Fodbold live resultater





Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: De første indikationer mod Hvidovre

 
Søndag stillede Brøndby for første gang op med Jesper Sørensen som ny cheftræner. Uden at levere et fyldestgørende svar leverede det dog de første svar for fremtidens blueprint.

    • Kasper Pedersbæk
      24. januar 2023 - Klokken 06:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    24. januar 2023 - Klokken 06:00

Kampen blev spillet mod Hvidvore fra første division, og som første træningskamp er der naturligvis derfor ingen endegyldige facit med to streger under, hvilket er væsentligt at have in mente.

Brøndby lagde fra land i første halvleg i en 4-3-3 bestående af Hermansen - Wass, Heggheim, Tshiembe, Riveros - Slimane, Vallys, Radosevic - Schwartau, Björk, Kvistgaarden. Noterbart for de startende 11 var Vallys’ klare position som den fremskudte 10er af midtbanetrioen, ligesom at Kvistgaarden var placeret til venstre i forreste kæde og at Björk agerede spydspids.

Noterne fra første halvleg:

  • Daniel Wass var dominerende på bolden igennem første halvleg, hvor den rutinerede landsholdsspiller satte en del af Brøndbys spil op. Hjalp de to dybe midtbanespillere med at kontrollere spillet, og gav frihed for Slimane til at søge højere op i banen i boldbesiddelse.

  • Vallys havde en fri rolle som 10er, hvor han flexede mellem at falde ned og samle bolden op eller søge mellemrummene i Hvidovres kæder. Kastede blandt andet en assists til åbningsmålet af sig. 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • I boldbesiddelse søgte den i forhold til boldens position modsatte yderangriber bredt, var med til at sprede Hvidovres defensiv og et bredt areal, hvilket åbnede op for kanaler at løbe dybt i.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Carl Björk viste gode løb i kanalerne mellem stoppere og back, flittigt pressende og med sidste fod på det første mål - i øvrigt efter et fornemt timet dybdeløb og dribling forbi gæsternes keeper.

Anden halvleg bød på et tæt på helt nyt blågult mandskab på banen, hvor kun Heggheim til en start forblev inde. Mikkelsen - Sebulonsen, Heggheim, Alves, Cappis - Evjen, Bell, Greve - Divkovic, Omoijuanfo, Hedlund var de startende anden halvleg.

Taktisk forblev Brøndby organiseret i en 4-3-3, dog med to mere strømlinede sidelinjebacker, hvor Sebulonsen ikke på samme måde som Wass trak ind i banen og dominerede i det opbyggende spil.

Noterne fra anden halvleg:

  • Rodet start efter pausen kostede et mål til Hvidovre i en situation hvor det hele, sjældent ellers i kampen, var noget ustruktureret i den blågule defensiv.

  • Placeret som indadgående kant viste Divkovic sig flot frem. Udfordrede ind i banen, åbnede ydersiden for Sebulonsen, god forståelse for sine medspillere og aggressiv i presspillet.

  • Sebulonsen buldrede op og ned af højresiden, viste langt mere tilstedeværelse og kom højt i banen i offensiven. Fysisk utrolig stærk og var svær for Hvidovres spillere at komme på kroppen af.

  • Joe Bell så ud til at trives i en rolle, hvor han kom langt mere på bolden i opspillet og med medspillere han kunne kombinere med i den opbyggende fase. Momentvis en kende for ivrig, men med en positiv indsats.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Det norske nyindkøb Evjen gav flere smagsprøver på det han er god til! Konstant undervejs, arbejdede stenhårdt begge veje og stærk i presspillet.Gav minder om Jesper Lindstrøm i sit drev med bolden fremad banen og med et godt blik for sine medspillere. Kom fint i feltet med løb i anden bølge, og burde have behandlet et fint oplæg fra Divkovic bedre. Opløftende præstation med løfter om mere. 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Indkøbt som vandrende kantspiller, nu spillende i en position som 8er. Mathias Greve viste mod Hvidovre gode takter som tovejsmidtbanespiller. Var god til at vende med bolden og blive retvendt, er med til at udvikle spillet og bringe bolden fra den opbyggende fase til banens sidste tredjedel. Et vigtigt bindeled i en generel offensiv god anden halvleg for Brøndby!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

En overbevisende sejr mod Hvidovre, som i størstedelen af kampen havde det svært med at komme frem til skud. Brøndby producerede omvendt et særdeles godkendt antal af skud. Björk viste sig som et alternativ som 9er i front (med Omoijuanfo som forventet førstevalg), og med flere gode variationer som yderangribere - hvor især Divkovic stod skarpt med Hedlund som en solid bidragsyder efter pausen. Midtbanen kan skrues sammen på flere interessante måder - og må i skrivende stund kunne give Jesper Sørensen ting at gruble over. Der blev fastholdt en firebackkæde kampen igennem, hvor især valget af Wass før pausen gav mere støtte til midtbanen centralt - men hvor man efter pausen med Bell fik mere boldfasthed ind på den dybe midtbaneposition.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • At Blas spillede piv ringe igen, ringe taktisk forståelse og intet output fremadrettet.
    Venstre siden var hullet som en si, specielt i første halvleg.
    Blev lidt bedre i løbet af kampen efter Cappis kom ind, selvom målet også kom fra den side.
    Blas er et problem vi bliver nød til at adressere, gerne med køb af Jens Stryger, der kan spille i begge sider ellers må Cappis spille pladsen, når formen tilsyneladende er så ringe hos Blas.
    1 god kommentar
     
    • kewell
    • kewell
      Betalende bruger
        4 dage siden   

    • @Sorteslyngel
      Lad os nu lige give ham lidt mere end 45 min. af opstartens første træningskamp, inden vi sætter ham af.
      Men jeg er da enig så langt, at vi gerne skal have ham op på sit topniveau igen. Det var han ikke på i efteråret, men det var han så heller ikke ene om.

