Josip Radosevic og Morten Frendrup
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Et hold med en plan

 
I forrige rundes Superliga spillede Brøndby på udebane, hvor turen gik til Aalborg og et besøg hos AaB. Men i 2020 har AaB været lidt af en skrækmodstander for Brøndby. I fire kampe er det blevet til fire nederlag, for søndagens opgør fortsatte trenden i 2020, da Brøndby tabte 2-1. Det skete efter en kamp som udstillede Brøndby, for AaB kom med en gameplan der satte gæsterne skakmat. Offensivt blev det for sjældent farligt, og da AaB skabte den klare majoritet af chancer i kampen var der derfor intet at indvende mod slutresultatet.

    • Josip Radosevic og Morten Frendrup
    • Kasper Pedersbæk
      7. november 2020 - Klokken 18:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    7. november 2020 - Klokken 18:00

AaB leverede en af sæsonens taktisk mest spændende kampe i opgøret mod Brøndby - mere om det om lidt. Hjemmeholdet stillede på papiret op i en 3-4-3, hvor bagkæden var markant forandret. For den normale back Kristoffer Pallesen havde udgangspunkt som yderstopper i bagkæden - en spiller som var decideret kampafgørende for AaB, som derudover bestod af Thellander og Granli. Børsting og Ahlmann udgjorde wingbackerne, mens midtbanen bestod af Hiljemark sammen med Pedro Ferreira med en frontrio bestående af Ivar Fossum, Prica og Lucas Andersen.

Brøndby stillede i den velkendte 3-5-2, hvor bagkædens eneste ændring bestod i Hermannsson der erstattede karantæneramte Rosted, mens Maxsø og Jung var de sidste to stoppere. Wingbackerne bestod af Peter Bjur (erstattede en skadet Mensah) og Andreas Bruus, mens midtbanen var uforandret fra forrige kamp med genvalg til Radosevic (som den dybe 6'er) med Lindstrøm og Frendrup som de to 8'ere. Forrest spillede Pavlovic ved siden af Uhre.