Foto: Teis Markfoged ©
Analyse: Ejerskabets dagsorden for sommerpausen
Brøndby fik henover sæsonen nyt ejerskab, da Global Football Holding overtog aktiemajoriteten, og dermed også beslutningsretten i den professionelle gren af Brøndbyernes IF.
Sæsonen 2022/23 er endnu en håndfuld kampe fra at finde sin afslutning, men så meget kan siges på forhånd. Præstationerne har været blandet, resultaterne lige så, og lige midt i det hele var der også et trænerskifte midt i sæsonen - kort efter GFH overtog klubben, blev Jesper Sørensen præsenteret som ny cheftræner. Det er ingen overdrivelse at sige, at sæsonen ikke kommer til at leve helt op til ambitionen (naturligvis præget af ovennævnte begivenheder undervejs).
Med et halvt år for bordenden af mødebordet i bestyrelseslokalet er det også den første pause (i fodboldsæsonen) under det nye ejerskab, der venter forude. Så hvilke punkter kunne være relevante for det nye ejerskab at tage på dagsordenen, 3point.dk opridser nogle punkter der kunne være med i overvejelserne nedenfor.
Klar kommunikation - hovedet ud af busken
Et halvt år er gået, et halvt år med tæt på total radiotavshed fra det nye ejerskab. I sommerpausen skal GFH dødpine komme på banen med en klar og tydelig kommunikation, ikke flere floskler, ikke mere uklar tale, de skal på banen med en glasklar strategi og tydeliggøren for, hvordan Brøndby skal drives fremadrettet. Der er behov for at linjerne bliver tegnet op, der skal sættes en ramme, som fans og andre interessenter omkring klubben kan forholde sig til. Det er skortet med klar tale, og det er et kæmpestort punkt ejerskabet skal adressere. Klar kommunikation om vejen frem er åbenlyst en af de brosten der skal lægges på den vej der fører kluibben fremad, og kan være med til at bane vejen for en vis grad af forening. I skrivende stund står der for mange spørgsmål og blafrer i vinden.
Forsoning med en splittet fanscene
Der er de facto en splittelse ned igennem fanscenen i Brøndby IF. Ikke blot mellem de mest indædte modstandere af det nye ejerskab (GFH), men også internt blandt fansene omkring klubben. Det bør være på ejerskabets dagsorden at arbejde hen imod en løsning, hvad end den så måtte være. Der findes ikke den gyldne løsning, der hvisker alt væk, det kræver hårdt arbejde, forhandlinger og givetvis kameler, der skal sluges. Men punktet er oplagt på ejerskabets dagsorden. Er det også realistisk? Det må fremtiden vise.
Evaluering af den sportslige ledelse
Carsten V. Jensen har siddet med rorpinden i hånden gennem 4 år, og har skulle navigere i dybt forskellige farvande. Fra sparetider og profilsalg over mesterskab med flere hjemmedyrkede talenter over flere store salg, erstatninger for disse salg og endnu profilindkøb, for ikke at nævne et trænerskifte fra Niels Frederiksen til Jesper Sørensen. Det nye ejerskab kunne tænkes at ville evaluere fodbolddirektørens virke og fremtidige engagement i klubben. Kan situationen forekomme, hvor CV og Brøndby skilles, det er i fodboldens omskiftelige verden ikke en mulighed der skal udelukkes. Læg dertil nyheden, der har floreret omkring Jan Bech Andersens møde med en spansk sportsdirektør. Er CV reelt fyringstruet her og nu, næppe, men hans position på den lange bane kan være på ejerskabets dagsorden, efter de har set klubben an i et halvt år.
Ansættelse af en teknisk direktør
Brøndby har levet en flakkende tilværelse, hvad angår den røde tråd gennem indkøbene til truppen og den sportslige ramme som førsteholdet har opereret under i en årrække. Spillestilen har varieret efter hvilken cheftræner der har været, og indkøbene til truppen derefter. En mindre indgribende, men lige så vigtig position, der kunne besættes, ville være at tilknytte en teknisk direktør i klubben. En der kunne varetage en rød tråd gennem rekrutteringer, både på træner- såvel som spillerfronten.
