Analyse: Fra idealisme til pragmatisme - Frederik Birk og Brøndbys taktiske kursskifte

Virkeligheden ramte Frederik Birk med 120 kilometer i timen. De idéer, der lå på tegnebrættet ved hans ansættelse i Brøndby, kolliderede med den hårde realitet i Superligaens sidste fem grundspilsrunder.

En overbevisende 4-1 sejr mod Viborg i Birks debut blev fulgt op af uafgjorte mod Vejle og Lyngby, efterfulgt af et nederlag til Randers og endnu en uafgjort mod Silkeborg. Det var akkurat nok til at sikre en plads i mesterskabsspillet – men langt fra med det udtryk, den nye træner havde talt om.

Brud på den røde tråd

Frederik Birk talte ved sin ansættelse om at indføre en klar rød tråd i spillestilen. Men i de første fem kampe under hans ledelse var det svært at få øje på den:

Brøndby snittede under 1,30 expected goals (xG) pr. kamp i fire ud af fem opgør. Kun to straffespark mod Viborg trak tallet op – efterårssnittet i 2024 lå på 1,75+ xG.

Antallet af afleveringer steg sammenlignet med efteråret, og afleveringer pr. boldbesiddelse forblev uændret eller steg.

Holdets PPDA (antal modstanderafleveringer før en presaktion – lavere værdi = højere presintensitet) ændrede sig ikke nævneværdigt.

Afleveringer pr. minut steg eller forblev på samme niveau.

Altså mere bold, men uden større gennembrudskraft eller intensivering af presset. Den erklærede spillestilsændring udeblev.

Fra idealisme til pragmatisme

Til en mediedag i januar svarede Birk kort og fyndigt, da han blev spurgt til, hvilken type fodbold Brøndby-fansene kunne forvente:

"Brøndby skal spille Birk-bold," lød det.

"På noget af den ild, fremadrettethed og aggressivitet, jeg synes vores Brøndby-hold udtrykte i kampen mod AGF i den anden kamp herhjemme – det er noget af det, jeg godt kunne tænke mig, er bunden i det her fodboldhold." (Om pokalkampen mod AGF på Brøndby Stadion).

Et par måneder senere, efter en 2-1 sejr mod netop AGF i runde to af slutspillet (efter også at have slået FCM 2-0 i første runde), var tonen en anden. I mixed zone lød det:

"Jeg er en træner med pragmatisme før idealisme. Det med bare at være idealist og det så kun kan sejle i én retning, det tror jeg ikke på."

Frederik Birk havde ændret kurs. Og det åbner for et centralt spørgsmål: Er pragmatismen et midlertidigt nødvendigt onde med den langsigtede udvikling for øje – eller et farvel til de oprindelige visioner?

Kortvarig løsning eller varigt skifte?

På den korte bane har pragmatismen virket. Seks point i to svære kampe mod FCM og AGF taler sit tydelige sprog. Og med klare ambitioner om europæisk kvalifikation er resultater i foråret 2025 helt afgørende.

Men faren opstår, hvis den kortsigtede gevinst overskygger det langsigtede mål. Hvis spillet bliver resultatorienteret uden blik for udvikling, risikerer Brøndby endnu en gang at stå med en træner, der skal asfaltere vejen, mens bilen allerede drøner afsted med 120 i timen.

Omvendt kan man anlægge en mere positiv vinkel: At Birk ganske enkelt har erkendt, at ambitionerne for spillet på den korte bane var for store. At det kræver et par skridt tilbage, før man kan tage flere frem.

Et andet Brøndby – og et andet udtryk

Brøndby i de seneste to kampe har været et anderledes hold end det, vi så i de fem første forårskampe. Holdet har stået lavere, været mere afventende og har spillet mere på omstillinger frem for at presse højt og tage risiko.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det har især kommet Daniel Wass til gode, hvor Birk har fået maksimeret den rutinerede spillers output på hans styrker, og omvendt dæmmet op for de situationer, der ikke bekommer Wass vel (når han skal ud og dække store rum mod bolden).

• Antallet af afleveringer er øget (enkelt tilfælde samme niveau som efteråret) mærkbart.
• Lange afleveringer er blevet fordoblet.
• PPDA er steget, hvilket vidner om et mindre aggressivt pres.
• Mod FCM og AGF tillod Brøndby henholdsvis 26 og 32 indlæg mod deres sæsonsnit på 15,1 – altså tæt på dobbelt så mange.
• Modstanderne har fået lov at etablere flere angreb end tidligere på sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I praksis har Brøndby trukket sig tilbage, lukket rummet og forsvaret boksen, fremfor at skubbe frem og åbne bagrum. Det er et tydeligt brud med ambitionerne om aggressivt frontfodbold.

Konklusion: En nødvendig tilpasning?

Kovending. Kompromis. Pragmatisme. Realisme. Der er mange ord, man kan sætte på Brøndbys ændrede udtryk under Frederik Birk.

Men det afgørende bliver, om skiftet er et bevidst valg med et større perspektiv – eller blot en kortsigtet reaktion. I foråret 2023 tog Jesper Sørensen flere skridt tilbage og spillede mere reaktiv fodbold i det, der var opbygningen til den dominerende possession stil, som Brøndby med ham ved roret senere udviklede - og som var ved at kaste et mesterskab af sig.

Hvis Birk med åbne øjne har valgt at skrue lidt ned for idealismen for at kunne bygge fundamentet mere sikkert op senere, så kan der være et klart rationale i beslutningen.

For fodboldhistorien har mange eksempler på hold, der har taget et skridt tilbage for at tage to frem. Det er ikke utænkeligt, at vi om seks måneder kan kigge tilbage og konstatere, at det var de pragmatiske skridt i foråret 2025, der blev begyndelsen på noget større.

Deltag i diskussionen