Foto: Simon Kammer ©
Analyse: Brøndby har gjort det svært at fyre Steve Cooper
Det er indiskutabelt at Brøndbys start på 2026 har været med begrænset succes. Ingen sejre. Ingen scorede mål.
Progressionen i spillet har ikke været til at få øje på, hvilket har medført en naturlig kritik af holdet - og af cheftræner Steve Cooper. Anderledes kan det dårligt være.
Med otte kampe tilbage af slutspillet kan Brøndby meget vel risikere at stå i et scenarie, hvor sæsonen er spillet færdig og den endegyldige positive ændring ikke har materialiseret sig.
Det scenarie er en risiko den sportslige ledelse risikerer at stirre direkte ind i - og skal forholde sig til.
Investeringen i Cooper-projektet
Brøndby sadlede om i september. Ind kom ikke bare Steve Cooper som ny cheftræner, ind kom også en, af Steve Cooper, håndplukket stab af assistenter som han tidligere havde arbejdet sammen med.
Faciliteter blev opgraderet. Ligesom vinterens transfervindue også bar præg af et ønske fra waliserens side om specifikke spillertyper i den ændring til at spille en 4-3-3 med wings som Cooper ønskede at implementere.
Der er investeret massivt i "projektet Steve Cooper" fra Brøndbys side af - alt fra rekruttering til infrastruktur.
Dilemmaet: Resultater vs. kontinuitet
Hvis Brøndby efter sæsonen vælger at fyre Steve Cooper, fordi der ikke har været en positiv udvikling i spillet, starter klubben i praksis forfra. Igen.
Med den konsekvens, at man kan se tilbage på et spildt år: investeringer i en trup, der måske ikke passer til næste træner, en trænerstab der givetvis nulstilles, og en taktisk retning, der aldrig når at sætte sig. Det vil i realiteten kaste klubben ud i endnu et kaosscenarie.
Men der findes også et andet udfald: Et scenarie, hvor Brøndby vælger at holde fast i Steve Cooper - på trods af manglende positive tendenser i afslutningen af sæsonen.
Det valg vil i højere grad skulle baseres på det arbejde, der foregår på træningsbanen, end på præstationerne i de sidste otte kampe.
Det betyder samtidig, at Brøndby accepterer den manglende fremgang her og nu og i stedet satser på, at udviklingen kommer.
Men med den indbyggede risiko, at den ikke gør - og at klubben står i en lignende situation igen til efteråret. Med endnu en sæson, der risikerer at gå tabt.
Det ubehagelige spørgsmål
Damned if you do, damned if you don’t.
Brøndby kan vælge at fyre Steve Cooper efter sæsonen - og dermed sende klubben ud i endnu et retningsskifte med alt, hvad det indebærer af usikkerhed og potentiel uro.
Eller de kan vælge at holde fast - trods et forår med haltende præstationer - og risikere at skubbe problemerne foran sig i håbet om en udvikling, som endnu ikke har været tydelig i kampene.
Begge valg rummer en betydelig risiko. Og måske er det netop det mest ubehagelige ved situationen: At Brøndby ikke står over for et rigtigt valg - men mellem to usikre veje, hvor konsekvenserne kan blive lige store.
Manglen på alternativer
Brøndby har reelt sat sig i en situation, hvor det er svært at få øje på andre veje end de to scenarier beskrevet ovenfor.
Et halvt alternativ kunne dog være at gå endnu længere ned ad den vej, man allerede har valgt med waliseren ved roret. At acceptere, at det nuværende niveau ikke er godt nok - men samtidig vurdere, at løsningen ikke er at ændre retning og fyre Cooper, men derimod at forstærke den kurs, han repræsenterer. I troen på det vil blive bedre.
Det indebærer at fortsætte opbygningen af truppen efter Coopers idéer, give (endnu mere) tid til relationerne på banen og til det spillemæssige udtryk - og acceptere, at implementeringen tager længere tid end først antaget.
I det lys bliver forårets manglende resultater ikke et tegn på, at projektet er forkert, men på, at det stadig er ufuldendt. Men det er også det mest risikable valg.
For hvis udviklingen så fortsat udebliver, står Brøndby ikke længere med et halvt projekt - men med et helt projekt, der ikke virker. Og så er vejen tilbage endnu længere.