Er Jesper Sørensen ejerskabets mand?
Jesper Sørensen trådte til som træner stort set samtidig med at GFH officielt trådte til som majoritetsejere i Brøndby. Har GFH nikket ja forud for valget af Jesper Sørensen, utvivlsomt. En så markant justering i personalet blev klappet af med ejerskabet inden, men det er ikke det samme som at Jesper Sørensen er ejerskabets mand på den lange bane. GFH vil i sommerpausen have tid og en oplagt pause til at evaluere cheftrænerens fremtid. Er det så ensbetydende med at Jesper Sørensen er massivt fyringstruet - ikke nødvendigvis, men det er oplagt for ejerskabet at analysere forårets udvikling og fremtidige målsætninger, og vurdere, hvorvidt det på den lange bane er den vej man ønsker at gå. Sker der ændringer på posten som cheftræner, vil en ændring i den øvrige sportslige ledelse oplagt også have fundet sted.
HVILKE PUNKTER SYNES DU DET NYE EJERSKAB SKAL ADRESSERE HENOVER SOMMERPAUSEN - OG NOGEN OM MULIGT

Deltag i diskussionen
mp80 16. maj 2023
Det jeg godt kunne tænke mig at høre mere om er følgende:
Hvad vil GFH konkret gøre for at forbedre stemningen på stadion og hvornår?
Skal man spille en bestemt form for fodbold? Press, offensivt mv., det praktisere man i MC men ikke på SL holdet.
Hvordan kan man bedre udnytte det store netværk og kan man få indsigt i hvordan de arbejder på tværs, for pt virker det som det nuværende er langt bagefter på alle punkter.
KJOE 16. maj 2023
Hvad der til gengæld er GFH's ansvar og kan styres:
- En klokkeklar rød tråd i spillesystem og træningsmetodik fra U15 til Superliga
- Gennemgribende analyse af Masterclass. Er spillere og trænere de rigtige til at levere tilstrækkelig kvalitet til Superligaholdet?
- Ansættelse af en teknisk direktør til gennemførelse af ovennævnte
- Skære CV's jobprofil til, så den alene vedrører Superliga køb/salg
- Udbygge scouting netværk
- Vise rettidig omhu ved at tilføre Superligatruppen markant mere kvalitet allerede i sommerens vindue. (Personligt er jeg glad for JS og tror resultater og flakken i systemer er et udtryk for manglende kvalitet i truppen)
- Påbegynde modernisering af stadion. Skærme, lyd, boder etc.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
16. maj 2023
Ud med CV og ind med en Direktør som magter stillingsbeskrivelsen.
KJOE 16. maj 2023
Jeg tænker:
CV: Arbejde mere i realtid. Tænke 2-4 vinduer frem og i øvrigt lede scoutingen til superligaholdet. Ansvar for køb/salg til superliga.
Ny teknisk direktør: Arbejde meget langsigtet med Masterclass og spillestil. Herunder lede hele akademiet inklusiv trænere og scouts til Masterclass. Ansvar for køb/salg til Masterclass.
Retarderet er et stort ord. Men det er ihvertfald naivt ikke at anerkende hvor meget en person kan overkomme. Det er vel også derfor CV aldrig er nået til akademi, spillestil, ungdomsscouting osv. i sine 4 år i klubben. Det var præcis det samme med Troels Bech. Han kom heller ikke i bund med en strategi. Derfor valgte han Zorniger og brød reelt med Masterclass.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
16. maj 2023
Det kræver blot at man magter helt basal forretningsledelse, så som strategi, KPI-sætning, strategisk planlægning og kaskadering, ledelse og kommunikation.
Det hele sejler uden kurs eller kaptajn.
