-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby havde i ugerne op til hjemmebaneåbneren mod Viborg været igennem en veritabel hestekur, hvor profil efter profil var gledet Niels Frederiksen mellem fingrene som muligheder i start 11erens forsvar. Det betød også at man mod Viborg måtte sætte konstellationen med Skipper, Rosted og Børkeeiet sammen i en nyopfunden trio, hvor Skipper skulle spille sine første Superligaminutter siden juli 2019!
Men ellers intet overraskende i den 3-5-2 som Niels Frederiksen sendte på banen fra start. På midtbanen gled Frendrup forventeligt ind og erstattede (en skadet) Corlu, mens resten gav sig selv. Udgangspunktet er en 3-5-2, som i lige så høj grad kan laves om til en 3-4-3 afhængig af hvor højt man lader den midterste midtbanespiller gå i presset - i foråret lå Jesper Lindstrøm størstedelen af tiden som forreste mand i presset med Uhre og Hedlund på siderne.
Gæsterne fra Viborg lagde fra land i en 4-3-3 på papiret, som de dog uden tøven kunne veksle over i - alt afhængig af de positioner som specielt anfører Jeppe Grønning og de to kanter Bakiz og Bech indtog - både en 4-1-4-1 og en 4-5-1.
Anton Skipper, opspillet og højredrejningen
Da det kom til spillet med bolden for fødderne, så stod det hurtigt klart, at Brøndbys spil blev meget højredrejet. En konsekvens af (tildels) to højrebenede i den side i form af både Mensah og Skipper, og så generelt fremstod det som om Skipper i høj grad fokuserede på at undgå for stor risiko i sit spil (og kan man bebrejde ham - hans første minutter på det niveau i to år).
Anton Skipper udførte sine pligter med bolden for fødderne konservativt, tog få til ingen alt for store risiko, og valgte langt oftest den tværgående pasning ind i banen. Meget karakteristisk var Hermansen (4), Mensah (12), Rosted (7) og Børkeeiet (8) de eneste spillere som Skipper afleverede til mere end to gange.
Men mod højre var Tobias Børkeeiet sat i en fungerede rolle som højre yderstopper. Offensivt bekommer rollen ham ganske fint. Han kommer i langt højere grad på bolden, og er god til at finde kanalerne frem i banen.
Et eksempel ses ovenfor, hvor Børkeeiet slår pasningen op gennem banen til Bruus forbi to Viborg-spillere, og får bragt bolden på bagsiden af gæstermes første to preslinjer. Enormt stor ros for den pasningsmæssige del af opgaveløsningen som yderstopper til Børkeeiet.
Eneste (lille) hak i kasketten for den nye trio i bagkæden var en tendens til i momenter at blive uorganiserede. Ovenfor illustreret ved en lang - og i grunden ufarlig - aflevering fra Viborg. Både Rosted og Børkeeiet kan lukke af, men her kommer Skipper til at kigge for meget fodbold, og glemmer sin placering i forhold til de to øvrige. I sekvensen bliver han reddet af en forudseende Kevin Mensah, som har set situationens potentielle farlighed og tager en voldsom spurt retur i banen og får tacklet den fremadløbende Viborg-spiller.
Frendrups rolle, de dybe løb og det direkte spil
Brøndby løste ogpaven mod Viborg rigtig pænt i specielt første halvleg. Gæsterne stod med en relativ høj bagkæde, og forsøgte indledningsvist i kampen at lægge Brøndbys opbyggende fase under pres. Men det blev løst ganske fint af hjemmeholdet, hvor Hedlund og Uhre var ren gift med deres hurtighed for de viborgensiske forsvarere.
Det blågule hjemmehold havde især held med at trække Viborgs forsvar fra hinanden med løb på tværs og i dybden, bedste illustreret ovenfor, hvor Mensah får sendt Uhre i dybden efter gæsternes Putros er blevet lokket frem i et højt pres og åbner bagrum for Uhre at fake et løb i før end han fanger Kramer ved i stedet at løbe i ryggen på ham.
Offensivt fik Brøndby ikke kapitaliseret nok på Morten Frendrup. Han endte for ofte mod Viborg med at blive fanget i en rolle, hvor han løb mange forgæves meter. Konstruktivt leverede Frendrup ikke noget slutprodukt på banen. Ingen progressive løb med bolden, ingen gennembrudsafleveringer og blot 8 fremadrettede afleveringer her af en til den sidste tredjedel af banen.
I det konstruktive spil med bolden hjalp det med indskiftningen af Christian Cappis. Amerikaneren faciliterer i den grad de dele af spillet på banen, og kom også til udtryk med 4 vellykkede afleveringer til den sidste tredjedel af banen efter sin indskiftning.
Mod bolden - Presspillet uden Jobbe
Der lå en lille (ubevidst?) anderledes måde at Brøndby pressede på. Hvor Jesper Lindstrøm i sidste sæson oftest lå som den forreste centralt på banen og nærmest dirigerede presset til en af siderne, så var det ikke helt lige så skarpt mod Viborg. Presspillet fremstod ikke helt lige så vel koordineret - naturlig konsekvens efter den markante afgang på ledende figurer i det defensive spil Brøndby har været igennem.
