Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Aalborg Freja kæmpede heroisk, men Brøndby avancerede sikkert

 
Aalborg Freja-spillerne kan være stolte efter 3-0-nederlaget til Brøndby IF i Sydbank Pokalen, men de blå/gule spillede sig sikkert videre til kvartfinalerne.

    • Nanna Møller Karlsen
      28. oktober 2021 - Klokken 19:52
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    28. oktober 2021 - Klokken 19:52

Brøndby IF var torsdag aften i Aalborg, hvor de blå/gule skulle spille ottendedelsfinale i Sydbank Pokalen. Niels Frederiksens mandskab var på forhånd kæmpestore favoritter mod Serie 1-holdet Aalborg Freja.

Det kunne ses på startopstillingen, hvor der var ti ændringer fra derbyet. Thomas Mikkelsen var eneste genganger i startopstillingen.

Kampen blev spillet på AaB’s hjemmebane Aalborg Portland Park og det var på forhånd udråbt til at være en stor fordel for Brøndby med en god og hurtig bane. Det kunne man bare ikke se, da kampen blev sat i gang.

Hjemmeholdet forsvarede sig heroisk gennem hele første halvleg og gjorde det sværere for Brøndby, end jeg tror nogen havde forestillet sig, at de ville kunne. 

Blas Riveros var Brøndbys bedste spiller i første halvleg. Han var en evig kilde til uro i venstresiden og der var stort set kvalitet i alt hvad han foretog sig. Hans indlæg var rigtig gode. Især efter 16 minutter, da et af dem ramte lige i panden på Andrija Pavlovic, der på fornem vis headede Brøndby planmæssigt foran.

Men der var ikke så meget mere, der forløb planmæssigt i den halvleg. Brøndby fik nemlig ikke scoret yderligere og faktisk heller ikke skabt ret mange flere chancer. Freja-keeper Simon Gasberg havde en flot redning på et forsøg fra Oskar Fallenius, men ellers var det småt hvad Brøndby kom med.

Brøndby spillede hurtigere fra anden halvlegs start og det gav pote. Det var et anderledes målfarligt Brøndby-hold, der kom ud efter pausen. De havde måske også brugt pausen på at tale om at afslutte mere fra distancen, for Kevin Tshiembe udfordrede Freja-målmanden, men blev reddet. Nogle minutter senere skød Jagvir Singh fra buen på feltet og hakkede Brøndby på 2-0.

Presset lå tungt nu og Freja-spillerne virkede trætte. Mathias Greve gik i et godt pres og erobrede bolden, inden han prikkede den i dybden til Fallenius, der udnyttede sin hurtighed og sneg sig uden om keeperen, inden han sendte Brøndby på 3-0.

Brøndby fortsatte med at trykke på, men Aalborg Freja forsvarede sig med næb og klør. Det var fantastisk at se, hvor meget det betød for dem. Og de var på vej mod et meget hæderligt nederlag.

Det blev da heller ikke til mere og Aalborg Freja-spillerne kan tage meget stolte hjem, mens Brøndby spillede sig sikkert videre til kvartfinalerne i Sydbank Pokalen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Sløj indstilling til den her kamp ….de spiller på niveau med freja
    2 enige

  • Welkro
  • Welkro   28. october 2021   

  • Okay den kamp gad vi ikke lige i dag.. En hån mod de mange BIF tilhængere der var på Stadion! Respekt til dem.
    Godt at se Bjur igen.
    Greve som vel kæmper for at komme på holdet, falder helt igennem mod et serie 1 hold. Skræmmende!
    På en god dag havde Gammelby godt kunne være med i dag
    2 enige · 1 god kommentar

  • mp80
  • mp80   28. october 2021   

  • Pinlig indsats fra de fleste
    2 enige

  • Mik
  • Mik   28. october 2021   

  • Største oplevelse er vores fantastiske fans hyldet modstanderen og træneren Kæmpe kæmpe respekt til vores fans
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Mr.D
    • Mr.D   28. october 2021   

    • @Mik
      Klassebilleder af vores fans der fortjent hylder Freja spillerne.
      Pokalfodbold når det er bedst :-)
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer


  • Mr.D
  • Mr.D   28. october 2021   

  • Vi er videre....
    Holdt nullet....
    Blas fik kamptræning.....
    Det var vist det?
    3 enige · 1 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      28. october 2021   

  • Jeg ved sgu ikke om jeg skal grine eller græde..
    2 enige · 1 god kommentar

  • Sim
  • Sim   28. october 2021   

  • Det var godt nok sløjt. JMG er ikke bare dårlig, men gør de andre dårligere. Greve, Børkiet , Tsciembe….. jeg kan ikke se det.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Hans
    • Hans   28. october 2021   

