede i at hente Semb Berge hjem.

Michael Almebäck-2

Michael Almebäck – udlejet hos Esbjerg fB

Status: Michael Almebäck gled langt væk fra holdet i Brøndby i denne sæson og derfor var det oplagt, at parterne gik hver til sit. Lidt mere overraskende var det, at det var Esbjerg der stod klar i kulissen, da Almebäck mest havde været rygtet hjem til Sverige og Örebro. Almebäck startede de første par kampe for Esbjerg på bænken, men et meget ‘shaky’ EfB-forsvar i forårets første kampe banede vejen for den stærke svensker, som siden har spillet tre kampe for Esbjerg i foråret. To af dem var med fuld spilletid. Noget kan altså tyde på, at Michael Almebäck for alvor har spillet sig ind i træner Niels Frederiksens bevidsthed – og så har han grebet de chancer han har fået.

Fremtid: Lejeaftalen med Esbjerg løber til januar 2016 – altså et år frem. Esbjerg har sikret sig en frikøbsklausul, men det er ikke blevet offentliggjort hvad beløbet lyder på. Det er sikkert som Amen i kirken, at Almebäck ikke vender tilbage til Brøndby. Parterne fik aldrig samarbejdet til at fungere og i vinterens transfervindue var det en tydeligt lettet Almebäck, som forlod bænkemareridtet på Vestegnen til fordel for spilletid på Vestkysten. Hvis Almebäck fortsætter med at imponere trænerstaben i Esbjerg er det meget sandsynligt, at samarbejdet mellem svenskeren og de stribede forlænges. Det siges, at Almebäck og familien er faldet godt til i det jyske, hvor de bor i et lejet hus lidt uden for Esbjerg – blot et par huse væk fra landsmanden og holdkammeraten Robin Söder og hans familie.

Hvordan tror du lejeaftalerne ender for de seks Brøndby-spillere?

AL_logo_1_linie_cmyk

« Tidligere artikel | Næste artikel »
Fredrik Semb BergeKristian AndersenMads NielsenMalthe JohansenMichael AlmebäckSvenn Crone
Del Tweet

Nanna Møller Karlsen

Du kan måske også lide

  • Klubben

    200 billetter tilbage i Brøndby-afsnittet i Esbjerg

  • Klubben

    Brøndby kræver langt tydeligere linje fra Disciplinærinstansen

  • Nyheder

    Nærmer sig udsolgt: Kun 350 billetter tilbage i udebaneafsnittet i Esbjerg

Smid en kommentar

Connect with
I allow to create an account
When you login first time using a Social Login button, we collect your account public profile information shared by Social Login provider, based on your privacy settings. We also get your email address to automatically create an account for you in our website. Once your account is created, you'll be logged-in to this account.
DisagreeAgree
avatar
Connect with
I allow to create an account
When you login first time using a Social Login button, we collect your account public profile information shared by Social Login provider, based on your privacy settings. We also get your email address to automatically create an account for you in our website. Once your account is created, you'll be logged-in to this account.
DisagreeAgree
avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of

Nye artikler

  • Zorniger skuffet over sine spillere: Vi spiller ikke som et hold
  • Zorniger efter nederlag mod Esbjerg: Det er mit ansvar
  • Skuffet Röcker: Alle de ting der har gjort os stærke, er væk
  • Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Zorniger om startopstilling: Ikke mange muligheder

Seneste kommentarer

  • Ole P til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Casper til Skuffet Röcker: Alle de ting der har gjort os stærke, er væk
  • Casper til Zorniger skuffet over sine spillere: Vi spiller ikke som et hold
  • Superman til Zorniger skuffet over sine spillere: Vi spiller ikke som et hold
  • Superman til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Superman til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Hans til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Claus til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Jakri til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • Vainio74 til Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg
  • 3point.dk’s firmabog
  • 3point.dk’s tipsklub
  • Activity
  • Årets spiller
  • BrøndbyLyd
  • debat
  • Forside
  • Members
  • Om 3point.dk
  • Seneste nyheder
  • Trupperne
    • A-truppen
    • Kvindeholdet
    • Tidligere spillere
    • U/15-truppen
    • U/17-truppen
    • U/19-truppen

Om 3point.dk

3point.dk er en nyheds- og debatside om Brøndby IF. Vi ønsker at bringe objektiv journalistik, som tager udgangspunkt i en historie, der kan relateres til Brøndby IF.

Alle er velkomne til at citere fra 3point.dk, så længe det tydeligt markeres. Det er ikke tilladt at benytte vores billeder.

Henvendelser kan rettes til info@3point.dk

Seneste nyheder

  • Zorniger skuffet over sine spillere: Vi spiller ikke som et hold

    17th februar 2019
  • Zorniger efter nederlag mod Esbjerg: Det er mit ansvar

    17th februar 2019
  • Skuffet Röcker: Alle de ting der har gjort os stærke, er væk

    17th februar 2019
  • Pinlig indsats, da Brøndby tabte i Esbjerg

    17th februar 2019
  • Zorniger om startopstilling: Ikke mange muligheder

    17th februar 2019

Arkiver

© 2016 3point.dk - All rights reserved.

wpDiscuz