    Se 3 flere kommentarer

  • At vi bør købe en fysisk stærk 6er der er bedre i pasningsspillet end Rado, der havde det svært med småspillet, hvilket resulteret i nogle farlige boldtab og tilbagelægninger.
    1 enig
     
    • @Sorteslyngel Rado skal ikke spille mere, helt enig. MEN for første gang i mere end et år vil jeg ikke skrige efter ny stærk 6’er. Det ser ud til at Jesper Sørensen vil spille med to 6’ere.
      Greve/Wass, Greve/Bell eller Greve/Slimane kan alle klare dette godt tror jeg.
      Skal vi spille med kun én 6’er skal vi have en ny ind.
      3 enige · 2 god kommentar

  • Vores analytiker har igen været tidligt på færde og på ny leveret et godt indlæg.

    Det er opløftende læsning - JS her rystet posen og afprøver sine ideer i nye konstellationer og det ligner en forventet 4-3-3 formation, som hurtigt kan ændres til en 4-4-2.

    Maxsø ikke en del af 4 backkæden i nogen af kampens 2 formationer, hvilket må være et meget klart tegn på han ikke skal være en del af 2023 startopstillingen, det samme gælder Rosted,hvilket bør tænde ilden hos Alves og Heggheim og personligt har jeg defensivt stadig tiltro til Seb Seb.


    1 enig

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      4 dage siden   

  • Nu skriver Kasper det var 4-3-3 opstilling, men i forhold til da NF brugte den, var det så ikke tydeligt at det ikke var med en klar 6'er men mere med to 8'er (to 6'er om man vil) og en 10'er ?

    Synes især i anden halv det lignede at Hedlund, Evjen og Divkovic lå på linje bag Ohi, også med Bell og Greve ved siden af hinanden bagved.
    1 god kommentar
     
    • kewell
    • kewell
      Betalende bruger
        4 dage siden   

    • @Kenneth
      2. halvleg var noget der lignede en 4231, det er jeg enig i. Men det er vel også en form for 433 formation, hvor man lige skubber 10'eren en my frem og trækker sideangriberne en anelse tilbage.
      Så grundideen synes jeg stadig godt kan kaldes for en 433, og det ligner at det bliver en eller anden form for variation af den, muligvis noget der kan veksle i kampene.
      Taktisk synes jeg det var spændende at se, noget der var tæt på identisk formationsmæssigt, have forskellige udtryk i 1. og 2. halvleg.
      Wass som spiller en Zinchenko version af en back, og man så kun ligger med en 6'er, og to fremskudte centrale midtbane spillere, hvor man i 2. halvleg kører mere klassiske backs og så har to, som du også siger, er 6'ere/8'ere (alt efter temperament). Begge dele havde spændende elementer i sig, og vi har ret mange værktøjer i truppen pt. (også for mange manskabsmæssigt).
      Jeg er meget positiv efter Jesper Sørensens første træningskamp.
      3 enige · 6 god kommentar



  • Tak for god analyse.
    Det ser jo ret offensivt ud, med tre angribere og en 10’er bag dem. Spændende.
    Og med Evjen/Vallys som 10’erne ser der også ret crowded ud på midtbanen, hvor der jo også er Rado, Bell, Slimane, Greve, Cappis og Wass i spil, samt evt. Schwartau – og til kun tre pladser.

    Det er jo ikke så taktisk, men kamp-truppen i sig selv giver vel også nogle klare indikationer på hvem der er på vej væk, og hvem der satses på.
    Maxsø, Rosted, Gammelby, Bjur og Fallenius var ikke i truppen – mon ikke de er væk, når vinduet lukker?
    Og noget mere midtbane skal vel også væk - satser man stadig på Slimane-salg? Eller skal Rado eller Bell videre?
    Til gengæld spillede en del der har været rygtet væk, inkl. Carl Bjørk, Divcovic og Hedlund, der alle scorede, og Heggheim, der som den eneste fik spilletid i begge halvlege. Kan han bliver en nøglespiller for Jesper Sørensens mere boldspillende midterforsvar?
    4 enige

  • Så er det vel den velkendte 4-2-3-1 i stedet for 4-3-3 hvis der ligger to 6’ere.? Jeg tror meget på JS. Bliver godt at se os igen med en fast spillestil. Generelt bare en der ved hvad han vil med sit hold.


  • Fedt med en overbevisende testsejr. Vi skal tanke selvtillid.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER