Analyse: Et hug i Aarhus mindede alle om virkeligheden

Kampen i Aarhus gav et klart svar om Brøndbys aktuelle tilstand: Et hold, der kan begrænse sine modstanderes chanceskabelser i rimelig grad – men også et hold, der kæmper med at få skabt en tilpas stor volumen af egne chancer.

Brøndby startede i en 4-3-3 (eller om man vil: 4-2-3-1), som også blev udgangspunktet mod FCK.

Lærdom nummer 1: Fire i bagkæden er Coopers udgangspunkt

Det ser ud til, at Steve Cooper arbejder med en firbackkæde som sit udgangspunkt. Det har betydet, at Frederik Alves og Luis Binks har dannet makkerpar – hvilket efterlader Jordi Vanlerberghe (hvor var han i truppen?) og Rasmus Lauritsen som de to umiddelbare tabere i puslespillet.

På midtbanen dannede Stijn Spierings og Benjamin Tahirovic det bagerste makkerpar, med Sho Fukuda, Filip Bundgaard og Nicolai Vallys foran – og Michael Gregoritsch som 9’er på toppen.

På bænken sad blandt andre anfører Daniel Wass, Noah Nartey (ham vender vi tilbage til), Oliver Villadsen og endnu en gang Jacob Ambæk.

Til trods for en positiv åbning ændrede kampen karakter efter et kvarters spil. Væk var det koordinerede og mere intense pres, som i kampens indledning havde stresset hjemmeholdet. I stedet var det AGF, der fik trumfet deres gameplan igennem.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby blev stresset i opspillet og alt for ofte endte det med en lang bold frem i en duel, der sjældent blev vundet. AGF investerede konsekvent i presset og lagde pres på Brøndbys opbygning.

Om der var kontakt nok til et straffespark må dommerkyndige vurdere. Det ændrer ikke på, at optakten til situationen var symptomatisk: jappet opspil, lukket af muligheder, manglende beslutsomhed fra Tahirovic og et sløset returløb af Klaiber.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

AGF angreb bredt med 10’ere i halvrummene og wingbacks på kanterne, mens Bech og Mortensen fyldte det centrale rum.

Lærdom nummer 2: Brøndby mangler fart

Offensivt blev det først farligt, når der kom fart i spillet – både med bold og i løb.

Sho Fukuda viste sig flot frem. Han satte flere gange en af ligaens hurtigste spillere (Gift Links) i direkte dueller, og når Brøndby skabte noget, var Fukuda næsten altid involveret.

Men fart var generelt en mangelvare. Spillet blev for omstændeligt, berøringerne for mange og løbene for få. Der mangler dybdeløb.

Hverken Gregoritsch, Bundgaard eller Vallys tilbyder naturlige dybdeløb bag kæden.

Pausesnak

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Efter pausen fik Brøndby rykket presset frem. Alves og Binks trådte mere aggressivt i duellerne (måske en indgroet refleks fra 5-3-2-dagene i første halvleg gjorde, at de faldt for meget?), og bolden blev erobret højere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Holdets største chance kom efter netop en sådan sekvens: Spierings og Tahirovic lukker ned centralt, Binks vinder en duel mod Mortensen, og spillet bliver straks sat frem.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Simpelt spil på Vallys i halvrummet, Divkovic i overlap, og et indlæg i feltet med masser af indløb – hvilket gav Fukuda en god hovedstødschance.

Lærdom nummer 3: Gregoritsch bliver stadig ikke sat i scene

Den østrigske angriber har lavet mange mål i stærke ligaer – men han er stadig en taktisk udfordring for Cooper og teamet.

Gregoritsch bliver ikke sat ordentligt i scene. Han modtager ofte bolden for langt fra mål, og antallet af indlæg i feltet er for lavt. Brøndby har endnu ikke fået spillet til at fungere omkring en mere stationær og fysisk 9’er.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

En enkelt sekvens var ved at give antydning af noget, men bolden løb fra Gregortisch, og chancen materialiserede sig aldrig.

Taktisk justering efter indskiftning af Ambæk

Cooper ændrede presset til en 4-4-2-struktur efter indskiftningen af Jacob Ambæk, og det var med til at ændre kampbilledet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ambæk gjorde et positivt indhop – hans bevægelighed og dybdeløb skabte mere rum for Brøndby. Det blev også understøttet af, at AGF begyndte at stå lavere, mens Brøndby cirkulerede bolden hurtigere.

Narteys indskiftning gav yderligere fremdrift – han kunne drive bolden i små rum, tiltrække pres og accelerere spillet ud af trange situationer.

Det sidste manglede

AGF skabte ikke meget efter pausen, og Brøndby fik løftet sit niveau – både med og mod bolden. Men offensivt manglede det stadig struktur og gennemslagskraft.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Der VAR muligheder, der lugtede af noget, og Brøndby kunne godt være rejst hjem med ét point – uden det havde været en sensation. I et andet kampforløb kunne det også have givet tre.

Men alt i alt var AGF bedst. I en simulationsmodel ville de vinde langt de fleste udgaver af denne kamp.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det var en lærerig dag for Steve Cooper. En brosten mere på vejen mod det hold, han forsøger at bygge.

Deltag i diskussionen