Foto: Freja Borne ©
Analyse: Forbliver Joe Bell relevant på sigt?
Joe Bell havde et svært første år i Brøndby, hvor spilletiden var begrænset - og når den kom, så skete det i et system og med en filosofi i spillet der ikke klædte den type spiller den unge Kiwi er. Med skiftet til Jesper Sørensen ved roret på trænerbænken skete der dog et skifte i filosofi der på papiret klædte midtbanespilleren bedre.
Da Brøndby hentede Bell i norsk fodbold var det ikke en 6er magen til den lederfigur blågule-fodboldfans gennem flere sæsoner havde været til i form af kroatiske Josip Radosevic. Af samme årsag syntes Joe Bell at være et fremedlegeme på Brøndby-holdet når han fra tid til anden fik chancen, det var ikke den maskine af en bolderobrer som Radosevic, der troligt lå og beskyttede bagkæden uden at tage store chancer i sit pasningsspil, men derimod en teknisk stærk og (til tider) modig pasningsspiller, som dog sled med at få drev i pasningsspillet qua det ikke var fokus på possession, men direkte spil fokus i høj grad var rettet på.
Rollen som bindeled
For at undgå at dissekere Jesper Sørensens spillestil fra ende til anden i denne analyse, så zoomer vi ind på den dobbelte pivot Jesper Sørensen har foretrukket at spille med på den dybe midtbane. Det betyder kort fortalt at der i bunden af midtbanen (se grafik nedenfor) er en duo af 6ere (de øvrige offensive spilleres positioner er mere flydende, og gør opstillingen kan veksle mellem 4-2-3-1, 4-5-1, 4-3-3 blandt andet).

Den duo bagerst på midtbanen er betroet med rollerne der skal agere bindeled mellem opspillet i bagkæden (fase 1) og videre over det mellemspil der er med at få bragt bolden op tæt på modstanderens mål, hvor holdet så indleder fase 3 (altså selve den sekvens hvor holdet søger gennembrudet for at komme til afslutning).
Den dobbelt pivot har altså en vital rolle, da det uden et fungerende spil på disse pladser rigtig hurtigt risikerer at blive svært for holdet at få flyttet bolden væk fra egen første tredjedel af banen og videre frem til afslutninger. De to 6ere har en vigtig rolle i at turde placere sig på bagsiden af modstandernes første pres - se grafikken nedenfor: Joe Bell giver Tshiembe en mulighed for at spille bolden op centralt gennem modstandernes struktur, Bell orienterer sig synligt i det sekundet inden han modtager bolden (og ser sig fri af et umiddelbart pres), lægger bolden til rette og kan med næste berøring finde Hedlund i dybden.















Deltag i diskussionen
Christian Brøndbyman 22. marts 2023
Jeg tror ikke Bell bliver sat af den midtbane lige foreløbig, sådan som andre herinde ellers har efterspurgt efter den sidste kamp.
Saesonkort
Top kommentator
Top enige
22. marts 2023
Bell skal blive hurtigere i sin boldomgang og proaktiv i sine afleveringer, frem for først at orientere sig, når han har modtaget bolden.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
22. marts 2023
Altid en fornøjelse.
---
Porstmand Per 23. marts 2023
Der bliver dog gået lidt rigelig let hen over det jeg ser som Bells akilleshæl - spillet mod bolden. Her ser jeg han ganske enkelt som for dårlig.
Men måske det var en ide til en analyse - den centrale midtbanes rolle i spillet mod bolden? Jeg ser det som BIFs største problem, men har svært ved at sætte fingeren præcist på problemet. Måske er det slet ikke Bell?
kasperpedersbaek
Administrator
23. marts 2023
Kapper 23. marts 2023
Der har lidt været en bunden opgave for JS at sikre top 6. Måske ser vi at han fra nu udnytter at top-6 er sikret, til at sætte lidt flere ændringer i gang, måske også formations mæssigt? - Det kunne være interessant at se din analyse af de ti top-6 kampe mht. Bell og formationerne.
Personligt ser jeg helst, den centrale midtbane består af boldsikre folk som fx. Anis og Greve (2023 udgaven af ham i hvert fald) eller Wass. Angreb er nu engang det bedste forsvar.
Bell er vel i bedste fald en nødløsning i forhold til lige netop det.
(Det var en fejl, at Wass ikke blev brugt mod FCN den på den position fra start. Jeg tilskriver det at Jesper foretrækker så få ændringer som muligt)
Rado er desværre ikke en spiller, jeg vil benytte, dertil har han andre kvalifikationer. Jeg håber Jesper er enig.
I øvrigt, hvor længe skal vi vente på at folk finder rytmen ala Greve? Har Bell ikke allerede fået så rigeligt med tid?
Foråret kommer, men det er altså kun op til Bell og ikke Jesper at komme med svaret.
Tak endnu engang for din analyse
kasperpedersbaek
Administrator
23. marts 2023
Foråret må vise os hvor præcist Bell står, og hvilke perspektiver der eventuelt måtte være (eller ej). Den endelige konklusion håber jeg først man træffer til sommer.
Wollmeister 23. marts 2023
---
LJS
Betalende bruger
Top debattør
24. marts 2023