Det kan også bare blive bedre nu
Det er dog værd at holde fast i, at scenariet endnu ikke er fastlåst.
Der resterer stadig otte kampe, og de fodboldkampe kan hurtigt ændre narrativet.
En periode med bedre præstationer, flere chancer og et mere genkendeligt udtryk kan flytte vurderingen markant.
I så fald vil spørgsmålet om Steve Cooper ikke længere være drevet af tvivl, men af en begyndende tro på, at udviklingen er på vej. Men indtil det sker, er det andet et scenarie, den sportslige ledelse må forholde sig til.
Konklusion
Brøndby har i realiteten sat sig selv knee deep i Steve Cooper-projektet: Fra trænerstaben over faciliteter til rekrutteringen i truppen er der investeret massivt i én retning - og det gør det ikke bare svært, men usædvanligt omkostningstungt at trække stikket.
En fyring af Steve Cooper vil derfor ikke blot være endnu et trænerskifte. Det vil være en erkendelse af, at man endnu en gang må starte forfra. Og netop derfor har Brøndby gjort det usandsynligt svært for sig selv at fyre ham.
For konsekvenserne rækker langt ud over trænerposten og ind i hele den kultur og retning, klubben har forsøgt at bygge op.
Samtidig er kontinuitet ikke en værdi i sig selv, hvis udviklingen udebliver.
Derfor står Brøndby ikke bare over for et valg om Steve Cooper. De står over for et valg om, hvorvidt de tør stå ved en retning - også når den bliver testet. Og måske vigtigst af alt: Om de overhovedet har råd til endnu en genstart.

Deltag i diskussionen
Mærsk
Betalende bruger
15 dage siden
Hvis man taber de 5 næste, så bør han jo fyres, men så har man ingen: træner, assistenter, CEO eller head of football.
Man kan de facto ikke fyre den eneste del af klubben som ikke står uden leder lige pt.
Så i min optik, så kan man slet ikke fyre den (tæt på) dårligste træner klubben nogensinde har haft (set ud fra pointsnit og så vidt også spillet på banen)
Chris1988 15 dage siden
For det kan umuligt være på denne måde? Vi spiller som skildpadder. Alt er så søvndyssende og bolden skal nærmest trilles over stregen. Hvad er der galt med at skyde udefra?
Som jeg ser det er vi bedst når vi erobrer bolden efter pres eller fanger modstanderne på en omstilling. Det direkte spil som Zorniger praktiserede var jeg stor stor fan af.
Jensen
Betalende bruger
14 dage siden
Men som sagt, ser vi det bare ikke.
AB76 15 dage siden
Det burde være ledelsen der sætter retningen og ansætter træneren ud fra denne præmis.
Det vil unægteligt gøre det noget nemmere og mindre omkostningsfuldt at skifte træneren.
Det virker også lidt som om at Schmedes og Cooper har undervurderet den danske liga, med de indkøb der er blevet gjort. Det er vel kun Binks der har været en succes indtil videre, og der er godt nok købt mange spillere under Schmedes. Ikke ment at alle andre er fejlkøb, men der er langt mellem snapsene.
Samtidig virker Cooper ikke til at være dygtig nok i sit in game management.
Når de andre trænere læser Brøndby og tilpasser taktikken/holdet i løbet af kampen, har Cooper indtil videre ingen modtræk.
Alle kampe er vigtige, men kampen i morgen er vel tæt på at definere om vi stadig skal håbe på en 3 plads, eller om vi er sat af inden det rigtigt er begyndt. Et nederlag i Farum vil unægteligt gøre det mere end svært at nå 3 pladsen, med 5 point op og et hold der ikke skaber nogle chancer eller spiller særligt godt.
Ljm 15 dage siden
5 point er så slemt, det kan Brøndby godt hente, hvis og hvis de begynder at score nogle mål.....
AB76 15 dage siden
Normalt vil jeg også sige at 5 point kan hentes, men i den forfatning holdet er i, tror jeg ikke at 5 point kan hentes.
Men bolden er rund, vi kan tabe i morgen og derefter vinde resten af kampene i sæsonen og blive nr 3.
Det ligner det dog ikke, at det er et scenarie der kommer til at ske.
