ohi Omoijuanfo
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Bekymring for Omoijuanfo

 
Den norske viceanfører leverer ikke det samme målsnit som forrige sæson, hvor han blæste døren ind i Brøndby som en solid 9er i feltet. Hvor bekymret skal Brøndby være? Og hvad er årsagen? 3point.dk zoomer efter 14 spillede runder igen ind på Omoijuanfo.

    • ohi Omoijuanfo
    • Kasper Pedersbæk
      11. november 2023 - Klokken 06:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    11. november 2023 - Klokken 06:00

I starten af oktober skrev denne signatur omkring Omoijuanfo og hans målsnit, for det var ikke helt det samme som sæsonen forinden. Knap halvvejs i sæsonen er det atter tid til at vende tilbage til nordmanden og se nærmere på hans præstationer.

Noget er ikke som det plejer

Målsnittet er lavere end normalt for den ellers målfarlige angriber (4 mål), det ene på straffespark (mod Vejle).

Men hvad er det, der ikke fungerer for viceanføreren? Og er der, som beskrevet i analysen tidligere på efteråret, stadig de samme tendenser, der peger mod ændringer i hans spil? 3point.dk har genbesøgt Omoijuanfos data og set video i et forsøg på at diagnosticere årsagen til de forsvundne mål.

Hvordan præsterer Ohi Omoijuanfo?

Rangeret med de øvrige angribere i Superligaen kan vi udlede følgende af Omoijuanfos data:

  • Han har mange boldberøringer i feltet sammenlignet med de øvrige angribere i ligaen
  • Let over middel key passes, xA og skud assists
  • Under middel på npXG, skud og mål

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For at illustrere Ohi Omoijuanfos udvikling fra forrige til nuværende sæson sammenligner vi netop de to sæsoner på nedenstående grafik, som fortæller os om eventuelle ændringer i præstationerne:

  • Omoijuanfos skudproduktion er dykket markant, angriberen snitter nu kun lige over 1,5 skud pr 90
  • npXG er også strøget nedad, og han snitter karriere laveste 0.29 xG pr 90 i 2023/24
  • En naturlig konsekvens heraf er målsnittet også er faldet og nu er nede omkring 0.20 pr 90
  • Derimod er Omoijuanfos Expected Assist (xA) gået op
  • Det samme er nordmandens antal af boldflyttende løb og hans accelerationer i kampene, ligesom han også modtager bolden fra en medspiller langt hyppigere

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Arbejdet væk fra rampelyset giver et drop i xG

Den store åbenlyst forskel for Ohi Omoijuanfo er antallet af skud. Nordmanden har oplevet, at hans skud er blevet tæt på halveret, hvilket ganske naturligt har skåret ned på hans expected goals - og ultimativt også som en logisk konsekvens heraf betydet et markant lavere målsnit.

Årsagen skal dels findes i det arbejde Omoijuanfo (indirekte?) bliver bedt om at lave i holdets tjeneste efter det system- og stilskifte, som Brøndby havde kort inde i 2023/24 sæsonen, hvor holdet fandt sig tilrette i den 3-5-2 (i udgangspunktet) formation, der siden har været praktiseret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Blandt andet skaber Omoijuanfo med sine løb i feltet pladsen for sine medspillere, ovenfor fra kampen mod AGF, hvor nordmandens løb binder Mølgaard og trækker ham med ind i feltet, hvilket åbner zonen for Vallys ved bagstolpen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Samme opgave påtager Omoijuanfo sig i kampen mod Randers, hvor han igen binder backen, der åbner bagrummet til at Marko Divkovic kan løbe ind og angribe.

Der kan derfor udledes:

  • Omoijuanfo udfører langt mere arbejde uden bolden
  • Det bringer ham i færre situationer som afslutter
  • Koster på antallet af skud
  • Nordmanden oplever derfor et drastisk fald i xG pr 90

Opskriften til at sætte Omoijuanfo op

Omoijuanfo har haft 20 skud i indeværende sæson og scoret 3 mål (straffespark ekskluderet).