Marc Johnson 16. maj 2023
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
16. maj 2023
RLAugustesen
Betalende bruger
16. maj 2023
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
16. maj 2023
RLAugustesen
Betalende bruger
17. maj 2023
---
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
16. maj 2023
Joblar 16. maj 2023
MetroTilStadion
Betalende bruger
16. maj 2023
Wolle 16. maj 2023
---
Mstenaa 16. maj 2023
Synes man hører det tit i fodbold-verdenen men uden nærmere forklaring.
I artiklen bliver det beskrevet som en der skal/kan varetage en rød tråd ift. Ansættelser på spiller og trænersiden, men er det ikke en Sportsdirektørs job?
Og hvorfor er sådan en post vigtig eller nødvendig?
Altså;
Hvad er vedkommendes reelle funktion og opgaver?
Og hvad er fordelen ved, at have den stilling gående i klubben?
Semperfi
Betalende bruger
16. maj 2023
Troels Beck udtalte i 2018 : -vi vil have Danmarks bedste helbanepres-. Det var desværre glemt i samme øjeblik ordene var udtalt.
Personligt synes jeg IKKE det er ligegyldigt hvilket udtryk vi har. Det er en pine at se på at klubber der normalt ikke burde kunne matche os, dikterer hvordan vi spiller - selv når vi er på hjemmebane.
Jeg var, overordnet set, en stor fan af Zorninger - og ser gerne en strategi hvor det er os der er styrende for hvordan der spilles i vores kampe - specielt på Brøndby Stadion.
Porstmand Per 17. maj 2023
---
Wass(t)-egnen 17. maj 2023
None the less - så synes jeg at de to første punkter er lidt modstridende - ikke at man ikke kan ønske begge dele, men jeg tror at de hænger samme, i den forstand at man ikke skal vifte med et rødt flag foran en tyr.
Så længe forhandlingerne står på mellem fanafdelingen og Brøndby om en værdiaftale, så gør GFH (i et forhandlingsperspektiv) bedst i at ikke at være i medierne eller at kommunikerer eksternt, da den support der ydes fra/til 'Bevar Brøndby IF' består af et (stort) had til de nye investors (+ at 'Bevar Brøndby IF' også ønsker at beskytte de værdier, de opfatter som klubbens værdier). Bedst illustreret af den banner, der var omkring Jan Bech til FCK kampen - hvor der igen bliver kommunikeret med had/foragtelse i retorikken.
Så hvis GFH bliver mere kommunikative, så vil det højst sandsynsligt være med til at forlænge fankonflikten. Da 'Bevar Brøndby IF' konstant vil se det før omtalte røde flag. Det er samtidig trods alt en aftale, der skal udformes på følelser, selvforståelse, etc...
Jeg opfatter også splittelsen større, når resultaterne udbliver - hvor vi alle i fanscenen, leder efter nogen at pege fingre efter. Så mon ikke at GFH ønsker sæsonen overstået, således at dem der forhandles med, ikke bliver stimuleret/påvirket for meget af omverden.
Og i forhold til komminkation generelt fra GFH - Så synes jeg ikke at kunne se, at GFH er meget mere kommunikative i deres andre ejerskaber. De er jo heller ikke kendt for at ændre klubber, men blot at tilføre kapital + tilsikrer at de har en lille stratigisk indflydelse på, hvor at pengene bliver brugt, i de klubber hvor de er medejer.
Punkt nummer 3 og 4 - synes jeg lyder super spændende.
Er der nogle klubber med succes, hvor vi kunne kopier lidt, og låne fra deres organisatoriske setup? og af frygt for nævne 'flereklubsejerskab', ved vi om det er noget, der praktiseres i de andre klubber, hvor GFH er involveret?
Da det fra en rekruterings + onboarding perspektiv, kunne være fantastisk, med nogle rammer Brøndby kunne læne sig op af, og tilsikre en effektiv og lean process.