    • @Sim fuldstændig enig i din analyse


  • Hans
  • Hans   28. october 2021   

  • Fejlafleveringer og Kevin tchimbe klovner rundt….Gammelby?? Mathias Greve! Igen anonym!! Ikke engang mod et serie 1 hold lyser manden op! Ligesom Gammelby og tchimbe ligner Greve fejlkøb og penge lige ud i lokummet ! 10 mio for Gammelby! 5 mio for tchimbe! Og 7,5 mio for Greve!! = 22,5 mio lige ned i lokummet ..spildte penge ….
    2 enige
     
    • @Hans meeen det er jo alle CVs klassekøb ….danmarks bedste sportschef !!!
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        28. october 2021   

    • @Hans -og altid konstruktive input fra Hans...
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        28. october 2021   

    • @Hans, jeg havde også hellere set, at de penge blev udbetalt som aktieudbytte..
     
    • Ivan
    • Ivan   28. october 2021   

    • @Hans det kan da vel ikke passe at vi betalte 10 mill for Gammelby. 10 tusind havde været mere end rigeligt

  • Det vigtige er vi gik videre, ikke hvordan. Dette er vores eneste chance for et trofæ og det vil være gigantisk at vinde en pokalfinale på eget græs.
    På søndag skal vi se om mus bliver til mænd. For det kommer til at kræve en kæmpe mandfolke-præstation at vinde i Viborg. Det er der at Maxsø, Rado, Hedlund og Uhre skal træde i karakter og gå forrest.
    4 enige
     
    • Welkro
    • Welkro   28. october 2021   

    • @Kristianbs hvis vi vinder i AaB på søndag, vil det være en af de største sensationer i Dansk fodbold nogensinde.. Jeg tror ikke at det kommer til at ske!! Vi har 0% chance..
      1 enig

    Se 3 flere kommentarer

  • Joblar
  • Joblar   28. october 2021   

  • Fint vi gik videre, men spillet er desværre skidt, eneste lyspunkter Blas og Singh, den dreng er bare udfordrende hver gang han får bolden og skyder på mål så snart muligheden byder sig, selvfølgelig er der en masse der ikke lykkedes, men han kan altså noget som resten ikke kan eller tør.
    2 enige · 1 god kommentar


  • Bjarke
  • Bjarke   28. october 2021   

  • Træk luft ind…

    Det her hold er med så mange reserver der ikke helt har relationerne. Vi spillede ikke hurtigt fordi det ikke var nødvendigt.

    Det var ikke kønt, men vi er videre uden at anstrenge os. Havde vi spillet mod et superligahold havde vi udvist respekt.

    Vi har lige vundet i weekenden mod kommende toer i ligaen. Synes man bør slappe lidt af.
    6 enige · 6 god kommentar

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      28. october 2021   

  • Fedt at se et seriehold, virkelig gå -all in- i deres livs kamp, derfor pokalbold er så fascinerende! Brøndby stiller med alle reserverne, og kører den hjem på autopilot.

    Blas viser klassen vi ved han har, Singh og Fallenius er lyspunkter i en kamp på det jævne, Kvistgaarden gir den også en skalle da han kommer ind.

    Sejr uden at overanstrenge os, og videre til næste opgave...
    2 enige

  • Uche
  • Uche
    Betalende bruger
      29. october 2021   

  • Denne kamp ligner mest af alt, hvad vi oplevede da vi i tidernes morgen efter hver sæsonafslutning tog ud i landet til nogle af de små klubber og spillede sommerkampe.
    Her fik reserver og unge spillere chancen plus enkelte profiler lov at spille og det foregik da også i et tempo så alle kunne være med. Det jeg så i går, var netop hvad jeg så i disse sommer kampe, ikke noget på spil og vi vandt sikkert næsten alle vores reserver fik minutter i benene, og et serie hold med alt ære og respekt fik en på opleveren.
    Jeg er helt sikker på at det bliver ikke disse 11 der kommer til at starte mod fc brazil.
    4 enige · 3 god kommentar

  • Solz
  • Solz   29. october 2021   

  • En svag indsats, hvor vel kun Blas og i et vist omfang Jagvir fik vist sig okay frem. Yderst bekymrende at Tshiembe igen igen viser usikkerheder. Er dog ikke specielt bekymret over kampens forløb, da det er vanskeligt at tillægge den slags kampe den store betydning, uanset resultatet.
    2 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021