Jeg tager dog til Farum i morgen og støtter holdet uanset hvad.
Marc Johnson 15 dage siden
For hvis det var klubben der satte sig på den sportslige retning - på spilfilosofien - så vi ville have et tredje alternativ: fyre Cooper og erstatte ham med en træner der passer ind til samme koncept.
---
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
15 dage siden
Hvis vi hel rationelt ser på klubbens resultater gennem de sidste 20 år så står den på 2 pokal sejre og 1 mesterskab, det jo ikke sådan at Cooper vil Tisse helt ved siden af potten.
Jeg er der hvor jeg prioriterer kontinuitet, vi har jo set at de mange trænerskifter ikke har givet resultater, skal vi lige se listen med Brøndby´s trænere de sidse 15 år.
Henrik Jensen 2010–2011
Auri Skarbalius 2011–2013
Thomas Frank 2013–2016
Alexander Zorniger 2016–2019 - Pokalsejr 2018
Martin Retov 2019
Niels Frederiksen 2019–2022 - Mesterskab 2021
Jesper Sørensen 2023–2024
Frederik Birk 2024–2025
Steve Cooper 2025
9 forskellige cheftrænere på cirka 15 år - og 3 på de sidste 4 år - jeg tror ikke en 4 træner vil gavne klubben, som man kan se kom de sidste titler i hus hvor træneren sad i jobbet mere end 2 år..!!!
Så jeg stiller mig ud på øretævernes holde plads og melder kontroversiel ud Cooper, skal blive også hvis vi ender på en 4-6 plads.
Fox1964 15 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
15 dage siden
Porstmand Per 15 dage siden
''Hvad har klubben de facto at miste ved at beholde Cooper på trods af manglende opnåelse af den sporslige målsætning om en 3 plads.''
Vores plads i Superligaen. Hvis ikke det bliver bedre, rykker vi jo ned næste sæson.
Så han skal i resten af denne sæson overbevise om at det bliver bedre, ellers er det uansvarligt at beholde ham.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
15 dage siden
NewY 15 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
15 dage siden
Porstmand Per 15 dage siden
Fair nok - og ud fra den præmis er jeg nok enig med dig.
NewY 15 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
15 dage siden
Hvis du vil debatterer hypotetiske scenarier så må du finde en anden, det giver ikke menig for mig at bekymrer sig om alle mulige hypotetiske scenarier som så viser sig ikke at blive til virkelighed......
NewY 15 dage siden
AldrigArne 15 dage siden
Mit indlæg:
Fyr ham - det er aldrig forkert at gøre det rigtige. Jeg har ikke fantasi til at foreslå andet. Jeg er simpelthen træt af Coopers resultater og det er ikke personligt.
Birk havde klaret det fantastisk hvis han havde fået tilbudt samme rammer som Cooper. Uden Schmedes' hjælp har han MARKANT bedre stats. Derfor kan jeg sagtens forestille mig at Birk kommer tilbage som cheftræner. Gerne i dag hvis det bliver til endnu et målløst nederlag.
Schmedes ser enorm dum ud fordi alt han har gjort har bidraget til at trække i den forkerte retning. Tillykke til.bundesligaen. De har gjort et scoop.
NewY 15 dage siden
Vainio74
Betalende bruger
14 dage siden
Ville bliv vild ! 15 dage siden
Men man må bare sige. De indkøb han har lavet. Det er tæt på en fiasko. Når Cooper vil have nye spillere. Så skal han hente ind til, hvad Cooper efterspørger. Men Cooper skal ikke diktere det.
Det er rigtigt, at Cooper vil have kantspillere. En Sow passer perfekt ind i- når vi kigger på det offensive. MEN, Cooper vil også presse højt. Og her ligner Sow en spiller, der mangler enormt meget taktisk. Og det skal Schmedes altså scoute efter.
Inden Cooper kom. Der var Schmedes indkøb heller ikke just imponerende.
Og at man henter Godfrey på leje. Det er ikke holdbart- jo mindre, der er en købsaftale, der er meget realistisk.
Så kan det godt være, Cooper efterspørger Godfrey fordi, han har kendskab til ham, og kan lokke ham til klubben for et halvt år. Men her må Schmedes simpelthen tænke langsigtet. Det er Schmedes opgave. Det er ikke Coopers opgave at hente spillere, og tænke på Brøndby de næste mange år.
Alt i alt. Der synes jeg virkelige, Schmedes har været ubdervældende. Han har eksekveret på salg, og trimmet truppen. Og det er nærmest til UG. Men med hensyn til i indkøb, der er han virkelig dumpet.
Grunden til, jeg skriver dette om Schmedes er, at Cooper ikke alene bærer dette ansvar.
Jeg har ikke lige overblikket i hovedet over, alle de spillere Schmedes har hentet. Men lige fra toppen af hovedet. Så har han vel kun ramt plet med Binks og Slisz. Og resten er skrald.
SuperDardie 15 dage siden
Ville bliv vild ! 15 dage siden
Men lad os antage, at vi bliver nummer 3. Så skal vi kvalificere os til Europa, med et nyt stopper par. Da Godfrey ikke spiller her mere...
Der vil jeg mene, man bør at få samspillet det hold, der skal prøve at kvalificere os.
SuperDardie 14 dage siden
Jensen
Betalende bruger
14 dage siden
Jeg er/var vild med Schmedes. Han gav os det vi manglede aller mest hos CV - Eksekvering. Der skete sgu ting med BS ved roret.
Men man må også være ærlig og kigge på det der kom ind. Og lige nu ser det ikke imponerende ud.
Jeg vil dog stadig give indkøbene tid til at falde til og vise sig frem, før jeg dømmer dem alle ude. Men lejeaftalerne virker nemlig som at tisse i bukserne for at holde varmen. For vi skal starte forfra igen til sommer, på de pladser de forlader...
Men man bliver også nødt til at kigge på den præmis der arbejdes ud fra. og dén kender vi ikke...
Jeg er overbevist om, at CVs første opgave var at trimme truppen og gøre os klar til et salg. Det må man sige, at han formåede. Derfra var det tyndt med at styrke truppen, efter GFH kom til. Det blev lidt for meget status quo.
Hvis BS' opgave var at tyde ud i truppen, for at gøre plads til MasterClass, må man sige, at han har løst sin opgave til perfektion. Vejet til førsteholdstruppen er gjort kortere og de hentede spillere er på et niveau hvor MC-spillere vil kunne slå dem af med hårdt arbejde.
Men det betyder så også, at vi nu står et sted, hvor Cooper har en trup, der ikke har evnerne til at udføre den form for fodbold som han ønsker at spille og er blevet ansat til at udføre.
Så med mit lange skriv prøver jeg bare at sige, at jeg er enig i, at Cooper ikke kan stå alene med ansvaret for vores forfatning.
Ville bliv vild ! 14 dage siden
Jeg er enig i, BS har gjort det godt med, at få trimmet truppen. Det synes jeg, han har gjort til UG.
---
Kristianbs 15 dage siden
NewY 15 dage siden
AldrigArne 15 dage siden
Helt enig - det var en vanvittig nedgradering af gå fra at have Danmarks bedste sportschef (som i øjeblikket er ved at vinde guld med agf!) til at have Benjamin Schmedes, som har skabt et sportsligt setup der nu sætter negative rekorder.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
15 dage siden
I sig selv, frigør en trænerfyring noget ny energi, men hvor længe holder den.
Min egen tålmodighed, er blevet lidt tyndslidt, men det er mere følelsesbetonet.
Rationelt og hvis vi vil opbygge den rette kontinuitet, så holder vi fast i Coops..
Og nu får jeg nok lidt hug, for den her.
Men burde vi evt. Ikke også, have givet en lidt længere snor, til flere af vores tidligere trænere.
Porstmand Per 15 dage siden
Som nævnt ovenfor: Nej, Cooper skal kun have snor frem til sommer. Hvis det ikke ser bedre ud da, er man nødt til at udskifte ham, det scenariet så pludselig hedder potentiel nedrykning næste sæson.
Men mon ikke han får rettet op på det inden?
LJS
Betalende bruger
Top debattør
15 dage siden
We can only hope.
Kristianbs 15 dage siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
15 dage siden
Men vores spil har bestemt ikke været prangende, specielt på den sidste tredjedel.
Har et håb om, at vi egentlig bare skal have hul på bylden, og få en/nogle succesoplevelser.
