Foto: Michael Jakobsen ©
Analyse: En kamp om marginaler og taktisk disciplin - og manglende tempo
-
-
-
Kasper Pedersbæk
7. marts 2025 - Klokken 12:02
-
-
-
Kasper Pedersbæk
7. marts 2025 - Klokken 12:02
Brøndby kom fra opgøret mod Lyngby med et skuffende 1-1-resultat, hvor de blågule dominerede boldbesiddelsen, men aldrig fandt de rette løsninger mod et lavtstående og velorganiseret Lyngby-mandskab. Kampen var et skoleeksempel på, hvordan et hold, der forsvarer sig klogt og udnytter sine få chancer, kan skabe problemer for en boldbesiddende modstander.
Kampens overordnede billede
Brøndby havde en massiv boldbesiddelse på 70 %, men den blev sjældent omsat til store chancer. Deres samlede xG på 1,31 fordelt på 17 skud, at de producerede en del afslutninger, men uden at skabe mange oplagte scoringsmuligheder.
Til sammenligning skabte Lyngby blot 0,43 xG, men de formåede alligevel at score på en af deres få chancer. Det understreger en af kampens store frustrationer for Brøndby: de blev ikke udfordret af en frembrusende modstander, men manglede selv kvalitet i de afgørende sekvenser.
Brøndbys offensive udfordringer
En af Brøndbys største svagheder i kampen var deres forudsigelige opspil.
- Mange spillere brugte for mange berøringer, hvilket gjorde det let for Lyngby at organisere sig.
- Over kanterne blev gennembrudsmuligheder sjældent udnyttet effektivt.
- Indlæggene fra backsene var generelt af lav kvalitet, hvilket gjorde det nemmere for Lyngbys stoppere at neutralisere Mileta Rajovic.
Grafikken nedenfor illustrerer tætheden centralt i Brøndbyspillernes placering undervejs i kampen, hvor siderummene forblev relativt ubenyttede af andre end Divkovic og Klaiber.
De fleste afslutninger kom fra distancen eller mindre oplagte vinkler, hvor kun få chancer havde en reel stor sandsynlighed for at give mål. Yuito Suzukis forsøg (0,33 xG) og Jordi Vanlerberghes (0,27 xG) var de mest markante.
Brøndby blev tvunget til at jage et resultat i slutfasen, og først da kom der mere direkte spil, færre berøringer og en mere klædelig form for desperation i deres spil. Det var denne desperation, der i sidste ende sikrede dem udligningen.
Lyngbys taktiske tilgang
Lyngbys gameplan var tydelig fra start:
- Stå dybt i en 4-5-1 i første halvleg og lukke rummene centralt.
- Omstille sig til en 5-3-2 i anden halvleg, for at polstre det centrale rum og overlade siderummet til en enkelt wingback at forsvare.
- Holde organisationen stram og stole på, at deres stoppere kunne neutralisere Rajovic, hvilket de lykkedes med.
- Udnytte en af få situationer, hvor Brøndbys forsvar ikke var korrekt afstemt.
Særligt Lyngbys skifte til 5-3-2 var et taktisk godt træk af Morten Karlsen, da Brøndby ikke havde nogen plan B for at bryde igennem centralt.
Brøndbys defensive udfordringer
Selvom Lyngby ikke skabte meget, var der alligevel defensive problemer for Brøndby:
Der var for stor afstand mellem midtbane og forsvar, hvilket til tider gav Lyngby plads til omstillinger. Og så var Brøndbys spil mod bolden alt for passivt i de sekvenser, hvor Lyngby fik sat længere kæder af afleveringer sammen.
Midtbanen manglede en naturlig stopklods foran bagkæden. Daniel Wass er en fantastisk pasningsspiller, men ikke en duelkraftig defensiv midtbanespiller.
Afstemningen mellem Frederik Alves og Jacob Rasmussen halter. Især førstnævnte spiller i sekvenser som om der er en tredje usynlig stopper på banen. Der er nogle rutiner der ikke sidder i skabet endnu i positioneringen.
Udskiftningerne kom alt for sent i kampen. Frederik Birk forklarede det med en mavefornemmelse af at hans mandskab var lige ved at nedbryde Lyngby. Men set over kampen skulle de offensive ændringer være faldet meget før. Rajovic havde et begrænset output på banen og blev lukket ned af Lyngby, og Brøndby manglede flere temposættende spillere i offensiven, der kunne operere i små områder.
Konklusion: Hvad nu, Frederik Birk?
Brøndby slap knapt med skindet i behold, men kampen efterlod flere bekymrende tendenser, når de møder hold, der ikke selv ønsker at dominere kampen. Hvis Brøndby skal blive bedre til at løse disse opgør, må Frederik Birk finde en kampstrategi, der:
- Sikrer hurtigere boldomgang og færre berøringer.
- Udnytter siderummet bedre
- Giver stopperne et større ansvar i opspillet ved fx at drive bolden frem, så de skaber dilemmaer for modstanderen.
Udligningen kom i sidste øjeblik, og Brøndby undgik total nedtur. Men spørgsmålet står stadig: Hvad er planen, når modstanderen ikke giver jer plads? Det må Frederik Birk finde et svar på.
Deltag i diskussionen
EbbeSupermand 13 dage siden
Jeg hørte efter kampen, at Morten Karlsen skulle være meget inspireret af Diego Simeone og har skrevet trænerspeciale om hans Atletico Madrid. Det var tydeligt - cadeau til Lyngby.
kasperpedersbaek
Administrator
LJS
Betalende bruger
Fra kampen hæftede jeg mig også ved, at vi ingen advarsler fik.
Ikke at det nødvendigvis, skal være et kvalitetsstempel,
men savner nu noget vildskab og intensitet, i vores tilgang til kampene.
Vi er lidt for boldfikseret og struktureret, i vores spil, og bliver derfor for let at aflæse.
Mangler lidt mere fokus på spillet uden bolden.
Vi leverede ikke op til vores bedste, men Lyngby skal nu også have en stor cadeau, for deres præstation.
Som før skrevet, så forventer/håber jeg en trodsreaktion, fra spillerne af, så vi leverer varen mod Randers.
Ville bliv vild ! 13 dage siden
Hvis Birk virkelig mener, der skal spilles med ild. Så skal spillestilen jo passe dertil. Og her er tempo, intensitet og sprint afgørende. Ellers skal han nok skrue ned for sin retorik om det ild der.
Synes han skal kigge mod Klopp og Flick. Garanteret også mange andre, som jeg ikke lige lægger mærke til. Men de formår at spille de direkte bolde. Og de er rigtigt gode til, at angribe det rum mellem midterforsvar og backen. Både med deres kantspillere og også deres backs.
Jeg mener ikke Rajovic passer til denne stil. Jeg kan ærligtalt ikke de meningen med at droppe Ohi for Rajovic. Ingen af dem er gode pres spillere
---
Thomcat 12 dage siden