Typen af skud assists fordeler sig således:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For at beskrive Omoijuanfos skud kvalitativt er der nedenfor en angivelse af hans skud med en xG på 0.25+ (en “stor” chance defineres som et skud fra denne værdi og op). Den opdeler igen hans skud, denne gang alle de “store chancer” han har haft i sæsonen indtil nu:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Dataen giver anledning til at udtrække en række punkter:

  • De fleste af Omoijuanfos skud kommer efter indlæg eller cutback indlæg
  • Stort set alle de “store chancer” kommer efter indlæg eller cutback indlæg
  • Skud udefra har endnu ikke resulteret i en “stor chance”
  • Dybdeløb giver heller ikke værdi for Omoijuanfo

Der er et element i Omoijuanfos sæson, der giver anledning til bekymring. 

  • Hans skudvolumen er faldet, Omoijuanfo snitter under 1,00 skud pr 90 i de seneste fem kampe
  • Seneste fem kampe har han haft blot to “store chancer”
  • I de første ni kampe i sæsonen blev han sat op til fem “store chancer” chancer

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er rimeligt at konkludere, at nordmanden er klart bedst, når han bliver sat op via oplæg fra side / halvrum, hvor Omoijuanfo kan placere sig i feltet til at udnytte sine medspilleres indlæg.

Det er derfor også mere bekymrende, når han bliver sat op med færre og færre indlæg. Et element der kunne være på tavlen over udfordringer, der skal adresseres i den kommende tid.

Brøndby er ikke tjent med at lade Omoijuanfo flagre rundt på siderne i opbygningen, værdien af hans kompetencer, kommer langt mere i spil, når han bliver positioneret centralt og kan placere sig i feltet uden at skulle deltage alt for tidligt i opspillet.

Sammenfatning - to spor i analysen

Ohi Omoijuanfo oplever en recession i både skud og xG, hvilket naturligt har påvirket angriberens faktiske målbidrag.

Der er to spor i analysen:

  • Det første spor har været en øget arbejdsbyrde andetsteds på banen for Omoijuanfo, som i indeværende sæson har deltaget mere i det tidlige opbygningsspil i den afsluttende fase.
  • Det andet spor i analysen handler også om, hvorvidt Omoijuanfo bliver serviceret tilstrækkeligt. Her viser data og video, at nordmanden bliver sat op til færre og færre indlæg (eller cutback indlæg), hvilket ellers har været den form for skudassist, der har givet ham langt de fleste skud.

Denne udvikling har trendet henover de seneste fem kampe, hvor hans skud pr 90 også har taget et markant dyk ned. For Brøndby handler det derfor om at (gen)finde nøglen til at få sat Omoijuanfo op i de situationer, hvor der bedsat kan drages nytte af nordmandens kompentencer (som er uomtvistelige). Det betyder ikke, at han er i en tilstand af spillemæssig krise, hans bidrag på banen er stadig betragteligt, men den optimale værdi får de blågule ikke udnyttet i tilstrækkelig grad i de seneste fem seks uger.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      25 dage siden   

  • Rigtig fin analyse!

    Mine spørgsmål er:

    Har udviklingen af Brøndbys spillestil og rollesammensætning gjort behovet for en anden type angriber til at udfylde Ohis position nødvendigt?

    Kan det i så fald bedre betale sig, at at træffe et kynisk valg og skifte ham ud til vinter?

    Vurderes Ohi stærk nok til at kunne gøre en positiv og tilstrækkelig forskel i en europæisk kampagne på Brøndbys hold?
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Saesonkort Nej, Brøndby skal ikke træffe et kynisk valg, som også vil være tåbeligt, når man har en klasseangriber, der blot har ramt lidt måltørke, som alle angribere oplever i perioder. Og Ohi skal spille europæisk for Brøndby næste sæson.
      6 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort - som jeg skrev i begyndelsen af sæsonen: Tålmodighed er nøgleordet. Først med holdet, og nu med Ohi. Han bidrager ikke så meget med mål pt., men holdet fortsætter med at vinde, og det er det væsentligste. Jeg hælder til, at målene kommer igen til foråret.
      Iøvrigt er det bemærkelsesværdigt, at topscoreren for mesterholdet kun har scoret 11-13 mål i superligaen i 6 ud af de sidste 10 sæsoner.
      Så noget tyder på, at Ohis manglende scoringer pt. gøres til et større problem, end det i virkeligheden er.
      3 enige

    Se 7 flere kommentarer

  • Tak for endnu en fin analyse af Kasper. Ohi er efter min mening den bedste rigtige angriber, vi har haft siden "ham der ikke må nævnes" - og jeg håber, som Kasper skriver, at holdet finder tilbage til at sætte ham lidt mere op til chancer. Han har arbejdet godt for holdet, selvom han scorer mindre, men holdet skal finde angrebsmønstre, der også udnytter hans spidskompetencer. Jeg gætter på at Ohi scorer mod PSE her i weekenden!
    9 enige · 2 god kommentar
     
    • @Michael Hansen

      Jeg kunne ikke være mere uenig med dig, Uhre er en bedre angriber end Ohi. Ved ikke om du glemmer ham eller mere Ohi er bedre end Ohi for det er er du skriver, og kunne ikke være mere uenig.

      Kamil var langt bedre, ham hvis navn du skriver ikke må nævnes.

      Du skriver rigtige angriber, mener jeg også Uhre var.

  • Kasper, i forhold til hans mål pr skud, ligger Ohi i øvrigt som en af de dårligste startende angribere i superligaens top 6, med skud % og antal minutter af de angribere i top 6 som får flest minutter, både i antal minutter, men også skud på mål % ligger han elendigt med kun 19 %, det er uhørt lavt af en angriber, på et hold som ligger med næst højest boldbesiddelse af alle hold

    Han bør score langt mere i forhold til skud og antal minutter han får. Det kan analysen ikke lave om på, eller det du tidligere skrev, at han deltager flere andre steder, end kun i boksen. Hvor han i øvrigt bør være, da han er bedst der.

    På trods af de fakta med at han deltager i noget af opspillet som spilstation og kanten, så er hans mål pr skud elendigt, i superligaens top 6 hold af angribere. Suzuki ligger han i top 10 på antal minutter spillet, og Lind ligger suverænt med mål pr skud forsøg og i udnyttelse pr minut.

    Så på trods af alle andre faktorer, er Ohi rigtig elendigt til at score mål i denne sæson, det kan der ikke forsvares noget imod, heller ikke om han får andre opgaver, så kommer der alt for lidt fra hans side.

    Ser man kampene, er han ikke kun ude på kanten, eller deltagende i det opbyggende, han er også en del i boksen, og forsøger sig. Problemet er at målene simpelthen ikke kommer, i denne sæson. Det er ikke godt nok, men måske er det måltørke, måske er de forhåbninger, som vi så i sidste sæson, hvor han i øvrigt scorede en del på straffe også. Bare en spiller som vi har sat os større forventninger til, jeg ser ikke en angriber, der arbejder hårdt i kampene, som man bør indtil målene kommer. Jeg så en Kamil, Uhre der altid leveret, et kæmpe stykke arbejde, når målene udeblev, også når målene var der. Der er en verden til forskel, på de boks angribere og Ohi, synes faktisk ikke, at han burde være anfører på holdet, slet ikke når han starter så lidt pt. Men også fordi jeg tit synes ikke at han på banen arbejder hårdt nok.
    1 enig

---

  • Er ikke enig om hans bidrag er betragteligt, ser ikke det du ser Kasper på trods af din analyse.

    Mener i øvrigt en angriber på hans position, skal være garant for xx antal mål pr sæson på et tophold, som er det næst mest boldbesiddende hold i superligaen, men ligger lavt på skud på mål. Så vil nogen sige vi score masser af mål, men nej ikke når vi trækker Vallys mål fra, og de kommer af hans høje kvalitet som spiller.

    Jeg har ikke set nok fra Ohi denne sæson, som gør ham berettiget til alle de minutter Jesper Sørensen har givet ham. Faktisk tager han for mange minutter fra andre, der burde få chancen.

