Oscar Sejrup
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

16-årige Oscar Sejrup: Dejligt at blive matchet på U/19

 
Brøndby IF vandt lørdag en sikker sejr over OB i U/17-Ligaen på trods af et rødt kort. Den ene blå/gule målscorer, Oscar Sejrup, giver en forklaring på udvisningen. 16-årige Sejrup ser også tilbage på flere kampe i U/19-Ligaen.

    • Oscar Sejrup
    • Steen Sørensen
      13. juni 2021 - Klokken 19:08
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    13. juni 2021 - Klokken 19:08

Lørdag vandt Brøndby IF 4-1 over OB i U/17-Ligaen, og målscorer til 2-1 var Oscar Sejrup. Den 16-årige angriber føler, at de blå/gule havde pænt styr på opgøret.

- Vi havde fin kontrol det meste af kampen. Vi startede med at komme bagud, men kom hurtigt tilbage og fik kampen i vores fødder. Vi får desværre et rødt kort og skal derfra forsvare den hjem, siger Oscar Sejrup til 3point.dk.

Det røde kort faldt efter 63 minutters spil, og set udefra virkede det lidt mærkeligt, da det kom ud af det blå. Det har Sejrup imidlertid en forklaring på.

- Kold (anfører Benjamin Luka Kold, red.)  blev desværre fanget af linjedommeren i at sige nogle lidt grove ting, hvilket jeg synes er en del af spillet. Vi går alle og siger ting til hinanden, og det er en del af spillet, men OB-bænken fik kørt det op til noget, det ikke var, og derfor blev han desværre udvist, forklarer angriberen, som dog ikke kunne høre, hvad der blev sagt.

I løbet af sæsonen har Oscar Sejrup flere gange været oppe at vende på Brøndbys hold i U/19-Ligaen, hvor det er blevet til fem kampe med to mål og en assist som resultat.

- Det har været virkelig fedt og dejligt at spille på U/19. Det var dejligt, at jeg sagtens kan spille med - ikke mindst i kampen mod Randers. Alt i alt har det været nogle fede kampe og dejligt at blive matchet deroppe, slår 16-årige Oscar Sejrup fast.

Den omtalte kamp mod Randers FC vandt Brøndby IF tidligere på måneden med cifrene 3-0 på udebane. Læs meget mere om den kamp her.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021