
Foto: Nanna Møller Karlsen ©
1. december: Det er blevet min familie
Det er igen blevet december. I både december 2022 og 2023 kørte vi en julekalender i samarbejde med Red Barnet Vestegnen, hvor vi hver dag frem til den 24. december sender en mini-podcast på gaden med fokus på fans, fællesskab, frivillighed og samarbejde.
Og når man har gjort noget to gange - og nu en tredje - så er det vel en tradition. For vi har gjort det igen i går. I december får du 24 små, personlige historier.
24 mini-podcasts med forskellige mennesker med forskellige ting på hjerte. Vi giver plads til de små, unikke fortællinger.
Vil du gøre en forskel for børn på Vestegnen?
Så tøv ikke med at kontakte kontaktvestegnen@redbarnet.dk. Ved at melde dig som frivillig, kan du gøre en enorm forskel i et barns liv. På Vestegnen passer vi på hinanden.
Dagens afsnit
Den 1. december kan du i julekalenderen møde Sarah Agerklint. Hvis du er Brøndby-fan ved du nok godt, hvem hun er. Hun har nemlig gennem en årrække været en motor i Brøndby Support.
Nu er hun formand i Brøndby Support - og de øvrige frivillige i foreningen er blevet hendes familie. Hør om en ildsjæl, hvis brændstof er at gøre noget for sine medfans.
Lyt med her eller der hvor du foretrækker at høre podcast:
Deltag i diskussionen
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
2. december 2024
SE DET ER SANDE FANS, RESPEKT TIL BRØNDBY SUPPORT… fortsæt jeres gode arbejde.