Foto: Teis Markfoged ©
Analyse: 5 nøgler for Brøndby i slutspillet
10 kampe. En hjemme, en ude mod hver af de øvrige hold i top seks. Det afgør Brøndbys endelige resultat i Superligaen. For at få så succesfuldt et slutspil som muligt har 3point.dk her oplistet fem nøglepunkter for Jesper Sørensens vej til succes.
Daniel Wass på banen og på bolden
Det er alfa omega for Jesper Sørensen at få sat sin playmaker Daniel Wass i scene. Wass skal have bolden, og han skal have den meget. For der er den rutinerede spiller bedst. Suverænt pasningsspil og playmaker. Wass er spilleren der flytter bolden hurtigt fremad banen.
Alternativet når Wass bliver lukket ned
Lige så meget Wass er en nøgle, lige så meget er alternativet til Wass, hvis han bliver lukket ned. Viborg og Silkeborg især har været gode til det i grundspillet, nu er Viborg ude, men der venter stadig opgør mod hold, der har en plan for at lukke Wass ned. Vallys blev brugt mod Viborg. Men er det også planen hvis der kommer en næste gang?
Yderstopperne skal sætte spillet
Vanlerberghe havde en opløftende (start)debut, selvom vi ser bort fra det flotte langskudsmål. Belgieren gav fine prøver på sine kundskaber med bolden for fødderne, og havde både præcise afleveringer og ro på bolden. Det samme har Jacob Rasmussen vist gennem en hel sæson. Og netop de to er hjørnesten i Brøndbys opspil, der er hæmmet, sålænge Alves er ude og Lauritsen er den centrale aktør i bagkæden.
Brøndby skal præstere i Parken
Brøndby havde et knapt så godt derby i seneste kamp i Parken. For de sidste 10 udekampe har kun givet to sejre. Så det er tonerne fra det første derby i sæsonen (på Brøndby Stadion), der skal findes frem og tages med på udebane, når slutspillet starter. En god præstation i Parken kan sætte FCK bagud fra start i tabellen og give Brøndby et rygstød.
Ohi skal have ammunitionen
Det har været opløftende tider for den norske angriber, og den positivitet skal tages med ind i slutspillet. Skal den det, så skal Omoijuanfo også sættes op til skud i feltet. Det er angriberens smør og brød, der han præsterer bedst. Omoijuanfo skal holdes centralt, og skal IKKE ud og rende på siderne. Hans skudvolumen dykkede drastisk først på sæsonen, men er øget igen efter nytår. En nøgle til succes for Brøndby er at få Omoijuanfo sat op og holdt varm.
Deltag i diskussionen
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
26. marts 2024
Enig i de punkter, men jeg kan finde på 5 punkter der er lige så vigtige som dine:
6. Vallys skal i gang med mål igen og holde sit niveau med assist, han er meget vigtigt for offensiven og hans løb i dybden, der skaber plads for andre.
7. Ingen skader og særligt ikke i defensiven, det er der ikke råd til. Rasmus L skal fortsætte de gode takter, i hans to sidste kampe uden for mange fejl
8. Jacob Rasmussen skal UNDGÅ skader han er lige så vigtig som Wass er for holdet
9. Kvistgaarden skal tilbage til sit gamle niveau, så bredden på holdet vil være med til at vinde guldet
10. Suzuki hattrick skal have sin familie på besøg i HVER ENESTE KAMP :) de bliver formentlig ikke tilbudt adgang til parken, hvis vi kender FCK ret :))))
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
26. marts 2024
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
26. marts 2024
Jeg mener bestemt at undgå skader i defensiven er altafgørende for slutspillet, bliver Rasmussen skadet. Så vil jeg næsten med garanti sige vi bliver ikke mestre, det er for mig lige så vigtigt som Ohi score eller Wass levere.
Som jeg skriver også om Vallys fortsætter med sine assist så nævner det, nej ounkt 10 er kun sjov og ment som en joke, beklager du ikke forstår den :))
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
26. marts 2024
Men da cirklen er hvid i midten med mål og hvid med non goal
samt farve på skud, hjørne osv så kan man slet ikke se hvor de 6 mål er scoret henne?
Er det ikke muligt at lave en anden farve end hvid så vi kan se hvor de 6 mål han har scoret er gjort henne i feltet, eller bedre lave en kasse ved siden af kun med non goal og goal så kan man se om det er scoret på hjørne, skud på mål osv.
Måske bare mig der skal til optiker :))
19Magic64
Betalende bruger
26. marts 2024
Alle firkanterne med gul og grøn, er skud på mål der ikke har givet mål..
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
26. marts 2024
:) enten var jeg meget træt, da jeg så det ellers er jeg sku ikke helt for begavet :)))
Tak håber virkelig det ikke var der før, for ellers er det lidt pinligt af mig :)
Men anyway tak for det, flovmand til mig.
Seikers 26. marts 2024
Vi kan kalde det Laudrup, Eriksen eller Messi syndromet. Brøndby må ikke falde i den fælde, hvis Wass bliver dækket tæt op. En gang imellem skal man spille uden om Wass og straffe de rum, som bliver åbne, da alt deres fokus er på Wass.
De andre spillere skal også se deres åbninger og bevare deres kreativitet og se mulighederne. Det er for mig, den vigtigste ting, som skal lykkedes, så kommer de andre nærmest automatisk.
---