• Forside
• Nyheder  
• Statistik
• Debat
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Besværlighederne kom især til udtryk, når Randers havde presset på og smækket et indlæg i feltet. Ikke fordi de skabte nogle kvalitativt gode muligheder i denne fase af kampen, men Brøndby stod så dybt med så mange mand, så når boldene blev erobret dybt på eget territorium, så var der ikke nogle at spille bolden frem til - udover Omoijuanfo, som blev pakket ind af 2-3 Randers-spillere (som illustreret på grafikken ovenfor - Brøndby har 9 mand i eget felt, Vallys lige uden for eget felt og Omoijuanfo på kanten af buen på egen halvdel).

Hurtigt opspil og få berøringer

Det lykkedes for få gange, for mange spillere lykkedes ganske enkelt ikke med afleveringerne frem i banen, men når de hurtige kombinationer blev sat sammen så det også pænt ud (desværre for lidt). Brøndby søgte at få backerne til at føre bolden frem i halvrummene, hvor de så enten kunne finde en smalt placert 8er eller en bredt og / eller dybdeløbende 10er.

Ovenfor er det Riveros der driver bolden frem i banen, Greve åbner centralt og finder et ledigt rum, hvorefter Riveros kvikt ser Greve med en aflevering. Greve driver herefter igen bolden frem i banen, og tager Wass med, som har taget et meget langt løb i modsatte siderum og åbner banen. Desværre løb de gode intentioner ud i sandet, og skuddene blev ikke genereret i nævneværdig grad.

Randers satte scenen

Det lykkedes, som nævnt ovenfor, for hjemmeholdet at sætte tonen for kampen - når Randers selv var i boldbesiddelse ved at gøre det til en fysisk og duelpræget kamp, og når de spillede mod bolden ved at stå kompakt i en 4-4-2, hvor de gjorde rummene mellem kæderne små - og fik spillet på Brøndbys udfordringer i det korte opbygningsspil.

Josip Radosevic startede som 6er for Brøndby. Med alle valg er der for og imod. Med Radosevic på banen er der tæt på garanti for en stor mængde bolderobringer og præcise lange afleveringer, men man får ikke en 6er der går højt i banen og enten vender med bolden og sætter det korte spil op eller driver den frem med fødderne. Sådan er det - mod Randers fungerede det godt i det defensive spil. Men Randers var også kloge, da de defensivt stod kompakt, og lod Radosevic have bolden i opspillet.

Kæderne efterlader meget lidt plads for 8erne og 10erne at arbejde i, og gør det overordentligt svært for Radosevic at sætte spillet op. Det var bare svært og godt eksekveret af hjemmeholdet - for isoleret set spillede Radosevic en fornuftig kamp. Han erobrede bolde, beskyttede bagkæden og var stærkt impliceret i at sætte Brøndbys udlignende mål op. Så lige så meget han har sine mangler, så har han også sine klare forcer, og leverede varen mod Randers.

Som support trak Daniel Wass også gladeligt ind i banen som en indadvendt back, og assisterede i opspillet (hvor Oskar Schwartau så trak meget bredt i siderummet i stedet).

En svensker ændrede noget

Niels Frederiksen satte Simon Hedlund i spil i pausen, og den hurtige svensker gjorde en forskel for de blågule. Han tilbød et element de havde savnet i kampens første 45 minutter. Hedlund løb og løb og løb, gennem kæderne, for at finde ledige rum og for at drive bolden fremad.

Det var stadig ikke perfekt for Brøndby. Men det blev bedre. De blågule skabte om end ikke en voldsom mængde skud, så genererede de trods alt 0.89 xG i anden halvleg, hvor de i første halvleg blot havde skabt 0.10 xG (fraregnet straffesparket).

Randers sprudlede heller ikke. Det var generelt ikke en køn kamp. Chancerne som hjemmeholdet skabte kom især efter indlægsspillet, hvor de var skarpest på opsamlingsboldene! For det var sjældent Brøndbys defensiv blev udspillet i åbent spil.

Tilfældighedens vinde blæste den blågule vej

Det var ikke en kamp der per definition stod skrevet til at ende med tre point til det gæstende hold. Om end hjemmeholdet heller ikke skabte en tsunami af store målchancer. Brøndby havde bare den fornødne medvind på tilfældighedernes vej. På det statistiske grundlag hed chancevurderingen 1.45 xG til Randers og 0.99 til Brøndby (eksklusiv straffesparket). Så med to scorede mål på det grundlag kan Brøndby ikke brokke sig. 

Indledningsvist på et VAR-straffespark med hånd på bolden (om man så kan lide den slags straffespark eller ej), ligesom sejrsmålet også må siges at være på listen over medvindshændelser i form af en ret afgørende afretning fra Randers-anfører Björn Kopplins ansigt. Det er ikke for at sige sejren ikke var fortjent, for fortjent er altid holdet med flest scorede mål, men blot for at understrege de afgørende momenter i den grad tippede de blågules vej.

Sammenfatning

Randers havde kvaliteten til at trække kampen i retning af deres gameplan. Det blev et opgør præget af dueller, indlægsspil og taktisk kompakthed fra Randers' side af. Brøndby havde det svært, lykkedes alt for lidt med pasningsspillet og havde især i første halvleg bøvl med at skabe gode skud. Taktiske justeringer i pausen gav en mere lige anden halvleg, om end Randers med stor fokus på indlæg stadig havde held til at skabe egne muligheder.

Afgørende for kampen var især Hedlund, ligesom kampens udvikling også i stor stil bekom Radosevic vel - udover i det korte pasningsspil.

Det var ikke en smuk og velspillet kamp, og det bedste ved den var de tre point.

Deltag i diskussionen