Hvis vi på ovenstående grafik forestiller os den hvide trekant var sidste sæsons typiske pres fra midtbanen (og med Hedlund og Uhre liggende i de gult markerede cirkler til at presse ude fra og ind mod midten) - med Jobbe forrest og Radosevic og Frendrup liggende bagved til at patruljere centralt og indsætte et aggressivt erobingspres så snart modstanderne forsøgte en bold ind gennem midten.
Mod Viborg lå Slimane og Frendrup bare mere sideordnet, og med Radosevic alene bagved. Og Brøndby fik ikke i lige så høj grad generet de dygtige boldspillere fra Viborg inde centralt, hvor Jacob Bonde fik alt for meget tid på bolden - ligeså med Jeppe Grønning.
I de gode perioder Viborg havde i kampen var det med en Jeppe Grønning som en evig mulig opspilsstation centralt i banen, og der fungerede Brøndbys pres ikke tilstrækkeligt.
Men når det er sagt, så lukkede Brøndby ganske solidt af for Viborg, som havde det rigtig svært ved at finde åbne spilstationer på den sidste tredjedel af banen og komme til reelle chancer. Et kig på TapINs afslutningsstatik bekræfter også hypotesen om at chancerne Viborg kom frem til ikke var en syndflod af gode muligheder - de bedste chancer (herunder målet) kom også efter dødbolde, da der tæt på intet kom fra åbent spil.
En stor del af æren skal tilfalde Josip Radosevic, som var et veritabelt erobringsmonster på midtbanen, og krydrede det med at vise en markant forbedring i at diktere spillet, både kort og langt. Han vender langt mere trygt med bolden, og der er i skrivende stund ingen tvivl om hvem chefen er på banen. Måske ikke med ord, men med præstation.
Simulering af kampen
Nu er Expected Goals ikke en sandhed for hvem der BURDE eller SKULLE have vundet en kamp, men et redskab til at analysere hvem der havde MULIGHEDERNE for at kunne have bragt mere med sig hjem af point. En analyse af afslutningerne fortæller os at Brøndby havde 1.94 xG på 14 afslutninger, mens gæsterne fra Viborg ramte 0.79 xG på 13 afslutninger.
Bryder vi alle afslutningerne ned, og matematisk simulerer kampen til at blive spillet 100.000 gange med de eksakt samme chancer, så tilfalder resultatmulighederne sig ud således:
Altså vil Brøndby i knap 70% af kampene ende med en sejr, 20% med en uafgjort og Viborg med en sejr i knap 10%. Det bekræfter altså vores faktiske analyse af kampen, hvor en pointe var Viborg der skabte få reelle målchancer.
Men for at forstå hvorfor det lige ramte DEN kamp der kun gav 1 point til Brøndby, så lad os kigge på hvor stor sandsynligheden i de førnævnte 100.000 kampe var for hvor mange mål de to hold scorer (grafikken nedenfor - se grafen til højre):
I knap 65% af scenarierne, altså en ganske pæn overvægt, der giver en Brøndby sejr (røde søjler) er det efter kampe, hvor Brøndby scorer 1 eller 2 mål ud fra de målchancer der blev afsluttet på i søndags. I knap 85% af de simulerede kampe vil Viborg score 0 eller 1 mål. Altså rammer Viborg en af de ca. 30 % af kampene hvor de kan forvente at få 1 mål som output af deres anstrengelser. Ikke i sig selv helt uhørt, men uheldigvis for Brøndby var det så bare en af de 1-måls kampe som der også lå og lurede i de underliggende data.
Tager vi sidste kig på ovennævnte grafik over simuleringerne af kampen, så viser "goal difference" os at det mest sandsynlige scenarie var et plus på 1 eller 2 til Brøndby i kampen, mens uafgjort følger efter og marginale chancer for sejr til gæsterne.
Hvad fortæller det os? Er det ensbetydende med Brøndby fortjente sejren? Nej. For Viborg udlignede, der VAR en statistisk risiko - ud fra de chancer de skabte - for at de også scorede. Og derfor var det også isoleret set et point der ikke var noget at indvende mod til gæsterne.
Konklusion
For Brøndby viste kampen at taktisk kontinuitet har været vejen frem til en - isoleret set - performancemæssig godkendt kamp(e) efter en svær åreladning af bærende profiler. Det har givetvis været nemmere for Niels Frederiksen "blot" at skulle lappe sin struktur med nye spillere fremfor også at skulle indføre en ny struktur - DERFOR den fortsatte 3-mands bagkæde og DEFOR Børkeeiet røg derned og Skipper kom på banen.
Grundlæggende viste kampen mod Viborg, at det taktiske fundament er på plads, og der er dybt indarbejdede automatismer i spillet for Brøndby. For man formåede stadig at holde modstanderne fra de store chancer, og Brøndby skabte stadig de fornødne chancer til at vinde. Så handler det om at gribe og udnytte dem.
Deltag i diskussionen
BannedOnSSO 30. juli 2021
Mixt 31. juli 2021
Selv om jeg også glæder mig vanvittigt til at se, hvad der evt sker mod slutningen af transfervinduet, så ser det jo langt hen ad vejen okay ud i Viborgkampen. Og uanset hvilke spillere, der måtte dukke op af CVs hat, så vil det være en endnu større overraskelse, hvis vi vinder den nye sæson, end at vi vandt den gamle