-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Grundlæggende har Brøndby en offensiv udfordring i denne sæson, og det kan sort på hvidt aflæses på antallet af chanceskabende afleveringer - key passes - som er dykket fra 3.4 pr kamp i mesterskabssænen til 2.51 i denne sæson. Det er i grove træk salget af Jesper Lindstrøm - og den chanceskabelse han bidrog med, som Brøndby ikke har fået erstattet. Lindstrøm lå i den forgange sæson på 0.83, tæt på eksakt det tal det er dykket for Brøndby i indeværende sæson.
Men de chancer der er blevet skabt kommer fra en snæver top 5, for udover de fem nævnte spillere er der ingen i truppen der har lavet over 1 chanceskabende aflevering i sæsonen. Af de fem er den ene, Kevin Mensah, endda ude med en længerevarende skade.
Oplistet med både key passes pr 90 min og i alt.
Navn | Key passes pr 90 min | Key passes i alt |
Simon Hedlund | 0.97 | 18 |
Anis Slimane | 0.55 | 12 |
Andreas Bruus | 0.54 | 10 |
Kevin Mensah | 0.43 | 9 |
Blas Riveros | 0.42 | 3 |
Simon Hedlunds forandrede rolle på banen
I foråret 2022 har Simon Hedlund ikke haft en eneste registreret key pass endnu! En del af årsagen hertil kan muligvis findes i svenskerens nye rolle på banen i det 3-4-3 setup Niels Frederiksen har indført. I dette system opererer Brøndby med en enkelt dyb 9er og to 10ere hængende bagved, som kan flexe op og ned i banen for at søge de ledige mellemrum for at sætte medspillerne op. Men for Hedlund har det betydet en mere defineret side af operere i, når han har haft rollen som 10er, da der jo netop har været en i hver side af banen.
For Hedlunds modus, hvis vi tager et kig på hans key passes i sæsonen, er at drive på tværs i banen for at finde de vertikale linjer at løbe dybt i for at finde halv- og siderum at arbejde i. Majoriteten af chanceskabende afleveringer foretager Hedlund nemlig fra positioner som vist på grafikken ovenfor.
Svenskeren gør det nemlig rigtig godt, når han vælger at angribe ned i rummet mellem et modstanderholds stopper og back, eller på ydersiden af backen, hvor Hedlund netop har farten til også at gå forbi. Giftig i omstllingerne og med evnen til at pick-a-pass og finde sine medspillere i feltet.
Udfordringerne for den hurtige svensker i foråret 2022 kan som nævnt måske findes i den mere låste rolle i den ene side af banen, hvis vi sammenligner med efteråret 2021, og i sæsonen forinden.
Slimanes fysiske styrke
For den unge midtbanespiller Anis Slimane har han en fin fordeling af key passes. Slimane brillerer både med at udse sig ledige lommer i mellemrummet, hvor han gør sig spilbar og på førsteberøringen vende med bolden og på anden berøringen af spille den videre.
Et eksempel herpå ses på grafikken ovenfor i kampen mod AGF, hvor Slimane finder en ledig lomme på bagsiden af AGFs midtbane, hvorfra han kan sætte Divkovic op med scoring til følge.
Men Slimane har også vist stor styrke, bogstaveligtalt, når det kommer til at modtage bolden inden i eller tæt på feltet, hvor modstanderne, selv om de går tæt på kroppen af Slimane, ikke kan pille bolden fra ham. Her bruger den unge midtbanespiller sin fysiske styrke og tekniske færdigheder til at vende med bolden og spille sine medspillere fri.
Ovenfor er det fra opgøret mod Randers, hvor spillet går fra venstre indover midten til Slimane, der vender på sin modstander og spiller Kevin Mensah fri til afslutning.
Bruus på de få berøringer
Andreas Bruus får til tider hug for sine præstationer, men ikke destomindre præsterer wingbacken stadig et af de højeste snit på key passes på Vestegnen. Skal Bruus sættes bedst muligt i spil, så skal det ske via en kombination af forudseende medspillere der kan sætte wingbacken op i dybden, så Bruus med sin fart kan true vertikalt og på førsteberøringen slå indlæggene.
Et gennemgående element i Bruus' chanceskabende afleveringer er positionen hvorfra de kommer. 8/10 kommer fra positioner fra kanten af modstandernes felt eller højere i banen. Nedenfor er det fra opgøret mod FCM, hvor Slimane scorer på afleveringen. Det handler altså for Brøndby om at få sat Bruus i scene, så han slår sine afleveringer ind i feltet fra de lokationer der giver det største output.
For Bruus kommer det output fra ovennævnte positioner, og oftest på afleveringer slået relativt hurtigt på en af de første berøringer Bruus får efter at være kommet på bolden.
Den ubekendte faktor hos Riveros
Efter i efteråret at være returneret fra en korsbåndsskade er Riveros endnu et relativt ubeskrevet blad i forhold til chanceskabende afleveringer, men har med 0.42 pr 90 (3 i alt) alligevel fået sneget sig i top 5 for Brøndby. på det parameter.
På et sparsomt analysegrundlag kan der dog anes en ide i at sætte Riveros op i en-mod-en situationer i samme område som udgangspunktet for Bruus' chanceskabende afleveringer, men dog med den forskel, at Brøndby med fordel kan lade Riveros udfordre i direkte duel med sin modstander, hvor sydamerikaneren kan gå forbi med en dribling.
Deltag i diskussionen
mp80 13. april 2022