
Foto: Adam Møller Karlsen ©
Analyse: Brøndby mod AaB - En blandet præstation med lysglimt og bekymringer
Brøndby leverede en stærk første halvleg mod AaB med dominerende boldbesiddelse og gode offensive takter, men mistede kontrollen i anden halvleg, hvor spillet blev mere reaktivt og fragmenteret. En sen taktisk justering fra trænerbænken gjorde sejren mere udfordrende end nødvendigt og efterlader spørgsmål om holdets evne til at opretholde deres spilfilosofi over 90 minutter.
Skaderne i Bagkæden Prægede Valgene
Skaderne i bagkæden gjorde sit for at udfordre Brøndby. Fraværet af både organisatoren Alves og den kædebrydningsafleverende Jacob Rasmussen på samme tid var en bet for de blågule.
Det der kunne have lugtet af en 433 for Brøndby blev den velkendte 343 med en boksmidtbane, muligvis i erkendelse af, at for mange rokeringer i bagkæden og manglen på en venstre back var for store mundfulde, især når backerne i den 433 Brøndby kunne have stillet op var dem, der skulle have udgjort bredden.
Brøndby søgte det stikvisse høje pres, og var i første halvleg ganske komfortable i at stille sig højt på AaB, og udfordre dem til at sparke mere direkte bag Brøndbys bagkæde.
Spillede AaB sig ud af det første pres var Brøndby disciplinerede og dygtige til hurtigt at organisere sig og holde gæsterne fra de store gennemspillede opbygninger.
.png)
Det største issue for Brøndby er, når de forsvarer højt og Lauritsen forfalder til hans foretrukne dybt positionerede stil og han havner 4-5 meter dybere end sine medstoppere. Han skal turde træde højere i banen.
.png)
Offensivt blev Sean Klaiber (til højre) og Jordi Vanlerberghe (til venstre) ofte skubbet frem på siden af Daniel Wass i 6er rummet, mens Noah Nartey havde licens til at veksle mellem en lav og høj positionering.
Solid Første Halvleg med Dominerende Boldbesiddelse
I opbygningen (i første halvleg) var Brøndby dygtige til at trykke AaB dybt ned på egen halvdel, og bygge angrebene op. Nartey tilbød det alternativt Brøndby havde manglet: spilleren der kan modtage bolden med en mand i ryggen, vende og glide af på modstanderen for at drive bolden frem.
.png)
Yuito Suzuki arbejdede utrætteligt i det højre halvrum, og mens det langt fra var alt der kom slutprodukter på for japaneren (HVORFOR gik du dog ned i tempo på den friløber, Suzuki?!), så demonstrerede han sin utrættelige arbejdsiver og evne til at finde de åbne rum og vende med bolden.
Med muligheden for at veksle i det opbyggende spil mellem pasninger og Narteys drev med bolden var AaB udfordrede centralt. Den unge masterclass-spiller var essentiel i første halvleg, ligesom Wass også var dygtig til at gøre sig spilbar.
Rasmus Lauritsen er ikke den spillende forsvarer, men slap ganske hæderligt (duelspillet i det dybe forsvarsspil var han topklasse i fredag) fra sine afleveringer, om end AaB godt viste tydeligt, at de helst lukkede Vanlerberghe ned og også gerne som en tragt pressede bolden udefra og ind / ned mod Lauritsen, der ofte fik lang tid på bolden, fordi AaB hellere så ham end de to øvrige i opbygningen.
.png)
Første halvleg blev domineret af Brøndby. Possessiondelen lå solidt over de 65%, træfprocenten tilsvarende høj og med en god chanceskabelse. At Brøndby ikke scorede mere end et mål var (forstå mig ret) uheldigt. Fodboldguderne kiggede ikke de blågules vej, ligesom en stærkt spillende Vincent Müller gjorde sit.
- Noah Nartey som nøglespiller: Den unge spiller viste stor kvalitet i at modtage bolden under pres, vende spillet og drive bolden fremad.
- Yuito Suzukis bevægelighed: Suzuki var aktiv i det højre halvrum, hvor han konstant forsøgte at skabe rum og udfordre AaB’s defensiv, selvom slutproduktet ofte manglede.
- Bagkædens roller: Jordi Vanlerberghe blev ofte forsøgt lukket ned af AaB, mens Rasmus Lauritsen, trods sine begrænsninger i pasningsspillet var fornuftig på bolden, og imponerede i det dybe forsvar.
