Analyse: De sportslige præstationer siden 2020

Brøndby har siden 2020 høstet et sæt guldmedaljer for derefter at se sig henvist til henholdsvis 4. og 5.pladsen i Superligaen i de efterfølgende sæsoner. I denne analyse underkaster vi derfor klubben et nærmere eftersyn, hvor vi zoomer ind på to parametre. Det taktiske perspektiv samt det strategiske perspektiv.

Forskellen mellem de to perspektiver kan sammenlignes med opsætningen i en fodboldklub, hvor cheftræneren har ansvaret for holdet præsterer her og nu, så har en sportsdirektør ansvaret for holdet præsterer på længere sigt. Her og nu er det taktiske perspektiv, mens strategisk perspektiv anskuer tingene over en længere tid.

Strategisk perspektiv: Spildte muligheder efter guldmedetaljer

DATA OG FORKLARING: Brøndby havde en svingende start på 20/21 sæsonen, hvor de dog stadig lykkedes med at præstere et stabilt løbende plus på den faktiske målforskel. Så da Brøndby ramte en negativ trend efter vinterpausen, mærkede de det ikke lige så markant på resultatsiden som de statistisk set burde have.

Den mest mærkbare krise i præstationerne kom mod slutningen af sæsonen, hvor både xG og de faktiske mål gik hånd i hånd i en nedadgående spiral. Det blev dog vendt, og de blågule sluttede sæsonen af med både et plus i begge kategorier (xG og faktiske mål).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

21/22 sæsonen startede foruroligende dårligt, og Brøndby skulle et stykke hen i efteråret 2021 før det igen klikkede, hvor de faktisk havde en mere stabil periode med plus på xG end i titelsæsonen.

Den gode periode varede dog kun til vinterpausen, hvorefter Brøndby endte i et decideret frit fald. For væk var plusset på den faktiske målforskel, og hvad værre var, det blev bakket op af en xG i minus. Brøndby tabte ikke bare kampe på en bund af sort uheld, men slet og ret fordi de ikke spillede til mere.

2022/23 endte ret hurtigt i minus på både xG, og blev også logisk nok fulgt af en negativ trend på den faktiske målforskel.

Et skift i trend kom først ved vinterpausen, hvor Jesper Sørensen kom til som ny cheftræner. Han løftede præstationerne, forskellen på xG trendede igen i positiv retning, og den faktiske målforskel fulgte med.

Brøndby ramte en mindre nedtur senere i foråret, hvor den negative målforskel dog i den grad blev overgjort i en periode, hvor Brøndby med rette kan kalde sig for statistisk uheldige.

ANALYSE:

Kogt ned til en række få punkter fortæller data os følgende:

• Individuelle kvaliteter spillede en stor rolle i mesterskabssæsonen
• Første tegn på recession sås i sommeren 2021
• Transfers (manglende) ind / ud i sommeren 2021 havde markante strategiske konsekvenser
• 2022 viste det daværende reelle sportslige niveau
• Trænerskifte skulle have været sket allerede i sommeren 2022

Brøndby vandt mesterskabet med en baggrund i stærke individuelle kvaliteter hos en række nøglespillere. Data viste nemlig en alarmerende tendens til afhængighed af “overpræstationer” fra denne række af nøglespillere. Risikoen var, at forsvandt disse spillere, så ville Brøndby ramme et dyk mod gennemsnittet.

Med baggrund i at præstationer over tid har en regression mod gennemsnittet, var der en alarmerende tendens til afhængighed af “overpræstationer”.

Den mulige risiko var, at Brøndby ville komme til at spille flere tætte kampe med større variation i udfaldet, medmindre at holdets stjerner vedblev med at overpræstere eller at klubben erstattede de solgte spillere med nye, der ligeledes kunne levere det ekstraordinært mere.

Efteråret 2021 startede virkelig dårligt for de blågule, men kan have været med til at “snyde” den sportslige ledelse i Brøndby. XG trendede positivt i en længere periode, og målforskellen fulgte trop. Båret af Uhres mange mål.

2022 i sin helhed var et annus horribilis for Brøndby. Forårets udvikling alene burde have ført til en seriøs overvejelse om at erstatte cheftræner Niels Frederiksen allerede i sommerpausen. 

Det var en periode med svær recession, holdets præstationer var kontinuerligt dårlige, og en fyring af Niels Frederiksen var en helt igennem logisk konsekvens. De dårlige resultater havde året igennem ikke været en tilfældighed, men en logisk konsekvens af præstationerne.

Jesper Sørensen fik en god start i Brøndby, men blev ramt af en (negativ) statistisk outlier i slutningen af foråret 2023, hvor Brøndby kunne se sig selv straffet langt hårdere på de faktiske resultater end præstationsdata viste var forventeligt.

Taktiske perspektiv: Positiv trend på begrænset grundlag

DATA OG FORKLARING: Resultaterne har i store træk fulgt det forventelige indtil nu i indeværende sæson for Brøndby. Det har ikke flydt fra starten af, og det har taget en håndfuld kampe at opbygge et løbende plus på xG, og hvor resultaterne indledningsvist gik mere Brøndbys vej end forventeligt over tid, så trender holdet opad senest.

Brøndby flugter overvejende på xGD-kurven og på kurven for den faktiske målforskel. En smule diskrepans indledningsvis, der siden er blevet jævnet ud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

ANALYSE: Det er meget tydeligt, hvornår Brøndby på den korte bane begynder at trende opad. Det sker i det øjeblik, Jesper Sørensen laver det taktiske skifte, hvor Daniel Wass bliver flyttet op på midtbanen, og bliver parret med Mathias Greve i en duo centralt. Ligesom Vallys får langt mere offensiv frihed.

Det har på et stærkt begrænset grundlag været en positiv start indtil videre for Brøndby. Som dog stadig mangler at blive verificeret over tid før end det kan kaldes for et egentligt positivt strategisk skift i sportslige præstationer.

Deltag i diskussionen