Foto: Teis Markfoged ©
Analyse: Brøndby brød dødvandet mod Silkeborg
Mathias Kvistgaarden var skadet, det gav givetvis Yuito Suzuki pladsen fra start. Vanlergberghe gled ind som højre yderstopper og sendte Klaiber på wingbacken, mens den store ændring var Noah Nartey som makker til Daniel Wass på midtbanen.
Silkeborg stillede med “juletræsformationen”, fire i bagkæden med tre centrale midtbanespillere og to 10ere foran gav et meget kompakt udgangspunkt for gæsterne.
Pasningsdominans og dødvande
Det var et slag mellem to pasningsdominerende hold. Det betød også at kampen i de første 20 minutter ramte et dødvande. Begge hold respekterede modpartens evner til at holde på bolden.
Det betød at der var meget begrænset chancepotentiale i kampens indledning, hvor der var tæt på intet af reel værdi.
Dødvandet betød også at en tilfældighed blev afgørende for at kampen åbnede op. Suzuki satte bolden i mål reelt fra baglinjen i forbindelse med et hjørnespark.
Silkeborg gjorde banen utrolig kompakt, når Brøndby søgte kanaler op gennem det centrale rum. Både Nartey, Suzuki og Vallys forsøgte at finde de åbne rum, men gæsterne var meget opmærksomme.
Rasmus Lauritsen mutters alene
Brøndby led også under at tempoet for ofte blev for langsomt i boldomgangen. Silkeborg kunne derfor få lukket banen ned. Og skulle Brøndby åbne Silkeborg krævede det hurtigere tempo.
Silkeborg lod ganske tydeligt Rasmus Lauritsen stå mutters alene i opspillet, for ham frygtede gæsterne tydeligt ikke skulle skabe spillet, mens de var meget opmærksomme på at Wass ikke måtte modtage bolden mellem deres kæder (hvorfor Wass også begyndte at trække mere ned på siden af Lauritsen og sætte spillet derfra).
Vanlerberghes sideskift
Vanlerberghe var en af nøglerne til at åbne Silkeborg. Belgierens iver for at træde frem i banen og drive bolden, eller hans lange sideskift, var essentielt for at få bragt forvirring ind i Silkeborgs spil mod bolden.
Belgieren gav flere prøver på sin spilforståelse, hvor han søgte offensive skabende afleveringer fremfor kønsløst boldtrilleri til siden. Et væsentligt element, de aggressive afleveringer frem i banen, for at opbygge og holde et tungt tryk på modstanderne, der til sidst giver de åbninger for de offensive spillere at angribe!
Netop Vanlerberghe - tilsat en fælles tålmodighed fra Brøndbyholdet - førte også til netop belgierens scoring. Over et minuts boldbesiddelse og 16 afleveringer blev sat sammen, hvor Vanlerberghe i den afsluttende sekvens selv laver sideskiftet der får Silkeborg ud af balance, hvorefter bolden igen vandrer på tværs og bliver mødt af Vanlerberghes tordenfod.
Silkeborg mellem felterne
De kunne spille og spille. Silkeborg er et tydeligt godt skolet pasningshold. Men deres kvaliteter på bolden blev ikke vekslet til noget offensivt af værdi. Silkeborg var gode mellem felterne, men blev gang på gang afvist af Brøndbys defensiv, der klemte til og ikke tillod meget mod.
Og får Silkeborg ros for deres boldomgang, så skal Brøndby også have det. Når Brøndby er foran er de uhyggelig svære at bringe ud af fatning (selvom Silkeborg et kort moment lykkes ved reduceringen). Brøndby cirkulerer bolden og trykker modstanderne ned, mod bolden skal modstanderne vælge mellem at gå højt på Brøndby og risikere at blive spillet forbi, eller at stå dybt og blive kvalt uden at se bolden.
De små marginaler gav fire mål
Brøndbys chanceproduktion var ikke overvældende. Fire mål var et voldsomt output (ligesom et mål imod også var en hård skæbne). Men sejren kunne der generelt ikke pilles ved. Især ikke når Brøndby har en spiller som Vallys, der på en “halvanonym” dag veksler det til to assist og en fremragende hockeyassist til 4-1 målet. Den offensive profils visioner og blik på banen er unikt.
Suzuki var åbentlyst også one to watch mod Silkeborg. Den hurtige japaner gav flere prøver på sit vanvittig hurtige fodskifte og acceleration. Han vandrede forbi sine modstandere efter behag (og ja, hans første scoring var mere held end forstand uden det skal tage det mindste fra hans generelle præstation).
De hurtige noter
- Oho Omoijuanfo trak et enorm læs i front, nok scorede han ikke, men han var vital for at skabe pladsen til især Suzuki, der gladeligt angreb de rum nordmanden skabte
- Mod bolden havde Omoijuanfo også en vigtig rolle, hvor han skulle forsøge at stække Silkeborgs dobbelt pivot mest muligt på midtbanen
- Klaiber spillede sin svageste kamp et godt stykke tid, forsømte at holde bredden og var for nonchalant flere gange i sit spil mod bolden
- Wass fandt rummet ved at trække ned på siden af Lauritsen, åbnede op for sidestopperne i endnu højere grad kunne gå højt i halvrummene
- Nartey viste flere gange prøver på de hurtige fødder, men viste også et par gange, at tempoet konstant skal køre på “superligamode”, ellers mister man bolden
- Divkovic er vital i det etablerede opspil, han kan både true dybt, men er også en sikker opspilsstation
- Masterclassminutter!
Deltag i diskussionen
frankhm 19. marts 2024
Men spændende var det, at Vanlerberghe offensivt nogle gange byttede plads med Klaiber og tog pladsen helt ude på kanten. En fleksibel belgier i det offensive spil.
Kristianbs 19. marts 2024
Brøndby hele vejen 19. marts 2024
Brøndby85 19. marts 2024