Anden Halvleg: En Kamp uden Kontrol
Men efter pausen var alt kastet op i luften og landet forkert. Brøndby stoppede med at have en bred palette af spilopbygninger. Der manglede dybde i spillet. Ikke i form af lange bolde (de steg alt for meget i antal). Men i form af en vinkel frem til enten Nartey eller Wass. De to spillere fik skåret 50% af deres modtagne afleveringer fra sammenlignet med første halvleg.
For ofte stod særligt Wass gemt på bagsiden af modstandernes første preslinje! De to 6ere hos Brøndby forsømte at gøre sig spilbare. Bagkæden jappede boldene hurtigt langt. 10erne blev ikke i tilstrækkelig grad fundet i mellemrummet.
.png)
Det var et ringe spillende Brøndby hold på bolden. Mod bolden var det ikke katastrofalt. De forsvarede feltet og lukkede ned for det meste. Men de gav køb på den spilfilosofi holdet er bygget til og gik i “forsvarsmode” med bolden. De hang for dybt for længe, de etablerede sig ikke i lige så mange lange boldbesiddelser højt i banen.
Sene Justeringer fra Trænerbænken
De nødvendige justeringer kom for sent.
- Radosevic og Spierings: Indskiftningerne først efter 80 minutter kom alt for sent i forhold til at genvinde kontrol over kampen.
- Taktisk skift: En tidligere ændring til en tremandsmidtbane kunne have skabt balance og løst problemerne med midtbanens manglende tilgængelighed.
Hvorfor der skulle gå næsten 80 minutter før der blev reageret fra bænken er en gåde for undertegnede! Indskiftningerne af Radosevic og Spierings kom alt for sent. Brøndby havde tabt kontrollen, og kampen var vokset til en noget mere åben affære end Brøndby havde ønsket.
Ideelt set kunne en ændring til en tremandsmidtbane tidligere i halvlegen have været en løsning. Spierings er udmærket som dyb 6er, og trives bedst i det område inde centralt foran bagkæden - han er ikke hverken felt-til-felt spilleren eller en spiller, der skal ud og presse i hele og halve områder banehalvdele.
Konklusion: Tre Point, Men en Uforløst Præstation
Men Brøndby red om ikke stormen, så det blæsevejr AaB forsøgte at skabe, af. Sikrede sig tre point med 1-0 sejren, men det var igen for blandet en landhandel. For blandet kvalitet. For sent håndteret fra trænerbænken, da kampen tiltede i anden halvleg.
Brøndby tog dog på (liga)vinterferie med tre point, inden pokalkampene mod AGF venter forude.
Deltag i diskussionen
Kristianbs 3. december 2024
Bibedibob 3. december 2024
FarmerNyg 3. december 2024
Bibedibob 4. december 2024
Selvfølgelig en joke men mangler vi ikke lidt en kvalitativ tovejsspiller på midtbanen.
del Piero
Betalende bruger
3. december 2024
Det kan vi jo håbe på.
FarmerNyg 3. december 2024
Qubert18 3. december 2024
kasperpedersbaek
Administrator
4. december 2024
Qubert18 4. december 2024
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
5. december 2024
Spild af tid, han kommer aldrig tilbage til Brøndby.
Det kan du være sikker på, gør han det. Så er det kun pga han bliver skadet
Den polske klub har købsklausul og indfrier den med garanti
Han er nu A landsholds spiller og han har været markant spiller hos dem og hans værdi er steget voldsomt
Så den polske klub kan kun vinde på udnytte denne klausul men de venter til det sidste, hvis nu en skade skulle opstå
Men han kommer aldrig tilbage til Brøndby og er tabt for os, hvis det er sandt med klausul i hans lejeaftale som står alle steder, så spild af tid, på en spiller der ikke er i Brøndby i fremtiden
---
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
3. december 2024
kasperpedersbaek
Administrator
4. december 2024
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
4. december 2024
LJS
Betalende bruger
4. december 2024
Problemet er bare, efter min mening, at vi ikke har dygtige nok fullbacks, i vores trup.
Ser Seb, Klaiber, Divkovic og specielt Bischoff, som wingbacks.
Alle fire har deres styrker i offensiven, hvilket vil udfordre vores defensiv, ved et firemandsforsvar.
Marc Johnson 4. december 2024
Samtidig et vigtigt indspark til hvilken betydning talformationen har på kort/mellemlangt sigt