    Måske er kvaliteten ikke god nok på bænken, men svært at vurdere, da de får for lidt minutter til at kunne spille sig i form, de minutter har Jesper givet Ohi. Jeg mener at der skal hentes 1-2 kvalitets angribere ind i det kommende vindue, da vi mangler noget mere offensivt i bredden. Da jeg ser et af vores steder vi kan forbedre er i angrebet og få nogen der kan score mål udover Vallys. En boks angriber skal score langt mere, og de tal der er med i analysen, mener jeg ikke er hele historien om en angriber der levere for lidt. Tænker på tidligere Kamil og Uhre som de seneste eks. Så kan man godt have en Jobbe og Kvistgaarden, som arbejder hårdt pres spil og oplægger. Men du skal have angribere der formår at score på ½ chancer og gør at forsvaret hele tiden skal have folk omkring ham. Vallys score vores mål, da han er en fantastisk spiller, men vi kan ikke kun have vores lid til ham, du skal have en angriber på toppen, som har en langt højere scorings % end kun 19 % som Ohi ligger på. Det er alt for lavt af en top angriber, den del kan ikke forsvares. Heller ikke om han er mere på kanten og spilopbyggende, for % lyver ikke, og det er endda at det ene af de 4 mål er scoret på straffe og hiver de dårlige 19% op det er meget lavt tal han ligger på.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Pirmin
  • Pirmin   25 dage siden   

  • Jeg er vild med Ohi. Hans attitude udenfor banen har nok vundet mange hjerter. Han er også periodevis en meget dygtig boksspiller. Jeg tror dog vi er ved at se årsagen til, at han fik løbepas i sin sidste klub uagtet hans målsnit. Hans grundteknik er simpelthen for dårlig. Nu skal vi jo ikke fokusere på det negative i analyserne, men jeg ville gerne se en statistik ift spillet ude på banen. Antallet af fejlafleveringer og dårlige tæmninger/ berøringer ligger langt over, hvad man må forvente af en professionel spiller. Og rigtig mange af hans aktioner der går galt er simple aktioner. Han koster så meget i opspillet, at det ikke rigtig opvejes af hans mål og hans rigtig gode indsats på defensive dødbolde. Et straffe og en afrettet afslutning i AGF, der aldrig var gået i mål, efterlader os med 2 gode afslutninger i åbent spil. Der har måske været andre, hvor målmanden har taget den, men generelt er det for dårligt - også selvom han måske har en anden rolle nu. Det forklarer jo ikke hans manglende kvalitet i de grundlæggende ting, men er blot en af flere årsager til de færre mål. Så at han ikke bliver bragt i “nemme” scoringssituationer såsom cutback mv., kan ikke undskylde den ringe form. Han trækker opmærksomhed og skaber plads, er god på defensive standarder, men vi må kunne forvente mere kvalitet på bolden helt generelt. Ellers må han være super sub..
    2 enige · 1 god kommentar

  • ''hvor der bedsat kan drages nytte af nordmandens kompentencer (som er uomtvistelige)''

    Nej de er ej. Og hvis der laves en analyse med det mindset, introduceres en enorm fejlkilde med forfatterens egen bias.

    Det betyder også at store dele af analysen i dén grad ligner cherry-picking.

    Eksempelvis de arbitrært udvalgte 2 spor - der er et oplagt tredje: Det kunne jo være at Ohi ikke er god nok. Men det får vi ikke svar på, for det er på forhånd besluttet at det umuligt kan være hans evner der er problemet.

    Det bliver heller ikke behandlet at modstanderne kan gå meget højt fordi BIF i almindelighed og Ohi i særdeleshed mangler fart. Jeg mindes ikke at BIF nogensinde før har været så ufarlige på kontraangreb. Og det er en vigtig konsekvens af at bruge Ohi frem for eks Suzuki.

    Dette indlæg skal ikke ses som en Ohi-bashing - det er til gengæld en Pedersbæk-bashing. Den gode Pedersbæk har lavet mange fine analyser, men denne gang er det en ommer.
    1 enig
     
    • @Porstmand Per En spiller der over 10 år snitter et mål hver anden kamp har uomtvistelige kompetencer. Hvorvidt de bliver bragt i spil, det er spørgsmålet.

