Foto: Nanna Møller Karlsen ©
16. december: En samlet tribune
Det er igen blevet december og om lidt går året på hæld - også for Brøndby IF. Men fællesskabet derude lever i bedste velgående.
Og for fjerde år i træk bringer vi vores julekalender på lyd. Vi laver den i samarbejde med Red Barnet Vestegnen, hvor vi hver dag frem til den 24. december sender en mini-podcast på gaden med fokus på fans, fællesskab, frivillighed og samarbejde.
24 mini-podcasts med forskellige mennesker med forskellige ting på hjerte. Vi giver plads til de små, unikke fortællinger.
Vil du gøre en forskel for børn på Vestegnen?
Så tøv ikke med at kontakte bestyrelsebry@aktivitet.redbarnet.dk. Ved at melde dig som frivillig, kan du gøre en enorm forskel i et barns liv. På Vestegnen passer vi på hinanden.
Dagens afsnit
I det 16. afsnit kan du møde Anders Kjeldgaard, som er blandt stifterne af fangrupperingen Radices, som står for at skabe stemning på Sydsiden Nedre. Anders står ofte i tårnet som capo, og en af hans fornemmeste opgaver er at få formidlet og forstærket budskaber og sange fra Sydsiden Øvre, så Danmarks bedste stemningstribune også er en samlet tribune.
Lyt med her eller der hvor du foretrækker at høre podcast:

Deltag i diskussionen