Selvtillid og tro på tingene, kan flytte bjerge ;-))
Jensen
Betalende bruger
14 dage siden
Bif hele livet 15 dage siden
Kan man se en fremgang i spillet i resten af sæsonen og ikke mindst på den offensive del, skal man ikke ud igen og skifte træner
Det har vi gjort så mange gange før og uden det har ændret det store.
Lad Cooper køre sæsonen færdig og sker der ikke fremskridt på spillet og særligt den offensive del så er hans profil ikke den rette for klubben, indtil ds skal sæsonen spilles færdigt for spillet og særligt det kreative del som træneren også har ansvar for, skal forbedres.
Brøndbys dna har altid været kendt for fed offensiv fodbold, det bedste vi spillede i de senere år har været under Zorniger og Laudrup/Faxe tiden, der spillede vi den form for fodbold vi altid har været garant for og ikke mindst gjort vores klub populær blandt os fans.
Ledelsen i Brøndby JBA og de nye ejere er dem der sidder med det største ansvar, der skal være en klar retning og den mener jeg også Benjamin har sat men måske valgte han forkert måske ikke med Cooper for den spillestil han er kendt for er måske ikke den mest offensive og så bliver vi ikke deroppe hvor vi alle ønsker at være.
Vores spillestil skal være den træneren får lagt og der skal ansattes spillere og trænere der kan få det til at fungere bedst, når en ny træner fyres. Så skal man igen og igen opbygge derfor vil man aldrig opnå det vi alle håber på, at være en del af titlerne og europæisk hvert år. Ledelsen har et stort ansvar her, så før der skydes med skarpt mod den ene og anden, skal man måske fra ledelsens side finde en klar linje for den form for fodbold vi altid før hen var garant for.
Personligt mener jeg at Cooper skal have lov til at så om han vende det men her taler jeg ikke om resultaterne men mest af spillet på banen, der skal være en markant fremgang i resten af sæsonen og ikke mindst skal den offensive del forbedres, om han kan det er jeg ikke sikker på, men jeg håber det.
RIP Baldur 15 dage siden
Bif hele livet 15 dage siden
Jeg er dog her kun på prøve for mig selv, for ændre det sig ikke, så er det slut en gang for alle.
Jeg ønsker debattere Brøndby og elsker klubben ligesom dig :) og mange mange andre herinde.
Vi må håbe på mål og en sejr, for mig er det måske ikke resultatet jeg vil hæfte mig mest ved i morgen.
Men om der er fremgang i spillet, ideer og ikke mindst vi får en helt anden offensiv på banen.
Jeg savner at se noget på den del, for spillet skal kun gå frem og det er jo det vi alle forelsket os i ved denne klub og de andre værdier den står for
RIP Baldur 15 dage siden
Bif hele livet 14 dage siden
Cooper skal gå frem på spillet i resten af sæsonen handler for mig pt ikke kun om resultater men mere om jeg kan se fremgang på spillet, særligt den offensive del for vil se ideer og offensivt spil
Studenterbrød 14 dage siden
Selv du må da efterhånden se, at Cooper er en fiasko og Schmedes må tage sin del af ansvaret for de elendige spillerindkøb i år?
Studenterbrød 15 dage siden
Hvis Cooper fejler har Schmedes også fejlet.
De spillere han har hentet, har jo været kæmpe skuffelser ift forventningerne.
Læs hvad andre har skrevet ovenover, det er ikke kun mig der mener det.
Det har endda ikke været billige spillere, så jeg mener at vi allerede nu kan have forventninger til dem.
Vi kunne ligeså godt have beholdt CV og Jesper Sørensen.
CV skaffede os endda et mesterskab, og JS førte os til en andenplads.
Schmedes har været en flot markedsført fuser.
RIP Baldur 15 dage siden
Studenterbrød 14 dage siden
Det var en fantastisk tid og der blev vundet mange kampe.
Hans stil var dog heller ikke uden fejl, og det gik dårligt for klubben da han blev fyret.
Ændrer dog ikke på, at vi nåede højder vi sjældent har set, og derfor har han fortsat mange fans her i Brøndby.
Ja det er som om Cooper tager hele skraldet for Schmedes, der har købt de spillere Cooper skal træne.
Det er ganske få der bare er bestået, resten er dumpet.
Panenka 15 dage siden
Hahahaha....
Som altid plader og tomme ord fra Garfield.
Holdt dit løfte et par dage og så er du tilbage - men altså kun på prøve denne gang.
Du kan ikke se et mønster i at alle dine andre profiler er blevet banned ??
Bif hele livet 14 dage siden
Jeg skrev jeg havde valgt at trække stikket fordi jeg er/var træt af den forskelsbehandling man gør herinde og ikke mindst pga typer som DIG.
Jeg er herinde for debattere Brøndby og jeg har intet løfte givet til andre end mig selv, andet end jeg skrev farvel . Men hvorfor skal jeg lade mig affeje af fordi nogen skal med deres jagt få mig ud.
Man skal netop ikke lægge sig ned men det var dejligt med 5 dages pause fra typer som dig og andre der gentagne gange også her opsøger mig, det komiske er du / I er flere der har liket mig
Fremover svare jeg dig ikke og vil du skrive om fnidder eller Brøndby mit indlæg handler om klubben dit handler om fnidder, så sku sjovt du ikke kan højne niveauet herinde, men du har sikkert ét intetsigende oplæg du smækker op herinde :)) god dag og du får ikke mere for den 10 øre
Mauer 14 dage siden
Jeg har lagt mærke til, at du faktisk godt kan bidrage positivt til debatten, men alt for ofte, så ender du i konflikt med andre brugere. Det er altså dit eget ansvar, hvordan du vælger at skrive til folk. Måske du skulle overveje, hvilke kampe du skal tage herinde? Både for din egen skyld, men også for debattens skyld, så den ikke drukner i fnidder.
Velkommen tilbage. Håber at se en bidragene Hankat og ikke en der er klar til kamp for stoltheden. :-)
Bif hele livet 14 dage siden
Jeg kan godt stå ved at jeg burde mange gange have vendt ryggen til dem, men det har jeg også gjort uden held, til sidst får man NOK.
Denne gang vil jeg undgå alle som intet ønske har at debattere om klubben, som jeg elsker. Så vil det klæde jer rette henvendelse til dem når de bliver ved og ved. Du kalder mig hankat ,er det mit profil navn nej har det været det længe nej, så håber dit formål er andet end belære mig så kan vi altid debattere enig som uenig.
jeg finder mig ikke i få ban, fordi jeg beskylder nogen for have flere profiler mens andre kan kalde mig de værste ting og jage mig uden konsekvens fra 3point og de gør ikke en skid ved dem, jeg har så mange skrevet godt med igennem alle årene sjovt nok. Jeg har intet problem med man er uenig med mig, men jeg tager afstand for alt der skader klubben og det tager jeg gerne mine tæsk for men måske er det Nannas venner for det virker besynderligt
Studenterbrød 14 dage siden
Det fnidder du har med folk, er jo noget du selv starter, for vi alle skriver fint med de øvrige.
Det er som om de gode råd du får, flyver hen over hovedet på dig, og du ikke kan forstå dem.
Vi andre debattører skriver fint med alle andre, så pilen peger på dig ligegyldigt hvilke dårlige forklaringer du forsøger at komme med.
Start med at skriv pænt til folk, så kan du jo se om du får pæne svar tilbage.
Bemærk hvor rolig debatten har været uden dig, det må da give dig nogle tanker.
Panenka 14 dage siden
Det løfte overholder du jo heller aldrig...
Hvorfor er det nu at du blever banned gang efter gang efter gang??
Man kan vel koge det ned til:
Selvcentreret, tåbelig orakel-wannabe
Det var dejlige rolige 5 dages pause fra dig i påsken, men jeg forudsiger, at tåbeligheder vil fortsætte i en lind strøm indtil du igen igen er nød til at skifte profil når du igen igen bliver banned.
---
Vainio74
Betalende bruger
14 dage siden
Klubben er bare nød til at fortsætte ned af den vej vi er på hen ad, jeg mener stadig Cooper er den rigtige på posten, og jeg mener også stadig vi har mange spillere som enten ikke er gode nok eller passer ind i systemet, også bliver det da heller ikke nemmere at holdet virker til at stå i stampe rent mentalt, så jeg ser frem til sommerens vindue.