      Kritik er altid velkomment. Og jeg respekterer at alle ikke altid kan være enige med mig - eller andre for den sags skyld. Sådan er fodbold heldigvis - ikke med sort hvide svar og facit på alt. I dit tilfælde deler jeg ikke lige ordvalget for den kritik ud udøver, men det må stå for din egen regning.
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Flot analyse!
    Jeg tror helt sikkert at spillestilen og især formationen er en hæmsko for Oji.
    Han er ikke bedst sammen med en angrebsmakker, han har brug for at lede linjen og været holdets absolute spids. Så snart han skal dele pladsen i boksen kommer han for langt væk fra målet til at være en trussel. Oji er ikke en dribbler eller en langsparksskytte. Han er en tap-in angriber der er sindsyg dygtig til at stå det rigtige sted i og omkring det lille felt. Han skal ikke ud at løbe om kap og sætte modstandere af på sidelinjen inden kan klasker et indlæg ind til de andre offensive spillere - det er netop dét de andre skal gøre for Oji.
    I den forstand er han en 'gammeldags'/klassisk angriber, a la Van Nistelrooy, som klart gjorde sig bedst som eneste mand på toppen.
    Håber vi kan finde tilbage til en spillestil hvor han kan komme til sin ret som angriber og målmaskine, så vi ikke får ødelagt ham også.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Batistuta84 meget enig med dig i dette, der er særlig en bruger herinde , som jeg har diskuteret mange gange med om Ohi.

      Personen mente ikke han var boks angriber :) selvom CV ved sin ansættelse købte ham med udtagelse at det var hans styrke.

      På trods af at Ohi ikke er nok i boksen, så er hans scorings % på skud faktisk helt nede på 19 % i denne sæson, det er stadigvæk alt for lavt, af vores front angriber, og det ganske enkelt ikke godt nok.

      De tal er endda med et straffe med, som hiver tallet væsentligt op.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Batistuta84 Jeg er ganske enig ift hvordan man bruger Ohi. Jeg har en - naturligvis umulig at dokumentere - teori om, at Ohi blev købt med tanke på en 4-3-3 (som var den NF spillede på det tidspunkt), og også var tænkt i samme rolle først under JS.

      Virker klart som hans ideelle position, hvorimod den position der er nu, der er Kvistgaarden blevet primo afslutter suppleret af bagfrakommende spillere som (især) Vallys.
      3 enige

  • Frej
  • Frej   25 dage siden   


  • Jeg ved godt spiderweb er populært i fodbold stats. Men jeg prøver... :|

    Et generelt problem: Det visualiserede areal kan ændre sig markant ved bare at ændre på rækkefølgen på akserne uden at ændre på data. Det er muligt at arealet ikke skal signalere noget som helst, men så er det støj.

    Alternativer:
    1 bar diagram med alle værdier horisontalt, for sammenligning sidestil dem...
    Fokus på sammenligning: Et lille diagram, et barchart, i et gitter per dimension. (Small multiples).
    Det er lige før jeg vil vove den påstand at en simpel tabel med 2x14 tal er nemmere at læse ;)



  • Kepgar
  • Kepgar
    Betalende bruger
      25 dage siden   

  • Ohi er en klasse angriber og score stort altid på de store chancer han få og er en af de mest traf sikker angriber i superligaen. Men Ohi er ikke nogen klasse fodboldspiller og det er hele problem. For som det er nu bruges Ohi helt forkert han bruges som fodboldspilleren der skal ned i banden og hente bolden og sætte en mand af for efter følgende at sende bolden ind i feltet og her er han simpelhen ikke god nok. Så hvis det er sådan her JS har tænkt sig at bruge ham burde Brøndby sende ham vider for så er der bedre alternativer. Omvendt hvis han vælger og bruge ham der, hvor han var skabt til at spille så finder Brøndby næppe et bedre alternativ.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Kepgar Kunne ikke være mere enig!

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder